Sommerferie Kroatien 2023 - Del 1
Den første uge skulle vi mødes med Henriettes familie i Omis, Kroatien. For at ryste posen og gøre noget anderledes, så fløj Henriette derned med sin familie.
Det står helt klart, at jeg ingen steder tager uden vores hund og campingvogn! Så Vega og Nova fik valget, om de ville flyve 2,5 time med mor, eller køre 2,5 dag med far… uden så meget betænkningstid, valgte de begge et roadtrip med Atlas og campingvogn
(de er ægte sigøjnerbørn).
Det setup gav "mor" nogle dage uden mand, børn og forpligtigelser, og for en stund kunne hun holde fri fra jobbet, som vores families blæksprutte.
Pigerne og jeg måtte så hjælpe hinanden, og se om vi kunne administrere opgaven - uden at afsløre for meget, så kneb det vidst lidt med faste sengetider, med at komme i bad, og en enkelt gang var der slik til morgenmad... "Når katten er ude danser musene på bordet"
God fornøjelse med del 1 fra vores sommertur.
Det står helt klart, at jeg ingen steder tager uden vores hund og campingvogn! Så Vega og Nova fik valget, om de ville flyve 2,5 time med mor, eller køre 2,5 dag med far… uden så meget betænkningstid, valgte de begge et roadtrip med Atlas og campingvogn
(de er ægte sigøjnerbørn).
Det setup gav "mor" nogle dage uden mand, børn og forpligtigelser, og for en stund kunne hun holde fri fra jobbet, som vores families blæksprutte.
Pigerne og jeg måtte så hjælpe hinanden, og se om vi kunne administrere opgaven - uden at afsløre for meget, så kneb det vidst lidt med faste sengetider, med at komme i bad, og en enkelt gang var der slik til morgenmad... "Når katten er ude danser musene på bordet"
God fornøjelse med del 1 fra vores sommertur.
24/6
Alt det der vægtmæssigt ikke var plads til i campingvognen, skulle pakkes i bilen. Atlas' tanker går nok på, om der også bliver plads til ham.
Jeg havde pillet de to bagerste pilotsæder ud og skubbet pigernes sæder frem i skinne systemet i bunden af bilen. På den måde bør der være plads til det hele, især set i lyset af, at vi denne gang ikke skulle have cykler inde i bilen også, som vi plejer, da de fremover kommer på en cykelholder, på bagsmækken af bilen.
Efter lidt Tetris blev der plads til det hele + en camping-tandem-foldecykel.
Atlas har god plads og modsat sommerturen 2022, så blev denne tur med et airconditionanlæg som virkede, så han led ingen nød.
Vega var gået en cykelstørrelse op (eller et par størrelser nu vi var i gang), det betød at de ikke længere kunne være i bilen, som vi plejer, så vi havde investeret i en cykelholder til bagsmækken. Selvom den er noget tung, så kan bagsmækken åbnes med cyklerne på.
Sidste vigtige ting der skulle pakkes, var lidt "medicin"
Da det grundlæggende var pakket i vogntoget, og der blot ventede en god nats søvn før den lange køretur til Kroatien kunne begynde, så tikkede der et billede ind fra Henriette, som var på vej ombord i flyet, og som 2,5 time efter ville lande i Split.
Pigerne og jeg havde næsten ondt af hende, for hvem vil ikke hellere bruge 2,5 dag i en bil for at dække samme distance... det ville vi i hvert fald.
Pigerne og jeg havde næsten ondt af hende, for hvem vil ikke hellere bruge 2,5 dag i en bil for at dække samme distance... det ville vi i hvert fald.
25/6 - Dag 1
Efter en god nats søvn var pigerne og jeg klar, og inden afgang snappede vi lige et billede til mor, at nu var vi på vej.
Jeg havde lovet pigerne, at vi skulle med færgen lidt senere end klokken lort om morgenen, som vi har for vane at drage afsted, så klokken 07.15 kom vi med en usædvanlig tom færge fra Rødbyhavn.
Første pause lige efter Hamburg. Mens Atlas søgte tilflugt i skyggen, spillede pigerne en omgang bold i solen, og så var vi klar til endnu et stræk.
Normalt er det Henriette, der tager billeder når vi kører, men på dag 1 sad Vega foran og sørgede for materiale til eftertiden, sociale medier og hjemmeside.
Frokosten indtog vi lige syd for Kassel. Jeg parkerede i skyggen, da termometret sagde 30 grader, og med græsplæne lige ved siden af, så kunne Atlas lufte sig selv.
Menuen var pizza fra dagen før.
Frøken Viano (vores bil) fik også lidt frokost i form af 65-70L diesel.
Aftensmaden kom fra en gammel kending, nemlig onkel Donald i Greding.
Selvom Atlas lige havde fået sin tørfoder-aftensmad, så sendte han lange øjne mod pigernes burgere.
Endelig begyndte skiltene at vise mod München, som var dagens mål.
500m mere og så kunne vi slå lejr for natten på vores yndlings rasteplads Fürholzen West, lige nord for München.
Efter at have tilbragt det meste af dagen i bilen og kørt knap 900km, så sluttede pigerne dagen af med en omgang bold, inden vi hoppede i køjerne.
26/6 - Dag 2
Efter en skøn nat på rastepladsen fik bøffen en god morgentur, mens pigerne gjorde sig klar og spiste morgenmad. Så var det ellers i bilen og videre, kurs Kroatien. På den anden side af München rejser Alperne sig, og de giver altid et smil på læben og lidt ekstra energi.
Dagens fotograf på forsædet var Nova, og mens storesøster fik sig en lur, så gnavede vi en masse kilometer af dagens rute.
Et kort pit-stop for at købe vignette til Østrig og Slovenien, da vi nærmede os grænsen til førstnævnte.
I Østrig tog vi en snack-pause, men det blev en kort en, da varmen fik campingvognen til at minde om en sauna.
Vores bodyguard er på mærkerne og holder meget af, at stå i døråbningen og overvåge det hele, når vi holder pauser.
Godt inde i Slovenien tog vi en sen frokost.
Inden pigerne og jeg havde set os om, var Slovenien skiftet ud med Kroatien.
Vi tog turen over Zagreb, da den mere direkte vej sydpå af landevejen mellem Novo mesto og Karlovac, er en dræber, i mental forstand.
Vi tog turen over Zagreb, da den mere direkte vej sydpå af landevejen mellem Novo mesto og Karlovac, er en dræber, i mental forstand.
Ud på eftermiddagen gad vi ikke køre mere, så vi tjekkede ind på en overnatningsplads ved byen Ogulin, som hedder Kamp Sabljaci.
Pladsen er nok fortrinsvis brugt af autocampere, så campingfatter lurede lidt, da vi ankom. Vi kunne godt få en plads, men bilen ville han gerne have parkeret uden for pladsen.
Ved tjek-in i receptionen skænkede han mig en snaps og bød os velkommen. Da jeg havde sat den til livs skænkede han så en ny, for som han sagde, jeg måtte ikke gå skævt og skulle have en til hvert ben.
Pladsen er nok fortrinsvis brugt af autocampere, så campingfatter lurede lidt, da vi ankom. Vi kunne godt få en plads, men bilen ville han gerne have parkeret uden for pladsen.
Ved tjek-in i receptionen skænkede han mig en snaps og bød os velkommen. Da jeg havde sat den til livs skænkede han så en ny, for som han sagde, jeg måtte ikke gå skævt og skulle have en til hvert ben.
Efter en lang dag i bilen nød Atlas at komme ud i græsset at ligge.
Der ligger en badesø tæt på pladsen, så da lejren var etableret, hoppede pigerne i badetøjet og så gik vi til søen.
Efter det værste kørekuller var vasket af, indtog vi en sen aftenmad i vognen... eller aftensmad og aftensmad, det er nok så meget sagt, da den indeholdt meget sukker. Så helt høje gik vi alle i seng, så vi tidligt dagen efter kunne sætte kursen mod Omis og Kamp Galeb, og ikke mindst, den meget savnet sigøjnermama i form af Henriette.
27/6 - Dag 3
Mens jeg gik en god morgentur med Atlas havde jeg sat pigerne i gang med at stå op, komme i tøjet og spise morgenmad - på turen havde de opført sig helt underligt selvstændige og ansvarsfulde... i den retning kan det altså noget, at mor ikke er i nærheden.
En hurtig tissepause omkring Zadar blev eneste pause vi holdt, for nu ville vi bare gerne til Omis.
Omkring middag landede vi i Omis på Kamp Galeb. Der var stor gensynsglæde med Henriette og nu kunne ferien for alvor begynde.
Årets opgradering var et par luftpuder i stedet for kiler. Kiler fylder og vejer en del, så jeg havde investeret i et par luftpuder, hvor det er ret nemt at bringe vognen 110% i vatter - det kan min ocd nemlig rigtig godt li`.
I tillæg behøves jeg ikke længere køre rundt med en tung donkraft til evt. dækskifte ved punktering, da puderne lagt oven på hinanden,
kan løfte 7,5 ton op til 28 cm og de skal ikke bruge meget frirum til at komme under det der skal hæves.
I tillæg behøves jeg ikke længere køre rundt med en tung donkraft til evt. dækskifte ved punktering, da puderne lagt oven på hinanden,
kan løfte 7,5 ton op til 28 cm og de skal ikke bruge meget frirum til at komme under det der skal hæves.
Vi havde reserveret en plads i første række.
Pigerne havde fået hver et paddleboard af min lillesøster og hendes mand i julegave, og de var ikke mange sekunder om at beordre dem pustet op, så de kunne komme på vandet.
Henriette og Vega var stukket til søs på hver sit paddleboard, så jeg sendte dronen i luften for at finde dem.
Efter nogle timer på vandet gik vi ind til byen for at mødes med Henriettes familie. De boede i en lejlighed et stenkast fra Kamp Galeb, havnen og centrum, så vi satte dem stævne til en tur rundt i byen.
Vi besluttede at vi ville gå en tur op til Mirabela fortress, som er en romansk fæstning fra det 13. århundrede.
Derefter gik vi en tur rundt i den gamle bydel
Et blik tilbage mod fæstningen bag kirketårnet.
Tivoli på havnefronten.
På vej hjem fik vi en is der blev produceret mens vi ventede.
28/6 - Dag 4
Blæsende morgentur med bøffen.
Meget uvant for sommer i Kroatien var der udsigt til dårligt vejr det meste af dagen, så vi gik endnu engang ind til Henriettes familie, som havde spabad på terrassen. Så kunne ungerne fornøje sig i det, da vejret ikke var indbydende til en tur på stranden.
Vega, Nova og deres fætter Jarl.
Vejret forblev dårligt hele dagen, så højdepunktet var en tur ind til byen for at finde et sted at spise.
29/6 - Dag 5
Dagen er knap nok kommet i gang før pigerne var strøget på vandet.
Henriettes familie skulle flytte lejlighed, til en bag den gamle bydel et stykke oppe af bjerget, så jeg legede taxi og fragtede dem og deres bagage derop.
Udsigten fra den nye lejlighed var ikke så ringe og nu hed den egen pool i stedet for spabad, og nu med udsigt til borgen Starigrad på toppen af bjerget.
Tilbage på Kamp Galeb havde pigerne gang i solbadning.
Nova er ivrig gymnast og ude på vandet, demonstrerede hun sine evner med paddleboardet som underlag.
Atlas var tilskuer...
...og han kunne godt lokkes i vandet.
Da gymnastikopvisningen var slut kørte vi en tur op til Henriettes familie, hvor den stod på et par timer i poolen for børn, mens de voksne nød en gewesen.
Jeg havde taget min drone med og fløj en tur op til borgen Starigrad.
Aftensmaden lod vi igen en restaurant nede i byen servere.
30/6 - Dag 6
Vi havde booket plads på båden Poseidon, hvor vi skulle på en 6 timers sejltur til forskellige steder på øen Brac. Turen var med mad og drikke og til en favorabel pris af 35 Euro pr. person.
På vej ud af havnen.
Nederste dæk på båden.
Øverste dæk på båden.
Kabyssen hvor dagens menu blev tilberedt og den bestod af stegt makrel og dertil rødvin ad libitum.
Vi var så heldige, så vi havde fået plads alene i stævnen af båden og med en fantastisk udsigt.
Første stop på øen Brac, var i byen Postria.
Her var arrangeret et besøg på en olivenoliefabrik og herefter stod den på en tur rundt i byen.
Selvom Vega har en milliard-million fodboldtrøjer i forvejen, så fandt hun en hun ikke havde og den skulle naturligvis med hjem.
Mens de andre vandrede mere rundt i byen, så installerede svigerfar og jeg os på en bar, hvor vi fik en lille en til halsen.
Tilbage på båden hyggede pigerne med deres kusine i stævnen.
Efter endnu en halv times sejlads blev der smidt anker, og så kunne der fiskes og bades fra båden.
Jarl fangede et par fisk, ikke så store, men en fangst er en fangst.
Vega og jeg ville hellere bade.
Turen gik videre og næste stop var byen Pucisca, hvor det meste af byen er bygget af marmor fra det brud, der ligger i bugten på vej ind til byen.
Vi gad ikke mere byvandring, så vi fandt en strand, hvor vi kunne bade i det krystalklare vand.
Herfra gik turen tilbage mod Omis.
Da vi kom tilbage til campingvognen lå Atlas og sov.
(Campingvognen var efterladt med alle vinduer og dør åben - dog var myggenet trukket for døren. Så han led ingen nød i forhold til varmen)
Som belønning for god ro og orden, fik han et griseøre, som han straks satte til livs.
(Campingvognen var efterladt med alle vinduer og dør åben - dog var myggenet trukket for døren. Så han led ingen nød i forhold til varmen)
Som belønning for god ro og orden, fik han et griseøre, som han straks satte til livs.
Selvom vi havde været på vandet hele dagen, så strøg pigerne straks i bølgen blå, da vi kom hjem.
Dagen sluttede bøffen og jeg af med en lang tur i den kølige aftenluft.
Følg med i del 2 hvor vi næsten bliver ramt af et lyn, tager ud og riverrafter og prøver ziplines i bjergene.