Sommertur Danmark 2020
På det her tidspunkt var vi alle på et punkt efterhånden, hvor vi havde brug for ferie og en pause fra byggeriet.
Både fordi der stod et hus, der skulle være færdigt, men også fordi campingvognen var sat op med fortelt og fast gulv, havde vi ikke tidligere ville rykke det hele ned for at tage på tur med sigøjnervognen. Men nu kunne vi snart øjne en indflytningsdato, så hvis vi rykkede det hele ned og tog på tur, så ville vi ikke have behov for det helt store setup, når vi kom tilbage og kunne stille campingvognen op uden fast gulv det sidste stykke tid.
Så efter 1884 dage i campingvognen, så skulle vi på campingferie.
Corona havde jo godt fat i det meste af verden, så et eventyr sydpå kunne vi kun drømme om. Heldigvis havde vi forrygende godt vejr herhjemme, så vi planlagde en Danmarkstur. Vi har ofte gennem årene snakket om sådan en sommertur, men hver gang sommerferien meldte sig, så er vi røget sydpå - så nu skulle det være. Først havde vi lavet en aftale med familie på Albuen Strand Camping. Så havde vi sat nogle venner stævne på Camping Kollund ved grænsen. Derefter nogle dage alene på Blommehaven Camping ved Århus. Så en tur til Samsø et par dage for at besøge familie og til slut, en tur til Søby Camping på Ærø for at besøge venner.

24/7 - 2020
Sigøjnervognen havde stået stille en del år, så det første der skulle ske var nye dæk. Campingvognen var pakket, så efter dækskifte var der afgang.
Albuen Strand Camping ved Langø. Vi har familie og venner, der er fastliggere her, så vi tog et par overnatninger på vej mod Sønderjylland.
25/7 - 2020
Atlas og Petit brugte formiddagen på at dase i skyggen af markisen.
Aftensmaden tog vi på den konkurrerende plads på de kanter, Western Camp i Kramnitse.
26/7 - 2020
Vi har forladt Albuen Strand og er med turens første færge på vej til Spodsbjerg fra Tårs.
Omkring middag ramte vi Camping Kollund ved Flensborg Fjord.
27/7 - 2020
Pigerne var ikke længe om at kræve deres cykler fundet frem...
...Atlas kigger længselsfuldt efter dem.
I stedet tog vi en god tur ved fjorden.
28/7 - 2020
Vi ville egentlig ha startet dagen ud med et besøg på Gråsten Slot, men der var desværre lukket.
Aftensmaden tog vi på et pizzaria i Flensborg. Ejeren syntes Nova var sød, så hun fik en pizza formet som et hjerte.
30/7 - 2020
Efter 3 dejlige dage med vores venner var vi igen klar til landevejen.
Et meget sjældent billede af Henriette, der fylder vand på.
Ankommet til Blommehaven Camping ved Århus. Det var vores første besøg, men ret hurtigt blev vi forelsket i det bakket terræn, stranden lige nedfor og området.
Aftenen sluttede hundene og jeg af på stranden.
31/7 - 2020
Det er altså ikke noget hundeliv at være vores hunde.
Efter morgennus fik de kongelige hunde middagsmad inden de fik en behørig tur i skoven.
1/8 - 2020
Vi havde hjemmefra fundet billeder af en ret mærkelig skov, som vi ville aflægge et besøg.
Den hedder Snoskoven og ligger lidt syd for Herning. En skov fyldt med en masse underlig..."kunst"?
Det startede allerede mærkeligt, da vi skulle købe indgangsbilletter, det var nemlig frivilligt om man ville betale for at komme ind.
Det startede allerede mærkeligt, da vi skulle købe indgangsbilletter, det var nemlig frivilligt om man ville betale for at komme ind.
Der var også sådan en mærkelig campingvogn-tingest.
2/8 - 2020
Efter 3 overnatninger blev vognen igen pakket ned.
Turens anden færgefart. Kurs Sælvig Havn på Samsø.
Mundbind var obligatorisk på færgen.
Med hiv og sving fik jeg Alpinaen med rundt på de små veje i sommerhuskvarteret, og fik den placeret i indkørslen ved min mors og mands sommerhus.
Udsigten kan vi ikke klage over.
Mens Henriette tog sig et hvil i campingvognen så gik pigerne, hundene og jeg til stranden.
3/8 - 2020
Næste dag kørte vi til Issehoved og gik en lang tur.
4/8 - 2020
Vores besøg på Samsø sluttede og turens tredje færgeoverfart tog os tilbage til Hou.
Vi var i god til til den færgebillet vi havde til Ærø. Så vi tænkte, at vi ville smutte forbi Fåborg kirke og fordrive ventetiden med at se de billeder, som Jim Lyngvild udstillede der, og alle snakkede så meget om. De små gader omkring kirken var dog ikke helt gearet til Alpinaen.
Pigerne syntes der var meget blod og mange bare bryster. Jeg syntes også der var meget blod.
Fjerde færgeoverfart og da boven åbnes kommer Søby Havn og Ærø til syne.
Turens sidste campingplads, Søby Camping.
5/8 - 2020
Kreatøren af denne sten har helt ret!
Man kan vel ikke påstå, at man har været på Ærø uden af ha været forbi denne ikoniske badehytte.
Dagen gik på hæld og endnu engang er jeg klatret op i et træ for at få det helt rigtige billede.
6/8 - 2020
På lige fod med badehuset er Ærøskøbing Røgeri et must, hvis turen går til Ærø.
Ligeså er de små brostensbelagte gader.
Endnu en dejlig dag gik på hæld, mens Atlas og jeg færdiggjorde aftenturen.
7/8 - 2020
Vi havde bestilt billet til færgen efter middag. Men vi forlod Søby Camping allerede fra morgenstunden, da vi ville nå en tur forbi Skjoldnæs Fyr.
De sidste par timer brugte vi på stranden ved Søby Havn.
Turens femte færgeoverfart hvor vi blev placeret helt op af alle cyklerne, der var kommet først ombord. Det betød jo også, at de skulle først fra borde, og det kostede en ridse i campingvognen.
Turens sjette og sidste færgeoverfart tager os tilbage til vores sydhavsø.
8/8 - 2020
Hjemme igen. Markisen måtte gøre det, indtil jeg fik tid til at sætte fortelt på igen.
Vognen blev igen koblet på min Storm P gråvandstank. Tanken/skraldespanden havde en dykpumpe i bunden til at pumpe gråvand over i kloakken.
18/11 - 2020
Novas 6 års fødselsdag. Nova var kun et halvt år, da vi begyndte vores eventyr, så hun har fejret alle sine fødselsdagsmorgner i campingvognen. Den sjette blev den sidste, da vi satsede på at flytte ind i huset inden årets udgang.
23/11 - 2020
Dag 2000 i campingvognen! Totusind dage!!! Lidt over 5 år, to voksne, to børn og to hunde.
2/12 - 2020
På dag 2009 flyttede vi endelig ind i huset og sagde farvel til sigøjnerlivet.
Det er blevet til 5 x jul i campingvognen i løbet af vores eventyr. Hvert år har vi haft et kunstigt 50 cm højt juletræ. Da jeg på det nærmeste også havde bygget huset efter det, så havde jeg lovet pigerne gennem årene, at første jul i huset ville blive med et 5 meter højt juletræ.
Vi satte sejl mod eventyr, og shit et eventyr det blev. Sorgløse dage i sydens sol og helvede på jord, da Kaiser døde og Henriette blev syg. Vi fløj højt og vi faldt dybt, men heldigvis fandt vi vores ben igen, efter vi mistede fodfæstede.
Fem et halvt år i en campingvogn... vi ville gøre det hele igen, hvis vi fik muligheden.
Som det fineste punktum, og det bedste jeg kan berette, så har Henriette det godt i dag. De første femte år blev hun scannet hver tredje måned for at følge hendes udvikling tæt. De sidste to år, er hun kun blevet scannet hver sjette måned. Hun er strøget gennem alle scanningerne kræftfri og har det i dag godt - minus de kognitive udfordringer hjerneoperationen medførte.
Det er vi dybt taknemlige over og sender en masse kærlige tanker til dem som kæmper.
Som der stod skrevet på stenen, på Ærø "Lev livet", det agter vi at gøre.
Vi ses i næste beretning fra et sted i Europa.