Vi skulle som sagt ha' rundet vores besøg på Kamp Galeb af. En af grundene til vores ophold her, var Cetina River, hvor vi gerne ville dublere den sejltur, som vi tog tilbage i 2014, hvor vi var her første gang med en knap 1,5 årig Vega og en Nova, som stadig lå i maven på Henriette.
11/7 - 2021
Morgentur med Atlas og et blik tilbage til en campingplads, der endnu ikke helt er vågnet.
Vi ville slutte af med sejlturen, så dagen bestod af vanlig dovenskab, mens pigerne atter lå i blød en hel del timer nede i vandkanten. Om aftenen fik vi svunget os op til at gå op i byen og spise. Vi spiste med udsigt til Starigrad og Cetina River.
På vej hjem gik vi forbi byens tivoliplads, og sådan noget gør man ikke ustraffet, for pigerne slog os selvfølgelig for nogle penge til at prøve forlystelserne.
Pigerne sluttede af med en tur i rumskibet, og så gik turen tilbage til sigøjnervognen.
12/7 - 2021
Henriette's morgentræning foregik ikke uforstyrret, da der var en Grand Danois, der gerne ville være med.
Efter morgentræning og morgenmad gik vi ind til byen og fandt en udlejningsbåd, så vi kunne besejle Cetina River. 
Der er flydt meget vand gennem åen, siden vi var her sidst og Vega havde denne gang helt styr på at sejle båden.
Cetina River 2014
Det tager ca. en lille time at sejle op til "enden" af floden, hvor der bliver for lavt til en påhængsmotor og hvor riverrafterne "lander" efter en tur ned af bjerget. Her tog vi en pause og spiste frokost.
Mellem bjergene er der spændt wire ud og med jævne mellemrum, kommer der "zipliners" flyvende over floden. Nova var endnu ikke gammel nok til at prøve (man skal være min. 7 år. og hun var kun 6 år på det her tidspunkt), men det er klart noget vi skal prøve en anden gang turen går til Omis.
13/7 - 2021
Vores sidste dag på Galeb. Vi havde ringet og booket plads på Istra Premium Camping Resort, og var så heldige at få én af de to sidste pladser, de havde tilbage. Så dagen stod på, at pigerne fik badet færdigt og vi langsomt rykkede sigøjnerlejren ned og vendte vognen, så vi ikke skulle gøre det dagen efter ved afgang. 
14/7 - 2021
En sidste morgentur med Atlas og så er vi klar til afgang og de knap 550 km tilbage til Istrien.
På vej ud af Omis. For at komme ud til motorvejen skal man enten ind til og gennem Split, eller man skal op gennem bjergene i udkanten af Omis. Vi valgte det sidste, og det kom vi hurtigt til at fortryde. Øverst midt i billedet er et hul i bjerget, hvor der var gang i et brobyggeri over Cetina River. Da vi kørte under kom der nogle vilde kastevinde mellem bjergene, som rev en masse småsten ned fra bjerget og byggeriet og vores vogntog tog imod det meste af det. Bedst som vi troede det var slut, kom der et ordentligt knald fra forruden, og en golfbold størrelse sten havde lavet hul i forruden både i yderste og inderste lag glas. Dog var lamineringen ikke brudt, men jeg havde en masse glasskår i skødet. Vejen her var smal, og man skulle sno sig et godt stykke op af bjerget, før der var en egnet holdeplads, hvor vi kunne besigtige skaderne. 
Vi har kørt gennem den her tunnel før, som ligger godt oppe af bjerget. Jeg elsker den slags køreudfordringer, hvor der "kun lige" er plads til vogntoget - Henriette er ikke så vild med dem!
Ude på motorvejen satte vi kursen mod nord og smed en spand kul på lokomotivet.
Lige før Rijeka tog vi en sen frokost.
Ud på eftermiddagen ankom vi til Istra Premium Camping Resort. Vel nok en af de mest luksuriøse og bedst udstyret campingpladser i Kroatien. Prisen var derefter, og vi måtte betale 850 kr i døgnet for den billigste parcel de havde. Til gengæld er den et paradis for børn med et kæmpe vandland, mange legepladser og alle mulige slags aktiviteter inkluderet i prisen. 
Mens jeg byggede sigøjnerlejren færdig og nød en gewesen med gamle og nye venner, så gik pigerne og veninder i vandland.
15/7 - 2021
Receptionsbygningen på Istra er større end mange små campingpladsers samlet areal. Ud over 8-10 bemandet tjek-ind skranke, så indeholder den loungebar, biografsal (men uden stole), så børn kan lege interaktive lege med deres telefoner på det store lærred. Den indeholder også et hav af bordtennisborde og billardborde...
...og hold fast her, et legeland hvor man kan få passet sine børn nogle timer!?
På siden af alle toiletbygninger lå der en legeplads. Der er også spredt en håndfuld automater rundt på pladsen til automatisk tømning af toiletkasseten. 
Campingpladsen var relativ ny og alt var pænt og i overflod.
Der var sågar opvaskemaskiner i servicebygningerne (dog mod betaling)
Minigolfbanen var også stor og flot, men krævede også betaling for at benytte.
Campingpladsen har også sin egen ø, hvor der arrangeres skattejagter for børn. 
Det meste af dagen gik på stranden... eller hvad man nu kan kalde det?
Vega og hendes veninde tilbragte meget af tiden under vandet.
På vej hjem gik vi forbi Glampingteltene. På Istra Premium Camping Resort kan du også leje en luksus camping-villa med egen pool med panorama udsigt og roomservice, til noget der lignede 6000 Euro om ugen!
Ungerne sluttede aftenen af på fodbold og volleybanerne.
16/7 - 2021
Næste dag var dømt til store vandlandsdag for alle. Der var en masse vandrutsjebaner til store børn og voksne. Til de små var der også et mini vandland med små rutsjebaner. Der var en masse opvarmet pools, både dem med klor og dem med saltvand.
Vi tog ophold ved den pool nærmest receptionsbygningen. For hvis man ellers kunne ulejlige sin kongelige derind, så kunne man bestille drinks som...
...blev leveret direkte til liggestolen med tjener.
Om aftenen tog vi ind til Porec for at spise. Vi var fire familier med tilsammen en "trilliard" børn. 
De lignede en hel skoleklasse, som de stormede rundt i gaderne, mens de voksne nød deres mad.
17/7 - 2021
Det var blevet hjemrejsedag. Egentlig kører vi tidligt sådan nogle dage, men fordi pigerne ville have det sidste med, så gik de i vandland, mens jeg pakkede ned, og så ville vi køre kl.12. Det skulle senere vise sig som en dårlig beslutning.
Allerede et godt stykke før motorvejens afslutning på vej mod den Slovenske grænse gik trafikken i stå. Vi sneglede os frem og blev mindet om hvorfor man ikke skal køre hjemover lørdag middag.... sammen med alle andre turister i Kroatien virkede det som.
Trafikken gik nærmest helt i stå og bestod af, at man hver 5-10 minut kunne starte bilen og flytte den 10-20 meter. Atlas var blevet træt af at ligge i bag i bilen og fik lov at gå lidt rundt i nødsporret.
Henriette prøvede at skifte "siddestillinger" som middel mod de mange timer, vi efterhånden havde brugt i køen.
Pigerne nåede mange slag Uno.
Folk løb endda på løbehjul i nødsporret og spillede fodbold for at fordrive tiden. Da køen endelig løsnede sig efter den Slovenske grænse, havde vi brugt hele 8 timer i den. Note... kør aldrig hjem en lørdag middag!
Aftensmaden indtog vi sent på en rasteplads i Slovenien.
Efter det voldsomste regnvejr vi nogen sinde havde oplevet, da vi kørte gennem Østrig, landede vi omkring midnat på en rasteplads ca. 70 km fra München, hvor vi gik til ro.
Morgenen derpå vågnede vi op til regnvejr og 18 grader. Så skal jeg love for at ferien var ved at være slut. Kombineret med, at vi stadig havde over 1000 km hjem, så var det en tung en at sluge.
Som om skyerne ikke var tunge nok, så fik vi lige et sidste uheld at køre hjem på, da vi frekventerede Frankenwald rasteplads til sen frokost.
​Da jeg kørte forbi p-båsene til bil+campingvogn, var der ingen ledige, men der holdt en solo bil på en af dem. Lige som jeg var nået forbi ham signalerede han, at han ville flytte bilen. Jeg stoppede, kiggede i mine sidespejle, hvor der ingen var at se, og så satte jeg i bakgear for at komme tilbage, så vi kunne køre ind i den bås. Da jeg begyndte at bakke føltes bilen, som om jeg havde glemt håndbremsen. Pludselig hørte vi en masse, som råbte og fægtede med hænderne. Det jeg ikke kunne se var, at en tysker i en lille Golf var kørt helt op i røven af campingvognen og var stoppet. Det kunne jeg ikke se i mine spejle og bakkede derfor. Tyskeren tilkaldte politiet, og fordi det var min skyld inkasserede jeg en "dummebøde" på 35 euro.
Campingvognen fik flækket nogle plastikdele og Golfen fik en ridset kølerhjem og kofanger.
Lidt før midnat var vi hjemme i Danmark. 
Der var 33 grader inde i huset, så den stod på udluftning, mens vi bar det mest nødvendige ind fra campingvognen.
En god ferie var nu blot et minde, som vi lagde vores hoveder på puderne og faldt i søvn.
På gensyn i næste beretning fra et sted i Europa.