Campingeventyr
..........en rejse på tusind mil starter med et pakket vogntog
  • Home
  • Rejser med campingvogn
  • Småture med campingvogn
  • Vogntog gennem tiderne
  • Udstyr og ombygninger
  • Europakort
  • kontakt
Kroatien 2014 - Del 3
Fra Camping Venezia til Rødovre
Da vi var i god tid til en aftale vi havde i Schweiz på vej hjem, ville vi bruge et par dage i Italien, og Venedig lå jo lige på vejen, så hvorfor ikke. En enkelt overnatning ved Luganosøen i Schweiz blev det også til inden vores planlagte besøg ved Walensee og senere den deprimerende tur hjemover. 

18/8
Picture
Valget faldt på Camping Venezia som udgangspunkt for et besøg i Venedig, da den kun ligger 4 km derfra.
I følge de vejrprognoser vi havde set, så skulle vejret de næste mange dage byde på regn her i området, men da vi ankom til campingpladsen var det i solskin og 25 grader. Vi måtte vælge en comfort parcel for at få plads til Alpina'en. 
Bemærk den tysk indregistreret campingvogn til højre, med danske flag.

19/8
Picture
Henriette skød et billede af et ansigt, der stråler af lyst og glæde, over at skulle se Venedig i silende regn og blæst.
Picture
Vi havde allerede planlagt afgang mod Schweiz næste dag, så hvis vi skulle se Venedig, så var det i dag - regn eller ej.
På vej over broen til Venedig ser det ud til at klare en smule op og sammen med solen får vores positivitet mere og mere magt.
Picture
Gravid i sjette måned, 3 hunde og en klapvogn i Venedig var en udfordring, og nu er solen ironisk nok fremme og det begynder at blive varmt.
Picture
Picture
Picture
Det var imponerende at se bådene sejle rundt i de små kanaler, og de fleste havde god fart på. 
Picture
De sædvanlige stop for folk kunne tage billeder af hundene, blev det også til i byen med de mange broer.
Picture
Vega gik en lille tur med hundene, mens mor købte gaver i en nærliggende souvenirbod, hvor hun helt uhørt fik en kvittering. 
Picture

20/8
Picture
Næste dag var vi på farten igen - nu havde vi set Venedig uden at dø og næste land på menuen var Schweiz.
Picture
Først skal vi endnu engang blankes af for at køre på de italienske motorveje.
Det er simpelt hen røveri ved højlys dag at forlange ca. 55 Euro for de 3-400 km vi kørte i Italien. Her afregnes jo pr. aksel og en kæk spagetti-fætter i en af burene besvarede min undren i forhold til prisen med et "big caravan, big price". Så er det dejligt, at vi om lidt kører ind i Schweiz, hvor vi jo også lige skal slippe 70 Euro for vignetter!!
Picture
70 Euro fattigere er vi nu i Schweiz, og omkring Lugano beslutter vi at finde en campingplads langs søen.
Picture
Man ødsler ikke med pladsen her i Lugano og først på den tredje tankstation vi kommer forbi, er der plads til vogntoget. Byen Lugano er vores første møde med Schweiz og indtil videre har vi set rigtig mange Ferrari, Lamborghini, Porsche, Maserati, Mercedes og Audi forhandlere, så folk her i byen må være ved muffen.   
Picture
Inde i byen satte vi GPS'en til at finde nærmeste campingplads og efter en tur gennem byen i meget bjergrigt terræn endte vi på TCS Camping Lugano. At folk har penge her afspejlede prisen på en overnatnig også - 53 Euro og så var det endda en standard parcel - ved vandet var prisen endnu højere. Bilen måtte ikke parkeres på pladsen og skulle ud for bommene, så snart man havde stillet op, og så måtte den først entrere, når vi skulle have campingvognen ud igen.
Picture
Kørende grønthandler på campingpladsen.

21/8
Picture
Lige skråt bag campingpladsen ligger Lugano lufthavn, og det var imponerende at sidde under markisen med morgen kaffen og se fly lette og lande.
Picture
Der ligger også en flod ved siden af campingpladsen, som blev udpeget som destination for god gåtur.
Picture
Lugano Lufthavn ligger med landingsbanen ud til en offentlig vej så her er mulighed for et sus, når de lander og letter.
Picture
Gastong skulle naturligvis lige smage nærmere på floden.
Picture
På den anden side af floden ligger der også en campingplads som ligger i forlængelse af landingsbanen, så her bør flyentusiaster vælge ophold. Pladsen er foruden de 4 autocampere på billedet, præget af fastlæggere.  
Picture
Lugano søen.
Picture
Lidt langsom på aftrækkeren fik jeg kun røven af et fly der var ved at lande og ikke var mange meter over campingpladsen.

21/8
Picture
Gastong kigger længselfuldt efter mor og Vega som er gået over og gynge inden afgang.
Picture
Vi er vilde med bjergene i Østrig, men Schweiz kan bestemt være med.
Picture
Picture
Vores vej mod Walensee førte os over San Bernadino passet i 2000 meters højde og Mercedesen kunne knap holde 5 Km/L op til toppen, men den slæber jo også på 5200 kg, så det er vel fair nok.
Udsigten var fantastisk heroppe.
Picture
Picture
Fantastisk udsigt at nyde frokosten til.
Picture
Længere oppe var der stadig en rest af vinterens sne.
Picture
Picture
Så er Walensee i sigte, så nu er det bare at finde Camping Gäsi.
Picture
Under byen Amden som vi passerede springer et vandfald ud af bjergsiden.
Picture
Jeg er stadig ikke helt n sync med GPS'en i vores bil, så da vi kørte af motorvejen røg jeg ind i en drejebane og endte i modsat retning på motorvejen igen - godt der kun var 8 km til nærmeste afkørsel, hvor vi kunne vende om! I stedet for at vende og tage motorvejen tilbage, mente jeg, at vi kunne køre langs søen tilbage, men meget små og stejle gader med skarpe sving fik mig til at tvivle, så vi vendte om og kørte på motorvejen igen.
Picture
Ankommet til Camping Gäsi - som primært er en fastlægger plads - fik vi tildelt en af de 4 pladser, der er til nomader.
Under det fine lag af træflis gemte der sig en usædvanlig blød bund, hvor både aksler og næsehjul gravede sig ned og det var mere end moveren kunne klare, så Henriette trak vognen baglæns, mens jeg styrede moveren, som hjalp til.
Picture
Vega hjalp med opstillingen.
Picture
Picture
Mellem træerne og alle fastlæggerne kunne vi lige se søen fra vores parcel.
På Camping Gäsi må bilen heller ikke holde inde på pladsen, men til gengæld skulle vi "kun" slippe 33 Euro pr. overnatning.
Picture
Stranden ved Gäsi er gråt sand og vandet er klart, men koldt da det jo er smeltevand fra bjergene.  
Picture
Walensee.
Picture
Picture

22/8
Picture
Vega er glad for der lige er varmt vand nok på varmtvandsbeholderen til at fylde hendes badekar.
Picture
Grunden til besøget i Schweiz er, at Henriettes veninde Malene og familie skulle aflægges et besøg, da de er bosat der. Vi skulle egentlig først ses  om aftenen, men vi får lige en frokost klemt ind sammen med Malene og Sebastian. Deres datter Bella er i vuggestue, så Vega må nøjes med sit eget selskab.
Picture
Efter frokosten går vi ned til Walensee, hvor der står et par bukke på hver side af bredden med 2 wire imellem. De 2 wire - som faktisk er 1 wire - er i den ene ende lagt om et hjul og i den anden ende er den fastgjort til en el-motor.
Når el-motoren så aktiveres så trækker den surferen på billedet, smart ikk.
Picture
Her styres hastighed og frem og tilbage.
Picture
Vegse og far får lige en tegnefilm og en lur, inden vi skal til Lachen og spise hos Malene og Sebastian.

23/8
Picture
Næste dag kørte vi op til byen Amden, hvor der i 1800 meters højde var et udsigtspunkt.
Picture
Der er god udsigt over Walensee.
Picture
Camping Gäsi kan lige anes til venstre for den lille lystbådehavn midt i billedet.
Picture
Vega og Bella er vidst ikke så imponeret over udsigten.
Picture
Endnu engang står jeg og ønsker mig en 300-400mm telelinse til vores kamera, da jeg får øje på 2 ørne over søen.
Picture
De fløj ind i en hule i bjergsiden.
Picture
Vega og Bella havde fået nok af udsigten og går.
Picture
På vej ned ser vi dette hus, hvor solceller er brugt som tagbeklædning, og det er rent faktisk flot.
Picture
Efter besøget på udsigtspunktet tog vi til en øko bondegård, hvor der er selv-pluk, en øko gård butik og lidt dyr og legesager til børnene. Billedet er en søhest klædt i græskar.
Picture
Æbler i snur lige baner som selv-pluk.
Picture
Der var også klappe geder, men de sloges hele tiden og stangede også lidt efter børnene, der vovede sig ind til dem.
Picture
Vega og Bella er ude at køre traktor...
Picture
Picture
Hjemme hos Malene og Sebastian hygge pigerne.
Picture
Smukke Bella.
Picture
Tilbage på campingpladsen er de sidste 3 nomadepladser blevet besat.
Picture
Aftenstemning ved søen hvor nogen var gået fra et tændt bål.
Picture
Et sidste billede af et flot landskab markerer også enden på en fantastisk ferie, da vi i morgen sætter kursen hjemover mod det flade Danmark.

24/8
Picture
Efter en uoverensstemmelse med GPS'en omkring Zürich og hele 2 missede afkørsler/motorvejsskift i Tyskland nåede vi kun til Würzburg inden aftensmaden, som helt i følge traditionen var fra Burger King.   

25/8
Picture
Den lange køredag i går må have tæret på Vega for, da Henriette og jeg står op kl 8 sover Vega videre, og hun vågner heller ikke, da jeg løsner nettet/sengehesten, så hun får lov til at sove videre. 
Picture
Da jeg lufter hundene på rastepladsen støder vi på dette vogntog, som jeg tænker må være enormt godt forsikret og GPS sporet. Dejlige biler på øverste etage. 
Picture
På farten igen er vi på det punkt, hvor vi bare gerne vil hjem, så vi snupper de sidste ca. 1000 km og er hjemme i Rødovre hen under aftenen, og står her ansigt til ansigt med det hus vi for en måned siden efterlod i et stort kaos fordi vi nu skulle vi på ferie.



På gensyn i næste beretning fra et sted i Europa.
Powered by Create your own unique website with customizable templates.