Campingeventyr
..........en rejse på tusind mil starter med et pakket vogntog
  • Home
  • Rejser med campingvogn
  • Småture med campingvogn
  • Vogntog gennem tiderne
  • Udstyr og ombygninger
  • kontakt
Efterårsferie Århus 2021
En kort, våd og blæsende efterårsferie med vinterbadning, kvindelandsholdsfodbold, klatrepark, diarre og meget mere.
Vi var blevet glade for Blommehaven Camping, og pigerne havde længe haft et ønske om at se en kvindelandsholdskamp, så vi tog en tur til Århus, hvor vi kunne bruge Blommehaven som base og derfra køre til Viborg og se fodbold.
   

20/10 - 2021
Picture
Ferien startede både våd og blæsende, så vi kunne se frem til en gyngende tur over Langelandsbæltet.
Picture
Pigerne fik sig et slag Uno på færgen.
Picture
Frokosten blev som så mange gange før, indtaget på Kildebjerg rasteplads.
Picture
Ankommet til Blommehaven. Pladsen var ret våd og mudret og jeg nåede kun lige på plads med campingvognen, inden jeg kørte fast med bilen. Pladsens traktor kom heldigvis kørende forbi i det samme, så jeg fik ham til at trække mig fri.
Picture
Mens jeg stillede op og blev trukket fri, så gik pigerne på stranden og....
Picture
......fandt en masse "rigtig smukke sten far", som de ville ha' med hjem.
Picture
For at fordøje de mange "helt fantastisk smukke" nye sten vi skulle nu  ha' med hjem, så gik Atlas og jeg en tur i det smukke terræn, som omgiver Blommehaven.
Picture
Picture

21/10 - 2021
Picture
Næste morgen så jeg en autocamper, der var kørt fast på parcellen over for os, så nu kunne jeg jo passende "tilbagebetale" den hjælp, jeg fik dagen før.
Picture
Da bjærgningsseancen var overstået, gik vi en tur på stranden. 
Picture
Picture
Så var det tid til en ny tradition. Vi var begyndt at vinterbade lidt i det små, så en ny tradition med et "dyp" på efterårs og forårsferier blev sat i søen. Vi havde varmet campingvognen op til 26 grader, og havde også lavet varm kakao på forhånd, så vi kunne komme tilbage fra gyset til varme og hygge. 
Picture
Picture
Om aftenen var vi kørt til Viborg for at se de danske damer tæve Bosnien. Pigerne var godt tilfreds med 8-0 sejren.
Picture
Picture
Godnat Blommehaven.

22/10 - 2021
Picture
Pigerne startede dagen med at hygge videre i køjen.
Picture
Men to ting er sikkert... Både posten og Atlas skal ud.
Tilbage i vognen gjorde vi klar til en tur til Århus City. Lige inden afgang bankede det på døren, og der stod to gamle venner vi ikke havde set i mange år - de lå også her på pladsen. Det var Lis og Henning, som var med på turen rundt om Sortehavet, som vi kørte i 2012. På trods af Corona blev det til et kram.
Picture
Endnu et ønske fra pigernes side, en klatrepark. Den nærmeste hvor man som udefrakommende kunne leje sig ind, var Boulders Århus city.
Picture
De fangede hurtigt teknikken, men var lidt utilfredse med, at man ikke kunne klatre så højt.
Så de konkurrerede lidt i fart i stedet. 
Picture
Børnevæggen gav de ikke meget for.
Picture
På vej hjem gjorde vi holdt i Marselisborg dyrehave, som ligger tæt på campingpladsen.
Picture
Picture
Campingpladsen havde 50% på alt deres slik, så pigerne havde brugt en masse af deres lommepenge på det. Imens de satte det til livs, så gik Henriette og jeg en lang tur med Atlas.
Picture
Picture
Picture
Picture
Atlas siger godnat.

23/10 - 2021
Picture
Vi vågnede svagt ved, at Atlas gik lidt rundt i vognen kl 07.00, og pludselig gav han slip på en ordentlig omgang sprøjtediarre. Så vågnede man helt på et splitsekund. I panik trak jeg ham ud af vognen, mens det stod ud af ham, så det ramte sko, skabe og meget mere, og jeg var kun i underbukser - det må ha' været et kønt syn, for dem der var oppe og overværede det.
Derefter fulgte en grov rengøring og ret hurtig efter fulgte beslutningen om at pakke ned og køre hjem med det samme, da campingvognen stank og havde brug for intens rengøring.
Opkørslen fra Østsiden på Blommehaven camping.
Picture
Vi valgte Storebæltsbroen for en gangs skyld og spiste frokost på Antvorsskov rasteplads.
​Hen under eftermiddag landede vi derhjemme, og så stod den på rengøring og pleje til Atlas.

Home
Proudly powered by Weebly