"Jagten på eventyr" 2015 dag 40-50 Tyskland
Selvom vores eventyr egentlig startede den  28/5, hvor vi forlod vores murstenshus  for altid, så var det jo først, når turen gik sydpå, at det egentlige eventyr begyndte.  Vores overordnet plan for eventyr i 2015 var/er at ende i det sydlige Spanien og blive der til jul.  I første omgang skulle vi til Tyskland og have  kigget på vores bil, da vores aircon gik i stykker sidste år i Kroatien. Nu den skulle på værksted, så var der også lidt andet den skulle have lavet, men mere om det senere. Vi havde også udset os Reimo's "mega store" i Egelbach til at shoppe lidt campingudstyr til billige penge, men her blev vi fælt skuffet.  "Jagten på eventyr dag 40-50 " omhandler vores færd gennem Tyskland. God fornøjelse.  
Vi skulle med færgen fra Rødby til Puttgarden, men inden skulle der lige handles lidt gode danske varer, som er svære at finde i udlandet. Da vi jo ikke kunne slæbe ubegrænset vægt med, var der store forhandlinger om, hvad vi så skulle fylde "lageret" med.
Noget vi var enige om, var  mayonnaise  og  remoulade.
På Femern havde vi sat "Livsnyderne" stævne. De var de sidste, vi manglede at sige farvel til, men da de senere på året kommer til Spanien, blev det jo bare til et "på gensyn". 
Det var nærmest underligt at have så god tid. Normalt når vi rammer Femern, så er det bare gerade sydpå i en aller helvedes fart for ikke at bruge for meget af ferietiden undervejs.  Men nu kunne vi slappe af og tage det stille og roligt, og på den måde gik der 4 timer i dejligt selskab.
Randi og Jørn havde fået ny hund. En lille rotte (Rottweiler) som gerne ville lege med Kaiser. Kaiser fik kamp til stregen.
Men de var vidst lige gode om at være "top dog".
Omkring kl. 18 trillede vi ind på en rasteplads lidt før Hannover for at spise og overnatte. Selvom man kan sige, at vi havde/har god tid til at finde en campingplads, så går en del af "øvelsen" jo også ud på at spare penge. Jo bedre vi passer på pengene, jo længere går der inden vi  er nødt til at sige farvel  til eventyret og melde os på arbejdsmarkedet i Danmark.
En flok polske chauffører ville derimod  holde drukfest, og larmen fik os til at hæve støttebenene og søge mod næste rasteplads.
Næste morgen på den"nye" rasteplads lidt før Göttingen. Kaiser og Petit skal lige ha' krudtet af inden vi alle skal i bilen og videre mod Frankfurt, som var dagens mål. Petit kan med sin lille størrelse godt virke udsat for Kaiser's store gab.....
.....men tag ikke fejl, det er hende der styrer løjerne.
Vega skal også lige krudtes af.
Da vi når Kassel skal vi have noget at spise og finder et sted i skyggen til bilen. Uden aircon er det et "helvede" at køre i vores sorte bil med sorte lædersæder, når det er +35 grader udenfor, og solen skinner det bedste den har lært.
Mens vi finder maden frem køler Vega og Nova af i brisen fra en ventilator. 
De  af mange "frygtede" Kasselbakker. Heldigvis har "Frk. Viano" (vores bil) massere af overskud til til at trække de +5300 kg vogntogsvægt over sådan et par bump.
Læg mærke til autocamperen længere fremme i inderste spor. Vi legede "kis pus" gennem Kassel. På lige strækninger og nedad overhalede den os, og så snart det gik opad, overhalede vi den.  Sådan fulgtes vi ad et godt stykke vej.
Hen på eftermiddagen begyndte Frankfurts skyline at dukke op i horisonten.
Dagens tal: Jeg kører for stærkt (GPS-hastighed ca. 100 km/t) for at få så meget luft gennem de åbne vinduer som muligt. Varmen havde virkelig meldt sig på banen her i Frankfurt, og vi var ved at koge i den sorte grill (bilen). Vi så virkelig frem til at få lavet vores aircon!
BRUUUMMMM... sagde det hen over bilen så vi nærmest lettede lidt i sæderne. Frankfurts lufthavn har indflyvning lige hen over motorvejen og flyene er ikke mange meter over jorden her.
Hjemmefra havde vi udset os  "Campingplatz am Steinrodsee" lidt uden for Frankfurt som base, mens bilen skulle på værksted i nærheden. Her kom vi igen til at stifte bekendtskab med flyene fra Frankfurt lufthavn... hvilket vi desværre ikke havde forudset hjemmefra.
En typisk "kolonihave campingplads", hvor man næsten ikke kunne få øje på campingvognene for høje hække og div. tilbygninger osv. 
Der gik ikke længe før det første fly bragede hen over pladsen.  Jeg kom hurtig i snak med tyskeren over for os, som kunne fortælle, at de lettede fra 7 morgen til 23 aften! Fedt man!! (Ironi kan forekomme).
Dem der larmede allermest, så det hele rungede og rystede, var de store Airbus 380. De 560 ton skal have fuld power fra de fire motorer for at komme i luften, og  selv der stiger den langsomt. Det betyder, at den ikke er mange hundrede meter over jorden, når den når campingpladsen, med stor larm til følge. På den ene side skide irriterende, på en anden side vildt fascinerende.
Faste læsere ved, at jeg længe har ønsket mig et 300 mm teleobjektiv, og sådan et havde "julemanden" været forbi med, så jeg kunne få nogle nærbilleder af giganterne.
"Campingplatz am Steinrodsee" ligger som navnet antyder.. ved en sø. Vandet var dejligt varmt, men lugten fik mig til at mindes de gode gamle dage, hvor jeg havde akvarie; såen lidt råddent uden at være ulækkert. Man havde smidt lidt sand på bredden ved campingpladsen, så alt i alt ikke så ringe endda . 
Ligesom far er Kaiser en mager hund, men der er heller ikke grund til at rende rundt med noget overflødigt. 
Nova spiste en del sand, men historien melder ikke noget om, hvordan det smagte.
Lidt dyr fra søen.
En folk guldsmede, hvor jeg først senere hjemme på computeren opdagede, at der var en flok fisk under.
Selvom jeg nogle gange joker med, at Vega er et produkt, at et "postbud besøg", så bevidner værktøjs interessen, at hun bærer mine gener. 
Efter Vega var færdig med sin cykel, så skulle vi ud at se på campingudstyr.
Hele grunden til vi havde valgt den campingplads, vi boede på og værkstedet til bilen, var at Reimo havde en campingudstyrs forretning i nærheden, en såkaldt "mega store". Den kørte vi en af dagene ud til med store forventninger og planer om indkøb.
MEN.. for det første var den ikke særlig mega og for det andet var priserne de samme som hos en dansk forhandler. Altså kunne vi have fundet det billigere derhjemme på nettet! Tror nok lige vi var skuffet!
Hjemme igen. På campingpladsen, og i hele området vrimlede det med kaniner og de var ikke særligt sky...  
....ofte lå de og tog sig en blunder rundt på parcellerne. 
Vega elsker at hjælper Kaiser med at spise. Hun fisker en efter en, tørfoder op af madskålen og giver dem til ham.
Hun elsker også at drille ham og glemmer tit, at han har skarpe kløer og hvalpetænder.
Roadtrain! Henriette har længe gerne ville ha' cykler med på camping, men da jeg har andre planer for bagenden af campingvognen, og ikke gider at have dem foran gaskassen, slet ikke gider have dem bag på bilen.. eller på taget af samme, er det aldrig rigtig blevet til noget. Jeg blev dog overbevist om, at vi var nødt til at have noget "cykelværk" med på eventyr, så vi gik igang med at lede efter et par foldecykler, som vi kunne have inde i bilen. I vores søgen stødte vi på denne, og den var jo oplagt. Påmonteret en cykelanhænger kan hele familien nu komme på udflugt i nærområdet - nå ja, så kan far også "lege lidt", når der skal tømmes spildevand og pruttønde.  
Bilen blev endelig færdig på værksted.  Værksteds besøget var planlagt hjemmefra i den forstand, at jeg havde fundet et værksted i nærheden af campingpladsen, jeg havde dog ikke bestilt tid.  Hjemmefra var jeg hos min faste mekker, som hurtigt men gratis gennemgik min bil. Han gav mig en liste over ting, der skulle/kunne laves og tilbød, at jeg kunne sende et evt. tilbud fra et tysk værksted hjem til ham, så han kunne gennemgå det for, at jeg ikke blev taget i røven.
Prisen for alt det vi fik lavet ved bilen, var ca. 1/2-2/3 af prisen i DK.
Det var blevet tid til afgang mod Schweiz. Vi så frem til at køre i en bil med aircon, og at værkstedet i Frankfurt havde skiftet en pakning ved turboen syntes jeg - om ikke andet psykologisk - fik bilen til at virke friskere og stærkere. 
​
Sjov historie i øvrigt.. Aftenen forinden da jeg kom tilbage til campingpladsen med bilen, mødte jeg en dansk bil med campingvogn foran den lukkede port indtil campingpladsen. Jeg havde nøgle til porten (chip), og åbnede den. Danskerne kom hen, og spurgte ind til receptionen, hvor jeg desværre måtte meddele dem, at den var lukket kl. 19 og campingmutter og fatter var taget hjem (de boede ikke på pladsen eller lige i nærheden). De havde kørt hele dagen grundet kø ved Karlsruhe og skulle nu overnatte et sted. Jeg sagde, at andre der "var kommet for sent" havde overnattet ude på en nærliggende p-plads, men det var de ikke meget for.. og så løb mit gode hjerte af med mig. Pludselig blev jeg campingfatter og inviterede dem ind på campingpladsen, hvor de kunne stille op ved siden af vores vogn. Betaling måtte de selv finde ud af, det ville jeg ikke blande mig i. Næste morgen kl. 07.00 (3 timer før receptionen åbnede) lukkede jeg dem ud af porten igen.. Jeg er egentlig en "skidt karl", men jeg havde det helt fint med det.  
Jeg fik dog min straf via en stor kø også ved Karlsruhe.
På et tidspunkt mens vi kørte på mortorvejen ved Stuttgart, kom en hel flok "superbiler" forbi.. Til alt held holdt de på den næste rasteplads, vi frekventerede.  
Der var blandt andet to Zonda, som lød helt fantastisk.
Med masser af krom og bling bling.
Bilen er fed, men farven.. not so much!
Således sluttede vores eventyr i Tyskland, og et nyt kan begynde i Schweiz. Grunden til vi kører over Schweiz er, at vi har venner der, og vi kan ikke køre ned gennem Europa uden at besøge dem. I Schweiz boede vi på en campingplads, der lå "på toppen" af et bjerg. Om det var de stejle bjergveje eller varmen som rundede de 46 grader, der gjorde udslaget ved jeg ikke, men "Frk. Viano" (vores bil) gik i nødprogram hele 2 gange i forsøget på at slæbe de +5300 kg derop. Da vi nåede toppen, blev vi belønnet med en fantastisk udsigt men men men.. Selvom der var ledige pladser, kunne vi ikke få vogntoget derind, da der var yderst smalt, små sving og stejle grusveje på pladsen - tanken om at skulle bakke op af en 10% stejl grusvej fik mig til at undlade at gøre forsøget. Istedet tog vi til takke med at holde på en p-plads ved siden af og til en hamper pris. Læs mere om dette og meget andet i næste afsnit af "Jagten på eventyr 2015"