Sommerferie 2013 - Kroatien

Sommerferie sammen med min søster (Julie), svoger (Magnus), deres børn (Clara & Caya) og lille Muffi deres hund.
Fællesturen gik til Kroatien med besøg i Rovinj, øen Pag og Novigrad. Hjemturen blev hver for sig, da Henriette og jeg gerne se området omkring Berchtes gaden i Tyskland, og familien Jacobsen ville køre direkte hjem.
Danmark
Mens vi venter på færgen i Rødbyhavn, viser vejret sig fra sin bedste side, og det gør kun forventningerne til årets sommerferie endnu større.
Tyskland
Middagsmaden blev indtaget på en brandvarm rasteplads nær Hannover, der var selvfølgelig ingen p-pladser i skyggen..... Til de undrende som ser en delvis skyggeplads lige til venstre, så holdt der indtil 5 minutter før afgang en bil der :-)
Så maden blev fortæret hurtigt, hvorefter vi søgte ud i skyggen inden vi igen skulle i bilerne, hvor "airconnen" havde svært ved at følge med.........
....... 38 grader er også lige lidt i overkanten.
Der går dog ikke længe før lidt mørke skyer melder sig på himlen.
Solen har igen indfundet sig og omkring "aftenmadstid" triller vi ind på dagens overnatningsplads, Camping Alte Mühle nær Fulda. Der er ikke fyldt på pladsen, så vi tillader os at holde på tværs af parcellerne og kobler ikke fra.
Camping Alte Müle er en ACSI plads og til trods for vi medbragte vores 3 hunde og familien Jacobsen 2 børn og en hund, "slap" vi hver med 20 Euro for en overnatning. Pladsen ligger fredfyldt ved foden af nogle bakker med skov, og tværs gennem pladsen løber en lille å. Ned og opkørsel fra campingpladsen til offentlig vej er via en kort vej, der stiger/falder brat, så vores bagerste støtteben gjorde hvad de kunne for at "signere" asfalten, både ved ankomst og afgang. 
En ny køredag har meldt sin ankomst og Camping Alte Müle er blevet et minde, da vi igen begiver os ud på de tyske landeveje for at finde "der autobahn" og sætte kursen stik syd. 
På vej gennem små tyske landsbyer, kan jeg i mit knap så rene sidespejl, se at familien Jacobsen "hænger på"
Kursen er sat og målet i dag er en campingplads ved Cheiming see, øst for München.  
Lige før Nürnberg er det tid til middagsmad.
Sissi og Gastong kan ikke tysk, så man kan ikke fortænke dem i at slukke tørsten ved en lille vandkilde på rastepladsen.
Atter på farten igen.... det er ikke alle der kan tåle en cocktail blandet af en masse kilometer og sporadisk tilsat stau :)
Endelig kan vi skimte bjergene i Østrig og den campingplads, som vi har udset os for natten ligger kun få km væk. MEN MEN MEN..... Campingpladsen ville ikke have hunde, så vi måtte køre videre. Der lå heldigvis endnu en, kun 1 km længere oppe langs Chieming søen. Men endnu engang måtte vi køre videre, da de heller ikke ville have hunde, men de fortalte, at der lå endnu en campingplads oppe for enden af søen (5-8 km væk). De mente dog ikke, at adgangsvejen og pladsen var egnet til vores store vogne, men vi ville prøve alligevel, da det var blevet sent, og vi skulle have et sted at sove og helst en campingplads, da familien Jacobsen ikke har batteri i vognen.
Med grene og blade der den sidste 1 km "kyssede" vognene, kom vi frem til nok verdens mindste campingplads, som tydeligt ikke havde plads til os og eneste vej ud af pladsen igen, var ind på pladsen og vende og ud af samme vej som vi kom ind. Efter en vild jagt, hvor campingmutter fandt ejerne af en masse biler, så vi kunne komme til at vende, gik turen igen ud af den "markvej", der havde ledt ned til pladsen.
Efter et kort møde besluttede vi at køre ind i Østrig og køre en times tid, og så finde en rasteplads at sove på.
Østrig
Morgenen derpå vågner vi op omgivet af Østrigske bjerge, og da vi ankom i mørke til rastepladsen, er det jo en skøn "åbenbaring" at træde ud af campingvognen.
Selvom der er en del skyer på himlen kan det ikke ødelægge det smil bjerge automatisk giver en på læberne.
Målet i dag er Camping Vestar på Istrien, i Kroatien. 
Slovenien
Middagsmaden bliver indtaget på Slovensk grund i form af en rasteplads, og solen skinner igen fra en skyfri himmel. 
Men intet er jo så godt, at det ikke er skidt for noget; kort efter Ljubljana rammer vi kø og med 36 grader udenfor, er der ikke meget ved at bruge en times tid på det.
Ankommet til Camping Vestar i Rovinj.
Selvom det kun er sidst i uge 25 er alt ved vandet optaget, så vi får lidt hovedkulds valgt disse parceller, som er tæt på poolen til børnene, men også tæt på "hovedvejen" gennem campingpladsen. Ikke noget problem skulle man mene, da folk kører forsigtigt på en campingplads.... eller noget! 
Folk kørte alt for hurtigt forbi til fare for børn og hunde, og da vores "vejbump" af store grankogler ikke hjalp, valgte vi dagen efter at  flytte over på  nogle andre parceller.
Jorden var for hård til at få en pløk i, så hvorfor ikke skrue en skrue i kantstenen til at holde barduner.
Mine 2 niecer, Clara og Caya er topsmarte og helt klar til en tur i poolen.
Vandet var ikke videre varmt i poolen, men Clara og Caya nyder at plaske rundt.
Vega har fået en uv-dragt på, og så er hun klar til sin første tur i pool.
Magelig og afslappet når helt nye højder :)
De nye parceller vi fandt havde god plads til børn og hunde.
Lige uden for pladsen lå der en restaurant, der serverede helstegt pattegris.
Betjening var helt i top, men det var den helstegte pattegris ikke.   
Henriette smukt flankeret af en portion muslinger og de var gode.
Det ser måske ikke sådan ud, men muslinger er faktisk min yndlings forret :-)
Hjemme i campingvognen øver Vega sig på at komme op på knæ.
Hundene øver sig vist kun på at sove.
Selvom der var dømt daseferie gjorde vi et forsøg på at være kulturelle ved at tage til Pula og kigge lidt på byen.
Amfiteatret i Pula.
Henriette og jeg var der i 2011 og familien Jacobsen havde ikke behov for at komme ind, så vi så det bare udefra..... Man kunne kalde os for "gratistturister" :-)

En byport må man gå ud fra?
"Uden mad og drikke duer helten ikke" så et besøg på en fiskerestaurant blev det også til.
Tjeneren kom med et udvalg af de fisk vi kunne vælge imellem.....
Måske med tanke på de rå fisk tjeneren kom og fremviste på fadet, valgte Clara til hovedret en frugttallerken og en jordbærjuice :)
Olie/boreplatform som lå "helt inde i byen"
Hundene var glade, da vi vendte hjem; selvom det var 30+ grader led de ingen nød, da vognen var efterladt med alle vinduer åbne og en ventilator på fuld knald.
Efter 4 dage på Camping Vestar var det tid til nye omgivelser og turen gik derfor mod Senj og Camping Ujca, som vi havde udset som base for et besøg i Zavratnica lagunen.
Pause langs kystvejen nær Rijeka.
Udsigten fra den lille rasteplads.
Udsigten fra den lille rasteplads.
Vi kørte også på kystvejen i 2011, men i år var der massivt vejarbejde på flere dele af strækningen, så her holder vi endnu engang stille og venter på grønt lys, da det kun var den ene bane, der mange steder var farbar til kørsel.
Camping Ujca viste sig at være for lille til vores vogne, da den vist mest er til telte eller små autocampere, så vi kørte videre og ville under frokostpausen finde en ny campingplads "i området"
Det blev besluttet, at turen ville gå til øen Pag og Camping Simuni.
Her holder vi i "færgelejet" og venter på færgen, mens de lokale vinduespudsere køler sig lidt i skyggen af familien Jacobsens campingvogn.
Vega overtog "styringen", mens vi ventede på færgen :-)
Færgen er i havn og vi kan endelig køre ombord og må slippe ikke mindre end 322kr. For en enkelt overfart med bil og campingvogn. 
I land på Pag holder vi lige en pause, mens vi kigger tilbage på fastlandet og de smukke bjerge.
Ankommet til Simuni hvor vi har taget ophold på den "frie del" af campingpladsen, som er en tange ud i vandet, hvor der ikke er parcelopdelt, og man kan ligge hvor/som man vil.
Camping Simuni er en meget stor campingplads med alt hvad der hører til af faciliteter, tivoli og gøjl og ude på den "frie del" er der vollybaner, hvor der hver aften til kl. 22 "serveres" høj musik til dem, der benytter banerne.
Hundene er igang med at inspicere deres nye omgivelser.
Så kommer man ikke tættere på vandet, det ene støtteben støtter på en af stenene i diget.
Markisen er som den var det meste af vores ophold på Simuni, slået ind, boravinden var slem om morgenen og om aftenen.
Vega hygger hos faster :-)
Byen Pag på øen Pag?????
Ved ikke lige hvad det går ud på, at der er en by, der hedder Pag på øen af samme navn eller om det er noget, som jeg har misforstået.....
Jeg mener, der er jo ikke en by på Bornholm, der hedder Bornholm, eller......???
På vej hjem fra Pag, altså byen, var vi ved at køre denne lille skildpadde over, da den gik rundt på vejen.......
Som de store dyreelskere vi er, stoppede vi, og jeg bar den langt ud i terrænet, så det mindst ville tage en uge før den igen var ude ved vejen :-)
Et blik ned mod den del/tange af Camping Simuni vi lå på.
Efter 2 dage med en vild boravind fra syd fik vi nok og satte kursen tilbage mod fastlandet.......
.......igen med den dyre færge hvor overfarten koster ca. 40 kr. i minuttet.
På vej til Pag kørte vi forbi en campingplads (Autokamp Raca), som vi ville køre tilbage til og bruge som overnatning, så Magnus og jeg kunne besøge Zavratnica lagunen, hvor vi ville snorkle omkring det "skibsvrag", som skulle ligge på nogle meters vand.
Familien Jacobsen valgte en plads ved vandet........
........Vi valgte en plads længere inde på campingpladsen.
Autokamp Raca som bød på en af de sjovere oplevelser......
Ved siden af vores parcel var der spærret en parcel af med "minestrimmel", og hen under aften kom der så et ældre slovensk brødrepar i en gammel Hyndai med en endnu ældre campingvogn, som åbenbart havde reserveret denne plads.
Vi var på vej op på pladsens restaurant, men nåede at bemærke, at de 2 brødre var lidt uenige om hvordan campingvognen skulle holde og ikke mindst hvordan bilen skulle håndteres for at få cv til at holde som ønsket.
Da vi efter et par timer kom tilbage til vores cv var brødrene stadig igang med at "rangere" rundt, og der var en stank af brændt kobling i luften. Efter endnu en halv time var deres cv endelig på plads og nærmest lettede kiggede Henriette og jeg på hinanden med et smil.... men just som jeg ville gå op til familien Jacobsen og nyde et par aftensøl, begyndte et nyt "teater" inde hos det slovenske brødre par, da der skulle monteres fortelt.
Da jeg kl. 23 vendte tilbage var brødrene ikke kommet meget videre med opsætningen, og i følge Henriette havde det været vældigt morsomt at følge med i :-)
Morsomt var det dog ikke at de fortsatte deres skænderier til langt ud på natten, indtil  at polakken på modsatte side kom ud af sin autocamper og råbte noget polsk til dem, så blev der ro.
Da vi forlod pladsen næste dag kl. 14, var de stadig ikke færdige med forteltet :-)
Vi var de eneste på restauranten. Alle de bestilte "medium" bøffer sagde stadig "muuuhhh" og grøntsagerne var vist ikke helt friske, men som oplevet før, så blev der også her kompenseret for den ringe mad med en yderst venlig tjener.
Vega skulle sove så Clara hjalp med at vugge hende.......
Men det ville Vega ikke så Clara og Caya underholder :-)
Endnu en dag går på hæld, mens solen går ned bag en af de 1200 små øer, der findes i Kroatien.
Magnus og jeg ville som sagt gerne ud og snorkle omkring de skibsvrag vi havde "hørt", der skulle ligge i Zavratnica "lagunen", men da vi ankommer til et udsigtspunkt, og kigger ned syntes vi kun, vi kan se den firkantet "metalklump" man kan se i midten af billedet. Men forventningsfulde begynder vi nedstigningen af den 1 km lange og smalle bjergsti, der fører ned til lagunen, der kun kan beskrives som egnet til "raske og rørige"
Lidt video fra turen ned af den smalle bjergsti.
Beskrivelse af Zavratnica lagunen.
Inde hvor der ikke var så dybt var vandet dejligt klart og azurblåt.
Der var mange søpindsvin.
Henne ved vraget var vandet noget mere uklart, men snorkle skulle vi.
Jeg havde til anledningen medbragt mit GoPro kamera, som kan bruges under vand. Med snorkel og maske på kunne jeg også se det blinkede rødt på "optag" knappen under vandet, og jeg kunne allerede se for mig hvordan jeg senere skulle vise kvinderne "derhjemme" nogle fede optagelser fra under vandet........ Kameraet skal også blinke rødt når det optager, men åbenbart også (i en anden hastighed), når der ikke er mere plads på hukommelseskortet :-)
Så der er desværre ikke nogen video fra snorklingen :-(
I øvrigt er der ingen "rigtige" skibsvrag i lagunen, men kun en sunket flydepram som mest ligner en bådebro, der er faldet til bunds, men enormt flot er der og bestemt et besøg værd.
Lidt video fra lagunen.
Der var stier rundt om hele lagunen som også førte ind til en havneby, hvor man kan sejle til Krk.
Tilbage på Autokamp Raca havde kvinderne pakket det meste, så det blev til en gang frokost inden vi "lettede ben" og satte kursen mod Camping Lanterna i Novigrad.
De 2 slovenske brødre sad ude foran, da jeg skulle spænde foran campingvognen, og da jeg slår moveren til og kører cv hen til bilen og spænder på, banker den ene bror albuen ind i den anden bror og siger; "Automatik", mens han peger på moveren.... Jeg kalder på hundene, og de hopper ind i bilen, hvorefter jeg trykker på bilnøglen og lukker den elektriske skydedør. Da jeg starter bilen gør den som altid når man starter: justerer lufttrykket på bagakslen i forhold til aktuel vægt og slipper restluft ud, så den siger "pftttsss", altimens brødrene følger ivrigt med og snakker og peger.
Samtaleemnet det næste stykke tid i den gamle slovenske campingvogn må næsten have været den teknologiske udvikling :-)

Broen over til øen Krk.
En lille ispause på en af de få rastepladser, der ligger langs motorvejene i Kroatien. 
Ankommet til Lanterna og en dejlig plads ved vandet (K148).
Inden vi havde fået sat vognen og det løse op, var klokken blevet 19, og vi havde endnu ikke tænkt i "aftensmadsbaner". Da tyskerne fra naboparcellen kom og sagde velkommen, og spurgte om vi ville have resten af deres salat, da de havde lavet for meget, så takkede vi ja og fandt lidt kylling i køleskabet og smed på grillen. Så vi blev mætte og følte os velkomne :-) 
Sissi havde lidt svært ved at finde ud af hvad der var hendes hundetæppe, så Vega måtte af og til dele :-)
Så er der styr på tæppefordelingen.
Grand Danois er notorisk bange for mange ting og en af dem er vand, så det var ikke nemt at have lyst til at lege med den tyske nabohund, når nu man ikke frivilligt tør gå ned til vandet.
Henriette fik dog med en pind som lokkemiddel begge vores Grand Danois med ned til vandet om aftenen, hvor "det" var stille, når der ingen bølger var.
Mens en af de lokale kuttere stævner ud og solen går ned, drister de 2 bangebukse sig til at få våde poter :-)
Dagen derpå var endnu en varm dag.

"Dejligt at ligge her og flade ud i varmen".........
.........Hvad, var der nogen der sagde mad?
Familien Jacobsen lå inde midt på Lanterna ved poolen, men var på besøg ude ved det "rigtige" vand :-)
De 2 skønne babysittere Clara og Caya var straks klar til at give en hånd med og passe Vega.
Inde i bunden af den bugt vi lå ud til, ligger der en fiskerestaurant, hvor vi gik ind og her var både betjening og mad i top, efter min mening.... min søster som natten derpå led af et maveonde har nok en anden mening :-)
Igen fik vi en dejlig velkomst af hundene, da vi vendte tilbage til campingvognen.
Vores stykke jord for en uge, set fra taget af den italienske autocamper på naboparcellen - havde fået lov :-)
Set fra vandet.
Vi havde 30+ grader hver dag så det blev til meget hygge på det kølige "gulv"
Chihuahua hovedpude :-)
Gastong ordner lige en kvart vandmelon.
Mens den tyske nabohund spejder den ene vej, holder Gastong øje den anden vej ned af stranden. 
Vega's "kotæppe" hjælper med at holde lyset ude, så hun kan sove :-) 
Min tro følgesvend på denne som så mange andre ferier, kåret flere år i træk som verdens bedste øl........ af min gane :-)
Sissi er søgt ned på det kølige gulv, da vi sidste dag på Lanterna sluttede af med 30 grader allerede kl. 9 om morgenen......
Men i luftstrømmen fra ventilatoren er der også godt.
Østrig
Vi har sagt farvel til både Kroatien og familien Jacobsen.
Familien Jacobsen ville køre direkte hjem og Henriette og jeg ville slå et smut forbi Berchtes gaden, da vi gerne ville bruge et par dage på at "skrabe overfladen" i området, hvor der er enormt mange ting at se. 
Her er vi på vej gennem Østrig.
Frokosten blev indtaget med de Østriske bjerge som baggrund og Henriette må have været i godt humør for jeg fik lidt af det frække......
........ juice til min mad :-)
Tyskland
Ankommet til Camping Winkl-Landthal.
Da vi i Kroatien studerede Europakortet kunne vi se, at vi den korteste vej til Berchtes gaden ville være at køre af på en afkørsel i Østrig og via små bjergveje ind i Tyskland. Så for udsigtens og udfordringens skyld, satte vi i Østrig Gps'en til korteste rute og blev ledt af de omtalte veje, som var et "spændende" alternativ til motor/hovedvejen. En enkelt gang måtte vi dog ignorere Gps'en, da den ville have os af en vej, hvor der var et skilt med en trailer med en rød streg over :-)
Campingpladsen ligger skønt mellem en masse bjerge, men der løber en flod i kanten af pladsen, så det var stort set umuligt at være ude om aftenen på grund af myg. 
Vi skulle en tur med bjergbanen, Jennerbahn.
Her er det en af de andre bjergbaner i området.
Så har vi fundet Jennerbahn, og der er lige tid til et billede af Vegsemus og farmand.
Der er ikke meget plads i kabinerne.
Så er der afgang, og vi er på vej op af bjerget (til 1800 meters højde)
På vej op er der godt udsyn ud over området.
En bjergsø fuld af skyer.
Så nåede vi mellemstationen i 1200 meter.
På vej videre mod toppen.
Desværre var toppen indhyldet i dis.
Så går der ikke længe før vi "forsvinder"
Så nåede vi toppen og de 27 grader. Solen ved bunden er blevet til 15 grader og dis på toppen.
På vej ned igen...
Flot rundkørsel i Berchtesgaden med en flod der løber igennem/under.
Vi ville gerne op og se Kehlsteinhaus (Ørnereden) og bussen man tager op til toppen afgår fra en p-plads halvt oppe af bjerget, hvor vejen på det meste af strækningen stiger 24%
Den sidste bus var desværre gået (kl. 16.30), så dagens sidste billede blev af denne gamle Rolls Royce, som stod på p-pladsen.
Dagen efter ville vi prøve at komme op til Ørnereden igen. Vi var af nogle andre danskere på campingpladsen, hvor vi boede, blevet anbefalet at gå en tur ved Königsee først, for der kunne man vurdere om/hvornår det var bedst at tage derop på grund af dis, for når man kan se op burde man jo også kunne se ned.
På billedet er vi på vej op af en bjergsti til et udsigtspunkt, hvor man kan se ud over Königsee.
Königsee.
Königsee smukt flankeret af mine 2 prinsesser :-)
Vega tager sig en lur på vej op af bjerget til Ørnereden.
Königsee set fra bussen på vej op.
Bussen kører op til en p-plads, hvor man så går gennem en tunnel ind til en elevator, som man tager resten af vejen op og kommer ud inde i Ørnereden. 
Inde i tunnellen var der koldt så varmen udefra fik kondensen til at løbe af væggene.
Elevatoren var enormt flot og guldbelagt og venteværelset, hvor vi steg på elevatoren var også flot med et "kuppelloft", men ingen af delene måtte fotograferes.
Kehlsteinhaus/Ørnereden.
I dag er der restaurant i næsten hele huset, kun en lille gang med forskellige plancher om byggeriet fortæller lidt om stedet. 
Vi fik en sen frokost i resturanten, og Vega ville gerne smage fars øl.
Tjeneren i resturanten var af den mere "hyggelige" slags. Pjuskede og fedtet hår, solbriller til trods for han kun bemandede den indedørs servering, og så havde han et stort glas øl, som han skiftevis gemte forskellige steder i restauranten og kom tilbage til og drak sig en slurk. Men høflig og venlig var han.

Et sidste billede inden turen med bus går ned igen.
Busserne som er eneste måde at komme op og ned på med mindre man er frisk på en flere timers gåtur i jævnt stejlt terræn. 
Busturen ned var mere end Vega kunne tåle :-)
Hjemturen er igang og første stop bliver lige efter München.
Sjov lille campingvogn.... nok ikke så ringe for brændstoføkonomien.
Lidt stau her og der slap vi ikke for.
Et autohof lige efter Magdeburg var udset som overnatningsplads, men som der altid gør disse steder, så stank der også her af chaufførurin.
Så inden autohoffatter kom og afkrævede os de 7 Euro det kostede at overnatte, lettede vi ben og kørte ud i et industrikvarter lige ved siden af og slog lejr for natten sammen med en masse "gratistchauffører"
Vi holdt lige op til et vejkryds, hvor alle chaufførene skulle forbi for at komme ud mod motorvejen igen, så kl. 05 begyndte de at "brage" forbi, og Henriette og jeg vågnede med det samme. Vega..... sov trygt videre og skulle vækkes en halv time før vi kørte kl. 06.30 :-)
Frokosten blev indtaget lidt syd for Hamburg og her var det ligesom Petit tænkte, at hun lige ville have det sidste sol og ferie med for hun lå næsten hele pausen ude i solen.
Vega holder øje med rastepladsen og hvem ved, måske hun også står og mindes den ferie der synger på sidste vers.
Sidste billede fra endnu en dejlig ferie til Kroatien.
Det er altid en smule trist at nå til Puttgarden, for på samme måde som at vi føler, at ferien for alvor starter, når vi kører ombord på færgen i Rødbyhavn, så føler vi også altid den for alvor slutter, når vi triller ind på vogndækket i Puttgarden.