"Jagten på eventyr" dag 150-182 Spanien til Danmark
Turen hjemover er egentlig i gang, men da både "Livsnyderne" og vi først har aftaler i Danmark sidst i november, så vi har god tid. Pladsen i Roquetas er et fint sted, men ikke et vi synes egner sig til mere end de par dage, vi var der. Så da alle morgenrutinerne er overstået, pakker vi ned og spænder for. Målet i dag er en strand nær byen Cabo de Gata.
27/10-2015
Campingvognen er spændt på, og vi siger farvel til pladsen i Roquetas.
Mens vi kører på motorvejen, kan vi kigge ud over havnen i Almeria, og helt i baggrunden bag skyerne ligger Cabo de Gata.
Ankommet til stranden lidt uden for Cabo de Gata. Her kan man tale om at ligge direkte på stranden og gratis. Den fulde ekstase holdes dog tilbage, da man sådan set bare holder i vejsiden, så vi skal have styr på børn og hunde. Det blæser også en hel del i dag, men det til trods er det varmt. 
Vi kører benene ned, og  Vega og hundene går straks i gang med at lege i sandet.
Inden længe ankommer Randi og Jørn også.
Mormor har ringet over Skype, men Vega har for travlt med at lege i sandet til at tale.
Da  Vega  ikke har tid til at snakke så meget med mormor, får mor og datter sig en snak. Da det er over Skype, kan mormor også lige se de nye smukke omgivelser, vi er landet i.  
Hundene  nyder også de nye omgivelser og gir' den gas på stranden.
Der gik ikke længe før end, at Vega har smidt ble og bukser og har fundet sig en rolig "indlandssø" til at bade i... hun glemte bare lige blusen.
Rutchebanen er fundet frem, og den er et stort hit her på stranden.
Nova skulle sove eftermiddagslur, og vi ville ikke stille hende i skyggen langs vejen så hun kom en tur i bilen at sove.
Det blæste en hel del, og campingvognen "rokkede" noget, så hen af eftermiddagen rykkede vi hen på en gratistplads 200 meter længere henne af stranden. Her kunne vi komme til at holde mod vinden, så den ikke rykkede så meget i vognen. Vi vil overnatte her og så finde ud af, hvor vi kører hen i morgen, stranden er udelukket pga. vejen ved siden af. 
Vi har stadig vandudsigt på den nye location.
Randi og Jørn havde været ude og gå en tur med deres hunde og anbefalede, at vi gik herud. da Vega og jeg skulle aftenlufte vores hunde. En gratist har slået sig ned herude, og man må sige de har har en flot udsigt.
Ude for enden af vejen er der nogle sjove klipper som med deres runde og bløde former nærmest lægger op til at blive klatret på.
Kaiser "bjergged" klatrer også med.
Dagen er ved at rinde ud, mens Kaiser spejder ud over havet, og  vi sætter kursen hjem mod campingvognen igen.
28/10-2015
Gåturen med hundene slog det fast, for der er smukt, privat og gratis at campere ude på den blinde grusvej,  hvor vi luftede hunde i går, så vi aftaler, at vi vil køre herud og tage nogle overnatninger.  Stedet er et "gratistparadis"  midt i skøn natur, omgivet af bjerge og vand. Den eneste ulempe er, at der er langt til vand og indkøb, som ligger ca. 5 km væk ( supermarked 15 km). Vi er tanket op i alle ender og kanter, så vi kan godt tilbringe nogle dage her. 
Vega og Kaiser går straks igang med at lege på stranden, som de ikke skal gå mange meter for at komme ned på.
Der går ikke længe før end Gari også kommer, og så skal de to hunde lige have gang i dagens første slåskamp.
Vi vejer jævnligt Kaiser for at følge med i hans udvikling, men inden skal jeg lige vejes, så vi ved hvad vi skal trække fra.
Hvad!!!??? Tror du ikke, at jeg kan løfte en lille hund???
Mens jeg spænder alt jeg kan for ikke at skide i bukserne, aflæser Jørn den samlet vægt, som efter min vægt er fratrukket siger, at Kaiser vejer 60,1 kg - jeg vejer kun 6 kg mere.
Bag campingvognen er der bjerge, så vi er ret pjattet med de omgivelser denne plads ligger i. Det er det smukkeste sted vi nogen sinde har  camperet gratis... eller som betalt overnatning for den sags skyld.
Udsigten gennem døren er ikke så ringe endda, og selvom det blæser så er der godt gang i sol og varme, og vi rammer 27 grader ud på eftermiddagen.
Efter jeg har hentet 50-60 store skovlfulde sand til faldunderlag, kom rutchebanen også frem igen, og de to tøser går straks igang på deres nye legeplads med udsigt. 
Solen går ned og vi kan gå til ro til lyden af havets brusen.
29/10-2015
Dagen starter med morgentur på stranden for Henriette, Vega og Kaiser.
Nova og jeg bliver hjemme og leger i det hentede sand.
Der er en helikopter med dobbelt rotor på himlen, men den spanske fremmedelegion ligger også inde ved Almeria ikke så langt herfra.
Randi og Jørn havde dømt store badedag.
Jeg prøvede også at få Kaiser til at komme i vandet, men det ku' jeg glemme.
Vega får svømme træning af Randi.
Efter en lang dag ved vandet tager Kaiser sig en lur i sandet.
Mens solen går ned sidder Randi og Vega  og hygger på kystsikringen.
30/10-2015
Dagen starter med et krigsskib i horisonten, og det har vi efterhånen set en del gange her på solkysten, man kan formode, at det er flygtninge situationen, der får dem til at patruljere. 
Om det er det samme, der får Guardia Civil (en enhed i det spanske politi) til at være i luften denne morgen vides ikke, måske de er ude og fange slemme gratister.
Denne anden tur til Spanien i år har været plaget af fluer og billedet viser en typisk fangst før vi skal spise frokost.
Vega fik ikke nok i går og har hele morgenen plaget om at bade, så efter frokost giver vi efter.
Kaiser drister sig til at gå et par meter ud i vandet.
Senere på dagen kommer endnu to af Boeings CH-47 flyvende mod fremmedlegionens base. 
31/10-2015
Jeg har besluttet, at jeg vil lidt op af bjerget bag os, så jeg kan tage et billede ud over vores "campingplads", men da jeg kom op, hvor billedet her er taget, syntes jeg ikke det havde været hårdt, så jeg sætter mig et nyt mål længere oppe af bjerget.
Det næste mål nået og udsigten er temmelig god efterhånden.
Et kig ind mod Almeria helt i baggrunden.
I den lange linse kan jeg lige se, at Jørn står ude foran autocamperen...
...han står og tager et billede af ham tossen, der er på vej op af bjerget.
Jeg er kommet så langt, så jeg beslutter, at jeg ville klatre helt til toppen, men tvivler lidt, da jeg ser denne hule som ser ud til at huse et større dyr. Der skulle være vilde los i Spanien, men de er da ikke farlige... vel? 
Hvad end der bor i hulen, så har "det" efterladt et par friske "droppings" her.
Jeg har gjort mig mange forestillinger om hvor stor og hvor farlig en los kan være de sidste mange højdemeter, men nu begynder det at være mere lodret og rigtig klatring, så det får tankerne et andet sted hen.
Jeg er ikke på toppen endnu, men er kommet op på en bjergkam af en slags og kan se ud over bjergene.
Nu mangler der ikke så meget for at nå toppen som ses til højre.
Jeg begynder efterhånden at fokusere tankerne omkring, at der er en tur ned også, men konkluderer at det må være let nok, da det går ned af.
Jeg har nået toppen og nu er der frit udsyn til alle bjergene bag dette.
På toppen er der rester af et gammelt fyrtårn, vagttårn eller måske noget helt tredje. Campingvognen og autocamperen ser ret små ud heroppe fra.
Mens jeg går rundt på toppen og tager lidt billeder, ser jeg pludselig hjørnet af en plastpose under nogle sten.
Nede i posen ligger en "tupperwarebox" og i den ligger en masse småting og en notesblok. Uden at være helt inde i det, så er det vidst noget med noget  geocaching, hvor nogen gemmer en box/æske med småting et sted, og lægger koordinaterne ud på nettet, og så kan man med en håndholdt GPS finde frem til boxen/æskerne, og så skal man lægge en lille ting i og selv tage en. Jeg har ikke GPS med eller dyrker dette  geocaching, men fandt boxen ved en tilfældighed.
Alle der havde fundet denne æske havde skrevet i notesbogen. Jeg skrev også i den og tog fra boxen et lille rør med blyantspidser og 5 små farveblyanter i til Vega, jeg lagde en hundepose og to cigaretter (det var lige hvad jeg havde på mig). Derefter lagde jeg boxen tilbage under stenene.
Der er lavet en stenbunke heroppe. Jeg tænker, at det er dem der har været på toppen, der hver især har lagt en sten i bunken og jeg lægger ud fra den tro også en stor sten i bunken.
Det obligatoriske selfie  med mobilen.
Nede igen. Turen ned fra bjerget havde jeg jo trodet ville være let, men det var den ikke!  Der er rigtig mange løse sten på bjerget og opad er det til at have med at gøre, for der føler man sig lidt frem, som man sætter foden, men nedad der ved man ikke om underlaget "ruller" før man har sat foden, og så er det for sent, hvis det gør. Så modsat op hvor jeg bare "knoklede" på, så krævede turen ned en del omtanke og omveje for at sikre fodfæstet - jeg var helt "kvæstet" i mine lægmuskler bagefter.
Dagen slutter med to krigsskibe på horisonten, hvor en helikopter er ved at lande på det til venstre. 
1/11-2015
Vi havde jo egentlig gang i turen hjemover, men det var ligesom skubbet i baggrunden fordi pladsen ved Cabo de Gata, var så lækker. Men ved nærmere gennemgang af dage til vi begge havde aftaler i Danmark, så kunne vi og "Livsnyderne" godt se, at vi måtte derud af, hvis der skulle være plads til ekstra dage på en eventuel anden lækker plads. Planen denne morgen er at køre til et koordinat ved byen Vera, hvor Randi og Jørn har overnattet for et par år siden. Her ser vi pladsen an og så træffer vi en beslutning derfra om det bare skal være overnatning eller for flere dage. Tradition tro fristes jeg næsten til at sige, så blæste det denne morgen og var dårligt vejr, som det ofte har været på flyttedage.
Bilens kørecomputer viser også, at det blæser og at det er modvind... vi kører omkring 4,7 km/l det meste af vejen til den nye gratistplads ved Vera.
Ankommet til stranden lidt uden for Vera.  Vi har kun kørt ca. 100 km i dag så efter benene er slået i jorden, tager vi sen morgenmad/frokost.
Et lille spare tip. Det har som sagt været dårligt vejr i dag og vi har kun kørt 100 km, så der er ikke meget strøm på batterierne. Vi skal riste nogle daggamle flutes, og da jeg har kørt brødristeren første gang ud af 4, kan jeg godt se at det har "nappet" en del strøm. Efter lidt Georg Gærløs på brødristeren med lidt søvlpapir, bliver flutesstykkerne langt hurtigere færdige og bruger derfor mindre strøm.
Sigøjnerlejren er banket op.  Stranden er med stabilt underlag og efter lidt søgen her og der, vælger vi et sted langs nogle træer hvor der er en smule læ for vinden.  
Der er også godt gang i bølgerne nede på stranden.
Manden med dette køretøj driver et vaskeri inde i byen, men i sommer weekender kører han herud med sin mobil sauna og jacuzzi. Så kan folk sidde og svede i saunaen og bagefter hoppe i bølgen blå - vi skulle ingen af delene.
Vega har fået gyngen op  og gynger, Nova sover en eftermiddag lur, Kaiser er igang med at indtage noget af sit daglige 1 kg foder og "saunabussen" er godt besøgt, alt imens vinden pisker ind over stranden.
Et af de to skibe der ligger opankret ud for stranden.
2/11-2015
Det regnede kraftigt i nat, så Vega er klar fra morgenstunden med gummistøvler og regntøj.
Gari er en vandhund, så der går ikke længe før han deltager i "vandløjerne".
"Indendørsdag" med gråt og trist vejr. Der er stadig godt gang i vinden, så skibene ud for stranden ruller noget fra side til side.
3/11-2015
Solen er tilbage men dog ikke mere end, at vi kun når 23 grader som højdepunktet.
"Kineserdag". Det er efterhånden blevet tradition, at hver gang vi kommer til en ny plads, så afsøger vi området for "kineserbutikker". En "kineser" er en butik ejet af kinesere med alt muligt ragelse til næsten ingen penge.  Vi havde fundet en nogle kilometer væk, hvor der i tillæg var 50% rabat på alt, så Randi og Jørn tog deres autocamper og Vega og jeg tog bilen, og så tog vi eller på storindkøb - Henriette og Nova blev tilbage på pladsen. Efter nogle timer havde Vega og jeg fået nok, og vendte tilbage til "lejren", men Randi og Jørn kunne ikke få nok og kom først tilbage en time senere.
Vega og jeg købte bla. en plast trillebør med en skovl, en rive, en spand og en vandekande, til 6 Euro... før de 50% rabat, så omregnet kostede trillebør med div dele, ca. 22 kroner.
Vi købte også et "stolebord" til mig. Nu kom der styr på alt det vigtige og igen, til bare 3 Euro.
4/11-2015
På stort set alle gratistpladser, hvor der lå mere end en 10 autocampere samlet, kom der en bager kørende hver morgen, som kørte rundt på pladsen og solgte brød. Planen denne morgen er at køre til en ny plads nær i  byen La Azohia. En kort strækning på ca. 90 km, så da vi er på vej ud af pladsen og ser bageren ankomme, er der fin tid til at vende om og aflægge ham et visit først. 
Da vi kun skulle køre en kort strækning, kører vi meget langs vandet.
Ruten bød også på kørsel i bjerge med alt hvad dertil høre af konstant stigning, fald og små sving. 
For både mand og maskine var der lidt at se til hele tiden.
Ankommet til La Azohia.  Pladsen er anlagt op af foden på et bjerg og lige bag os er der lodrette klippevægge, som er flittigt benyttede. 
Vi har valgt "øverste hylde", og har en pragtfuld udsigt fra vognen.
Jeg måtte grave et par dybe huller og køre hjulene ned i fordi her var så skråt.
Selvom hullerne var så dybe, så vangerne næsten "kyssede" jorden, så var det ikke helt nok til at få vognen i vatter sidevejs - kiler i modsatte side er ikke brugbart af hensyn til børn og "skrøbelige" hvalpeknogler, som skal hoppe ind og ud af vognen.  
Ude på vandet er der de sædvanlige krigsskibe.
Fra pladsen er der udsigt til Puerto de Mazzerron.
Kaiser og petit har søgt ind i skyggen for selv om det er start november er det 25 grader.
Man kan næsten se på Vega, at hun laver noget hun ikke må. Trods utallige opfordringer til at lege noget andet, insisterer hun på, at lege "fyld hullet som hjulene holder i med jord og sten". 
Solen går ned. Pladsen skulle egentlig kun danne ramme om en eller to overnatninger, men allerede efter en halv dag på pladsen kan vi godt fornemme, at det måske bliver til flere...
5/11-2015
Næste morgen går Vega og hundene på opdagelse i deres nye "have".
Petit er også med men er svær at få øje på i den høje bevoksning.
Et par morgen friske får sig lige en dukkert.
Det ligger mange huler oppe i de lodrette klippevægge og Vega er en "klatretøs", så vi har lovet hende en tur op og klatre og se hulerne.
Man skal ikke så højt op for at komme til hulerne, men der er alligevel en god udsigt herfra.  
Vega funderer over hendes næste "træk".
Første hule.
Anden hule. Vega syntes, at det er flot, det der er malet - hun ville gerne ha' haft sit kridt med.
Nede igen. En tung  udgave af et læsejl.
Henriette og jeg vil gerne klatre lidt mere og knap så børnevenlige højder og steder. Vi aflevere børnene hos Randi og Jørn, og begiver os  mod toppen. Målet er en lille hule nær toppen som lige kan anes i midten af billedet øverst.
Det første stykke er nemt nok, da der ingen klatring er.
Helt i baggrunden ses Puerto de Mazzerron.
Det sidste stykke mod toppen skal der klatres og Henriette, som var meget kæphøj omkring sine evner nede på jorden, er lidt mere fåmælt nu.   
Et zoom ned på gratistpladsen.
Så nåede vi op i hulen og i 26 grader og sol, så er det god motion at klatre herop.
Udsigten er god heroppe fra.
Herfra er der to mulighedder, ned igen samme vej som vi kom op - og så skal der klatres - eller ud gennem et hul i "taget" og gå ned af en knap så stejl del af bjerget - vi vælger den sidste.   
Jeg sætter den lange linse på og kan se, at Jørn også har monteret den lange linse.
Nede igen står den på mere jordnære sysler. 
Her på pladsen kommer der også en bager omend han var lidt sent på den i dag. Til gengæld er han tysker bosat i Spanien, og han havde mørkt rugbrød og ostekage. 
Under frokosten har vi udsigt til mere professionelle klatrer fra campingvognen.
På langt de fleste gratistpladser, hvor vi har overnattet på denne ferie, der har der været en legeplads i nærheden. Her var der også en lille en i nærheden, så den besøger vi efter frokost.
Efter legepladsen går vi på stranden lige ned for pladsen. 
Dag 163 i campingvognen går på hæld, mens vi endnu engang lægger nye planer og beslutter, at vi bliver her på pladsen nogle dage endnu. Vi har egentlig lagt en plan for turen hjemover, men vi tager nogle overliggerdage, vi har lagt ind på den tur og bruger her på pladsen.
6/11-2015
Dag 164 starter Kaiser i en af de to "græsbuske", som der er foran campingvognen.
Der ud over står dagen på reparation af vandhane - det er tredje gang mens vi bor i vognen, at jeg må lave det lort. Problemet er, at vandhanen er konstrueret for ringe og som meget andet i en campingvogn så er det skabt til at være der og virke, men er ikke skabt til at blive brugt!! Til dem der ikke kender til dette problem, så kan jeg lige ridse det kort op: I vandhanen går der to ledninger ud  som via en kontakt, tænder og slukker for vandpumpen, når man aktiverer håndtaget på vandhanen. Disse to ledninger vrides, når man skifter mellem koldt og varmt vand, og når man har gjort det nok gange, så knækker de, og så er der ikke længere kontakt til vandpumpen= ingen vand. Anden gang vandhanen gik i stykker "honede" jeg den og satte tykkere og god kvalitet ledninger i, men uden synderlig effekt. Tyk som tynd så kan ingen af dem lide den mekaniske påvirkning. 
Nye ledninger er loddet på kontakten, og så kan vandhanen (ledninger) efter mine erfaringer/beregninger holde til 60-70 dages brug igen. 60-70 dages brug svare ca. til, hvad en gennemsnit campingvogn  bliver brugt på 2 år, og så er garantien udløbet og der skal købes en ny - smart tænkt af producenterne ikke!?  
7/11-2015
Åh nej, nu igen! Over middag er det allerede 25 grader, og vi går et smut på stranden for at bade. På stranden ligger en måge, og mens jeg går hen mod den tænker jeg: "Flyv for helvede, flyv", men mågen flyver ikke.
Vi satser på, at mågen kommer sig og er fløjet inden, at vi forlader stranden. Vand temperaturen føles som dansk højsommer badevand, så Vega og jeg skynder os i.
Da vi har været lidt ude at bade kigger jeg til mågen igen, og den har ikke rykket sig. Modsat mågen i Roquetas, så er der ingen synlige skader på den her måge, og den bider også en smule fra sig.
Den har igen synlige skader på dens ben, men den vil ikke stå på dem.
Dens vinger ser heller ikke ud til at fejle noget, men den vil heller ikke flyve. Det er midt på dagen, og  der er mange folk på stranden, så jeg syntes ikke, at jeg kan lave en "Søren Ryge" på den. Jeg giver den til i aften, og så kommer jeg tilbage, og ser om den er fløjet.
Vi går ud og bader igen, men Vega kan ikke helt glemme mågen og kigger tit ind til den.
Et kig tilbage mod gratistpladsen, hvor vi lige kan skimte vores campingvogn bag den grå autocamper. Skiltet gælder kun på hele den forreste del af pladsen, da det er p-plads til restauranten lige ved siden af og til strandgæster.
Nova er vågnet fra sin lur og er klar til at udforske stranden.
Dumme mig, mente, at det kunne være et godt billede, hvis Vega og Nova stod i vandet og holdt hinanden i hænderne. Vega tog også Nova i hænderne - Nova som ikke kan stå selv - og jeg gik væk, så mor kunne tage et billede... Vega's interesse for projektet varede dog ikke mange sekunder, og så slap hun Nova som væltede i vandet - fars dumme ideer. Om aftenen vil jeg egentlig ned og se til mågen men efter en snak med Jørn, finder jeg ud af, at han har gjort en ende på dens lidelser. 
8/11-2015
Hvis planen til hjemturen skal passe nogenlunde, så skal vi afsted i dag. På vej "ned af bjerget" hørte jeg et "pssst" og var rimelig sikker på, at vi var punkteret på et af bilens forhjul, da det virkede som om lyden kom derfra. Nede på p-pladsen gjorde vi holdt, så jeg kunne finde ud af hvilket hjul, vi var punkteret på. Jeg kunne umiddelbart ikke se, at nogle af dækkene var flade, og jeg gav mig derfor til at tjekke dæktryk med min 12V mini kompressor.   
Pludselig fik jeg kigget på campingvognen, som stod og hældte lidt til den ene side, og det er her vi har punkteringen.
Nå det er bare under med donkraften og få skiftet hjulet, for vi har et reservehjul under bilen, da campingvogn og bil deler hjulstørrelse.
Hjulet er af og jeg prøver af finde hullet.
Formentlig en skarp sten, som har lavet hul da vejen op af bjerget er udført i grove store sten og sammenholdt med de dæk af tvivlsom kvalitet, som vognen er leveret med, så førte det til punktering. 
Nå nå nå.... Da vi købte vognen fulgte der ikke reservehjul med, men det var også lige meget for jeg havde nemlig fundet ud af, at hjuldiameter og boltafstand var det samme som vores bil, og derfor havde vi jo et reservehjul hængende under bilen. Jeg får hevet reservehjulet frem og vil montere det på campingvognen, MEN, det eneste jeg aldrig havde tænkt på at tjekke er ET-mål/indpresningsdybde, og hjulet fra bilen går på bærearmen på campingvognen for ET-målet er et andet, så det er vidst mig, der giver kvajebajer.... og mig selv der drikker den.
Ja, men så er vi strandet og så her midt på p-pladsen, hvor der er camping forbudt - vores nye udsigt kan vi dog ikke klage over. Jeg kører efterfølgende lige over 100 km rundt til de nærmeste byer for at finde en dækmand, men det er søndag og intet har åbent. Vi må blive her, og så må jeg ud og finde et nyt dæk i morgen.
Vi havde været over hos restaurantøren og undskylde, at vi holder midt på hans p-plads og til aften går vi også hen til ham og spiser,  så han får noget for ulejligheden.
Vi kan kigge på vores "amputeret" campingvogn fra restauranten. 
Det var varmt, så vi havde ladet døren stå åben men lukket babygitteret. På et tidspunkt stod Kaiser i døren, da to unge mennesker kom forbi, og de ville gerne have en selfie med Kaiser, og gik derfor tæt på og stillede sig parat med ryggen til Kaiser. I samme sekund som de skal til at tage billedet gir' Kaiser et ordentligt vov, og så skal jeg love for at de unge mennesker fik benene på nakken og igen fik skabt lidt afstand til campingvognen. De nøjes efterfølgende med et almindeligt billede.   
Efter maden går vi på stranden, og Vega får lov til at soppe lidt.
Kaiser er kåd og prøver at sætte gang i Petit.
Hun reagerer bare ikke på hans opfordringer til leg.  
"Kom nu Petit, leg med mig"
Og pludselig går den vilde jagt.
Vega kan selvfølgelig ikke nøjes med at soppe, så hun smed tøjet og gik i vandet.  
9/11-2015
Mandag morgen kørte jeg igen ud for at finde et nyt dæk. Først gik turen til Mazzerron for at hæve lidt penge, hvis den dækmand jeg satsede på at finde ikke tog kort. På vej ud af byen så jeg et dækværksted som jeg prøvede lykken hos. Han havde ikke et dæk på lager, som passede men kunne bestille et, som han kunne have sidst på dagen og prisen, kun 100 euro monteret - hvis jeg ville have et nyt dæk inden for en time, så var prisen 136 euro! Jeg følte mig overbevist om, at det var en "turistpris", jeg havde fået og takkede derfor pænt nej, og kørte videre i jagten på noget billigere og hurtigere, da vi gerne skulle afsted fra La Azohia i dag. Næste værksted lå lidt uden for byen, og var et af dem jeg var forbi i går. I dag havde de åbent, så jeg stak snuden ind. På trods af mange dæk på deres lager havde de ikke et med det loadindex, som jeg skulle bruge. På vej ud af døren spurgte værkstedsmanden, om jeg havde prøvet det dækværksted, som lå lige rundt om hjørnet, og forklarede mig derefter vejen derhen. Helt nede bag et industrikvarter - uden nogen former for skiltning dertil - lå et kæmpe stort dækværksted, og igen begyndte jeg "at tro på det". Ikke kun havde de det dæk jeg skulle bruge, de havde også flere forskellige varianter af det. Jeg valgte et i "mellemprisklassen" og betalte 70 Euro for et nyt dæk monteret.  Derefter tilbage til pladsen og få monteret hjulet, så vi kunne "lette anker" og komme videre.
Planen i dag er at køre til Almenera, hvor vi også overnattede et par dage på vej ned. 
Frokostpause. Vega havde set Pippi Langstrømpe på Ipad'en det meste af vejen, så da vi entrerede en rasteplads for at få lidt at spise og holde pause, vil Vega bygge et "Pippi telt". Så med en masse grene gik hun ellers i gang med at bygge et telt. Da vi skulle til at køre fra rastepladsen, insisterede Vega på, at hun skulle have et par grene med i bilen, og det fik hun lov til. Kaiser som egentlig var lukket ind i bilen, men bagklappen stod åben, så at Vega slæbte grene ind i bilen, resolut sprang han ud af bilen og løb hen til Vega's væltede "Pippi telt", snuppede en gren i munden og løb derpå hen, og sprang ind i bilen igen med sin gren.
Landet i Almenera i vante omgivelser, men temperaturen er en anden end sidst, kun 22 grader.
Vega, Nova og Henriette går straks på legepladsen.
Lidt senere kom de to "unge mennesker" også, og som sædvanligt skyldtes forsinkelsen et besøg hos onkel McDonald.
10/11-2015
Vi kan godt li' pladsen her, så dagen efter dømte vi til overliggerdag. Randi og Jørn har rykket sig, da de gerne ville undgå for meget vand fra sprinklerne, som er i græsplænen og som kører hver morgen.
Pigerne brugte meget af dagen på stranden, mens jeg kiggede lidt på et elektrisk støtteben, som har besluttet, at det kun vil køre op men ikke ned.
11/11-2015
Tidlig morgen kl 06.30. Destinationen i dag er Roses på grænsen til Frankrig, og vi har små 500 km dertil, så derfor den tidlige afgang.
Frokost på en overfyldt rasteplads, hvor der ikke var plads til at gå op i gule streger.
Vi nærmer os Frankrig og for første gang begynder vi at se træer med visne blade.
Ankommet til Roses. På gratistpladsen finder vi os en plads i solen og ved siden af legepladsen.
Pigerne går straks igang med at lege, mens Kaiser undersøger området.
Gratistpladsen ligger bag en masse bådværksteder og pludselig kom en båd kørende...
Efter båden kom en lastbil...
Båden blev løftet af den selvkørende vogn...
Derefter blev båden læsset på lastbilen. Chaufføren skulle for øvrigt bruge tre forsøg på at bakke ind gennem porten/under båden til trods for, at han kunne køre forlæns ned af vejen overfor, og kun skulle bakke lige tilbage - godt det ikke er min båd han skal køre med... altså hvis jeg havde en båd.
Det gik heller ikke bedre end, at chaufføren, da han skulle ud af porten med båden, ramte dette skilt - nå ja, vi må for øvrigt ikke holde her.
Bag pladsen ligger en lille flyveplads, hvor der jævnligt lettede fly og ikke så længe efter, kom der faldskærmsudspringere dalende ned fra himlen. I øvrigt ligger der en "airdrome" ikke langt herfra, hvor man kan komme ind og svæve over en kæmpe "ventilator". 
12/11-2015
Vi havde opbrugt alt hvad der hedder overliggerdage, så Roses nåede vi kun at få nogle skud af på vej ud af byen. Byen er  "Venedig inspireret" med masser af kanaler over det hele og byen skulle efter sigende være tegnet af en dansk arkitekt tilbage i 70'erne.
Der er ingen tvivl om, at vi en dag vender tilbage og får set byen ordentligt.
Planen i dag er at nå til endnu en velkendt gratistplads, nemlig i Montagnac i Frankrig, hvor vi også overnattede på vej ned. Frokosten indtager vi på en rasteplads med kig til Middelhavet, som  det også bliver det sidste vi ser til det i denne omgang.
På vej videre troede vi, at vi skulle se en tornado danne sig...
...det viste sig dog "bare" at være fugle der fløj i virkelig underlige formationer.
Der var vejarbejde i Montagnac og lukkede veje, vi blev derfor ledt af små veje det sidste stykke til overnatningspladsen.
Der var ikke mange cm fri på hver side af vognen.
Ankommet til gratistpladsen som ved dette besøg er klædt i efterårsfarver. Vi finder hurtigt et par stole frem og nyder det sidste af solen og de knap 20 grader.
13/11-2015
Målet i dag er Millau, nærmere betegnet Millau broen som blandt meget andet er kendt for at være den bro i verden med de højeste brostøtter/pyloner.
Ved middagstid rammer vi byen Millau, men vi skal ikke ned til den, da det er broen i udkanten af byen, der har vores interesse.
Efter en kort pause med udsigt over Millau fortsætter vi mod broen.
Temperaturen gider jeg ikke engang at nævne - sol og sommer er for alvor slut!
Broen kommer til syne, og så er det bare at finde et sted, hvor vi kan overnatte.
Under broen ligger et informations center med en stor p-plads, men de lukker kl. 17,  så her kan vi ikke overnatte. Vi tager frokosten her, mens vi venter på "Livsnyderne".
Randi og Jørn er ankommet, og vi kører derefter ned i dalen for at se om, der her er et egnet og gratis overnatningssted.
Vi fandt en meget skrå og lille p-plads, som ikke egnede sig til formålet, så efter en lille pause kører vi videre. 
Vi vil gerne have en gratis overnatning med udsigt til broen, men efter lidt køren rundt i området stopper vi, kigger kort  og lægger en ny plan.
Planen bliver, at vi kører ud af området og tilbage til og på motorvejen igen, så vi også kan prøve at køre over broen. Der er en rasteplads lige efter broen, og den vil vi overnatte på. 
En ret smuk bro både forneden og foroven (skidt på linsen, sorry - også for alle andre billeder hvor der har været skidt på linsen)
Ankommet til rastepladsen. Fra rastepladsen kan man gå op til et udsigtspunkt, hvor man kan se broen, og der går vi en tur op. Vi beslutter også, at vi kører videre når vi kommer ned igen, for nu har vi vidst også set den bro. 
Mens turen i rask tempo går videre af motorvejen, får jeg et sidste glimt af broen i mit sidespejl.
Målet er helt usædvanligt en camperplads nær byen Langogne hvor det koster penge at overnatte. Men grundet den lange køredag valgte vi en plads, hvor der i Bordatlas beskrivelsen stod, at der ligger en restaurant ved siden af, så vi ikke skal til at lave mad, når vi sent kommer frem. 
Byen Langogne ligger midt imellem A75 og A7,  så turen derhen indebærer 70 km af små veje i bakket terræn.
Lige før spisetid triller vi ind på camperpladsen. Egentlig havde vi fundet en anden plads i Boardatlas, men ved ankomst kunne vi konstatere, at "parcellerne" var for små til to vogntog, men heldigvis stod der et skilt på pladsen, hvor der var anvisning til andre camperpladser i området. Den vi valgte har desværre ingen restaurant i nærheden, men til gengæld  ligger den fantastisk ned til en stor sø. Vi betaler 8,50 Euro for 24 timer.
14/11-2015
Det var en lang køredag i går, så Kaiser er ikke længe om at gå på "strejf", da han bliver lukket ud og morgentisse. Vi er foreløbig de eneste på camper pladsen og i området, så han får lov at rende.   
Vi har flyttet os her til morgen. Der er gratis internet her på pladsen, men vi kunne ikke fange signalet, der hvor vi placerede os i aftes, så vognen blev flyttet lidt tættere på antennen uden det gik ud over udsigten.
Vores eneste problem her er, at der sidder en gratist mellem os og antennen, som stjæler signalet (Jørn).
Efter Kaiser's "strejf" er det på tide med lidt lydigheds træning.
Mens Kaiser afrettes samler Vega visne blade, som hun kommer på et stykke ståltråd, og som skal blive til en krans.
Ja påklædningen er en anden, end den vi har brugt de sidste par måneder og dagens højeste temperatur er også kun 12 grader. 
Indenfor igen er Nova kravlet op på hylden i fronten, og hun ved vidst godt, at hun har gang i noget hun ikke må.
Det er vores sidste aften sammen med Randi og Jørn og "madmæssigt" står den på sammenskudsgilde i vores vogn.  
15/11-2015
Jeg har insisteret på, at have shorts og bare tæer hele vejen til Danmark som en slags fornægtelse af, at sol og sommer er forbi for denne gang, men da vi står op og displayet til Alde fyret siger dette, tager jeg nu alligevel et par strømper på.
I løbet af dagen i går kom der flere til, og vi er nu hele 5 enheder på pladsen. Da vi i forgårs ankom til pladsen foregik "indkvartering" ved at købe et kort ala et kreditkort (4 euro) og derpå indsætte 8,50 euro for 24 timer. Vi har jo været her i mere end 24 timer og gik så bare ud fra, at vi så skulle indbetale på kortet for at kunne åbne bommen med det, men da vi kommer op til bommen og for sjov holder kortet hen til den, så åbner den og jeg er sku' gratist nok til, at jeg så kører ud! Inden da tog vi afsked med Randi og Jørn og takkede dem for en fantastisk ferie sammen. Vi vil prøve, om vi kan mødes, når vi kører over grænsen til Danmark, hvis de er et sted i nærheden, men ellers ses vi igen i slut december, hvor vi endnu engang sammen, sætter kursen mod Spanien.  
Efter 70 km landevej til Lyon, sender motorvejen os over utallige flotte broer og viadukter på vores vej til Schweiz.
42 kilometer og så er vi i Schweiz.
I forgårs var der et terrorangreb i Paris, og vi havde egentlig forventet massiv kø ved grænsen til Schweiz  pga. kontrol for at fange evt. terrorister på vej ud af Frankrig.
Men til vores store forbavselse er der ingen kø og ingen kontrol - det sku nemt at være terrorist nu om dage! De ville ikke engang se vores rødbedefarvet.
Ved Geneve lufthavn er Esay Jet ved at lande, som vi passerer forbi.
Nu har vi over to måneders ferie bag os, og vi har endnu ikke været på Burger King eller McDonalds, så et stykke før Bern holder vi ved et storcenter, hvor GPS'en siger der skal ligge en McDonalds.
Efter en gang fastfood går vi en tur på legepladsen ved centret, og får brugt lidt energi for bagefter skal vi lige have lagt lidt flere kilometer bag os, inden vi finder et sted at gå til ro. Vi har ikke noget planlagt, men regner med en rasteplads overnatning. 
16/11-2015
Morgen på rastepladsen. Da vi i går havde fortæret fastfood og leget tog vi endnu en halv time i bilen og trillede derpå ind på en rastplads ved Bern, hvor vi tilbragte natten.
Inden vi skal i bilen og mod Zürich, pynter Vega lillesøster med hårspænder. 
Vores tur indtil videre har jo mest bestået af gratis overnatninger eller overnatninger til få euro. Vi vidste godt, at i Schweiz ville det være helt modsat, da ALT er dyrt i landet! Vi har fundet en campingplads på GPS'en, som vi vil bruge som base, når vi skal besøge vores venner i Lachen - den sidste del af turen til campingpladsen var af små veje, så alt er som vi plejer at gøre det.
Ankommet til Camping Waldhof. Da jeg ikke er bleg for at lave en god handel, spurgte jeg naturligvis campingfatter om det var en mulighed at blive holdende på p-pladsen foran campingpladsen og derved få et par billige overnatninger... det var det og således slap vi af med 15 euro for to overnatninger - normalprisen inde på campingpladsen er 32 euro pr. overnatning. 
Med i de 15 euro var hverken strøm eller vand, men til gengæld måtte Vega gerne boltre sig på legepladsen foran.
17/11-2015
Næste morgen starter med lidt gåtræning for Nova med storesøster som træner - Petit har nakket Kaiser's kødben og prøver ihærdigt at sætte det til livs.
Vi skal ind til Lachen og besøge vores venner, men først står den på en tur i skoven som ligger bag campingpladsen.
Udsigten fra skoven over byen Pfäffikon.
På besøg hos vores venner. Nova fylder 1 år i morgen, og der er vi på hjem af autobahnen, så søde Malene har bagt en kage og pyntet op, så vi kan fejre hende lidt i dag.
18/11-2015
Vores besøg i Schweiz er slut, og vi kan tage hul på resten af turen hjemover.
Frokosten napper vi på en tysk rasteplads et stykke før Stuttgart.
Fra rastepladsen er der udsigt til et højt byggeri af en slags, og som "krantosse" snupper jeg naturligvis et par skud.
Efter frokosten får Nova naturligvis en gave, da det nu er hendes fødselsdag - helt i tråd med vores nuværende liv, fejrer hun resten af hendes et års dag i en bil ned gennem Tyskland.
Randi og Jørn har taget det stille og roligt hjemover, så vi stødte sammen nær Heidelberg og fortsatte sammen til Darmstadt nær Frankfurt, hvor vi slog lejr ved Steinrodsee, hvor Henriette, børnene og jeg havde boet inde på campingpladsen på vej sydpå - denne gang var vi nasserøve og overnattede på en p-plads langs søen. 
Sjovt nok virker flystøjen ikke så generende, når overnatningen er gratis.
Vi går en tur rundt om søen, og Gari og Kaiser har savnet hinanden, så de sloges hele vejen rundt.
19/11-2015
Vi har endnu engang sagt farvel til Randi og Jørn, da de vil fortsætte i små etaper hjem, og vi vil køre de knap 700 km til den danske grænse "i et hug" - det startede lidt trægt med myldertid omkring Frankfurt.
Tysk trafikradio melder om 10 km kø, men det er heldigvis i modsatte side.
Havnen i Hamburg  er et kærkomment syn og nu er resten af vejen til grænsen til at overskue.
Efter 8,5 time i bilen lander vi i Frøslev.
20/11-2015
Morgenen derpå står det ned i stænger - velkommen til Danmark!
Efter et besøg  på gasfyldestationen i Harrislee, går turen forbi Fleggaard, så vi har billige forsyninger til den første tid i dyre Danmark. 
Vega har stjålet mors solbriller og mener bestemt af de passer perfekt.
Inden længe rammer færgen "Lolland", Lolland og så er vi atter tilbage, hvor turen begyndte.
25/11-2015
Efter nogle dage til div. familiejulefrokoster kunne vi igen skrue benene ned på vores base i Guldborg. Vi tager opstilling foran min kammerats lade, da der skal ryddes ud og pakkes om i vognen, inden vi skal have den med til familieweekend, som holdes i et sommerhus  - vi skal naturligvis sove i vognen til denne familieweekend. Jeg har også skiftet til vinterdæk/fælge, vi er jo kommet til Danmark!!
Status da vi er landet på basen i Guldborg er, at vi siden 28/5 har kørt 23.295 km, og har siddet i bilen i hele 381 timer! - brændstoføkonomien gider jeg slet ikke nævne, den må i selv regne på. Nu står den på jul med familien, og derefter så finder vi Spanien igen, og tilføjer atter 6-8000 km til det samlet regnskab.