Påskeferie Italien 2023 - Del 1
Årets påskeferie havde længe været i støbeskeen, ja faktisk lige siden vores besøg ved Gardasøen sommeren 2022. Der fik vi som bekendt ikke set så meget af området grundet en extraordinær varme og absolut ingen vind at svale ned i. Vi svor vi ville komme igen på et tidspunkt uden for højsæsonen, så påsken var et oplagt valg. Selvom påsken faldt tidligt, så håbede vi at kunne køre en smule sol og forår i møde.
Naturligvis, og ganske som vanligt, så forløb turen ikke uden udfordringer, men det har vi heldigvis en masse erfaring ud i, så vi fik alligevel en dejlig påsketur til støvlelandet. 
1/4 - 2023
Dag 1.
​​Dagen startede tidligt, meget tidligt!
Klokken 03.45 ringede alarmen efter en nat, hvor jeg havde fået knap så meget søvn. Som et lille barn var jeg så spændt, så jeg næsten ikke kunne sove - ja selv efter 15 år som campister og på den anden side af 100.000 kørte kilometer, så er jeg ofte spændt som en flitsbue dagen før.
Vi havde booket billet til færgen kl. 05.15 og havde ca. en halv time til færgen, så 04.30 satte vi os i bilen. Efter et voldsomt regnvejr om natten var vores indkørsel temmelig våd, så alle forsøg på at sætte i gang, resulterede i hjulspind (vores indkørsel består af græs, jord og grus, og stiger ca. 1 meter ud mod vejen). Jeg forsøgte at bakke lidt for at få bedre fat, men lige lidt hjalp det, ud over at vække naboerne.
​Derefter måtte vi have campingvognen spændt af, så vi kunne bruge moveren til langsomligt at køre den ud på vejen.
Da vi endelig havde fået samlet vogntoget igen ude på vejen, var der 23 minutter til færgen sejlede. Jeg smed en ordentlig spand kul på Merceren og så ville vi forsøge at nå den...
Med tre minutter til færgen sejlede lande vi i tjek-in. Jeg spurgte manden i billetlugen om vi kunne nå med færgen, hvortil han smilede og sagde nej. Jeg tog alligevel chancen og kørte friskt ned gennem området til bane 10 som anvist. For enden af bane 10, kunne vi lige se røven af en lastbil på vej ombord, og da der stadig var grønt lys for banen skyndte jeg mig at køre helt op i røven af lastbilen. Så klokken 05.14 trillede vi ind på vogndækket, mens Henriette og jeg kiggede på hinanden og drog et lettelsens suk.
Men men men... Ombord på færgen fik jeg det dårligt og måtte på potten. ​Da vi kom i land i Puttgarden, havde jeg det jævnt elendigt, så vi tog opstilling ved grænsekontrollen, så jeg kunne sove et par timer. Jeg har normalt gode søben og bliver aldrig søsyg, så om det var morgenens stress eller noget andet, der udløste det, var jeg ikke helt klar over.
Turen til Italien hang i en tynd tråd, og mens jeg sov forberedte Henriette pigerne på, at vi måske skulle vende om og tage færgen tilbage.
Efter 3 timer på langs havde jeg det nogenlunde, og jeg nægtede at al den planlægning og forventning skulle være forgæves, så omkring kl 09 satte vi os atter i bilen og startede turen sydpå.
Vejret var som jeg havde det inden i, lidt overskyet med en masse plads til forbedring.
Lidt før Kassel kørte vi ind på en rasteplads for at få noget frokost og her meldte endnu en udfordring sig. Da vi kom om i campingvognen, var køleskabet gået ud. Det gør det, hvis det blæser meget, mens vi kører, så blæser flammen ud. Jeg prøvede at tænde det igen, men uden held. Jeg prøvede en del gange og prøvede også en masse gange at motionere knappen, der skifter mellem gas, 220V, 12V og slukket.
Frustrationerne meldte sig og først, da jeg pillede ventilationsristen af udvendigt blev problemet synligt. En ledning fra gnistgiveren til dysen med gas var irret over ved en spadesko. Jeg fik hekset en løsning så vi kunne tænde køleskabet igen. 
Rastepladsen var en smule diskriminerende ved at tilbyde separate p-pladser til kvinder. 
Vejret forblev overskyet og regn. 
Lidt før Fulda tog vi endnu en pause, hvor vi fik provianterede lidt snack fra campingvognen, Atlas fik tisset og Nova tog en selfie, som hun 'snappede' til en veninde.
Der er kamp om mors pølsehorn, som hun altid bager en god røvfuld af, til første dag undervejs.
Viadukten ved Bad Brückenau markerede, at nu var vi et stykke over halvvejs gennem Tyskland. ​
Aftensmaden indtog vi lige efter Nürnberg på den gyldne måge.
Turen ned gennem forbundsstaten havde trukket tænder ud, set fra mit perspektiv, så da der begyndte at stå München på skiltene lettede presset en smule, for en rasteplads for natten før eller efter storbyen, havde vi snakket om som et minimumsmål. Den oprindelige plan var at nå ind i Østrig og tilbringe natten, men set ud fra dagens forløb, så måtte München også være godkendt.
Efter knap 900 km trillede vi lidt efter klokken 20 ind på en, for os velkendt rasteplads, nemlig Rastanlage Fürholzen West, hvor vi også overnattede på vej på sommerferie sidste år.
Mens jeg skød dagens sidste billeder, så fik Atlas lidt at spise. Vega fik trænet lidt bold og gymnastikduoen Nova og Henriette fik lavet øvelser og strukket ud. Derpå var vi klar til køjerne. 
2/4 - 2023
​Dag 2
Vi har overnattet på rigtig, rigtig mange rastepladser rundt om i Europa, og især i Tyskland. Men aldrig har vi haft så rolig en nat som i nat
Rastepladsen Fürholzen West har som tidligere nævnt et separat afsnit til biler (til alt under 3 meter højde), så lastbiler kan ikke komme derind.
Der er derfor ingen larm fra køletrailere eller lastbiler, der kommer eller kører. Sidst vi overnattede der, var der dog en del fly som overfløj pladsen, da München lufthavn ligger i nærheden. Dem hørte vi heller ikke meget til om natten, kun to tre stykker blev det til. Så alt i alt en dejlig gratis overnatning - vi kunne endda få tømt potten og få fyldt vandtanken.
​​Klokken lidt over syv lettede vi anker og satte kursen mod Italien og Camping Du Parc ved Gardasøen. Inden længe begyndte Østrigs bjergtinder at vise sig i horisonten.
Endnu et par ikoniske skilte, hvor vi de fleste af de mange gange vi har været her, er kørt ligeud. Men som i sommers så holdte vi denne gang til højre mod Innsbruck.
​Inden længe ramte vi toppen af Brennerpasset og krydsede ind i Italien.
​Men noget bekymrede os…. aldrig har vi set så mange campingkøretøjer på vej sydover. Ikke engang på vej på sommerture møder vi så mange - selv på rastepladsen, hvor vi overnattede, holdte der 5 biler med campingvogn og tilbragte natten. Min umiddelbare tanke er, at det meste af Tyskland holder påskeferie samtidig, modsat sommerferien som de tyske delstater holder forskudt af hinanden.
Som vi kørte ned af Brenner begyndte solen at få mere magt. 
En lille pause på en overfyldt rasteplads, hvor bilen meldte om 19,5 grader.
Vi kom for alvor i forårsstemning på vej ud af Alperne, hvor nærmest alt var sprunget ud.
Vi havde ikke reserveret noget på Camping Du Parc, så vi krydsede fingre for, at de havde plads.
Ankommet til Camping Du Parc fik vi en plads. Dog ikke nede ved søen, da det meste af pladsen var belagt. Til pigernes store fornøjelse fik vi som i sommers, en plads i nærheden af poolen.​ 
​Apropos pool... Mens jeg bankede sigøjnerlejren op så gik pigerne i poolen.
På hele turen fra DK havde jeg benyttet Wallet/kreditkort app'en på min telefon til at betale for alt fra mad til brændstof. Først da vi skulle betale noget Italiensk motorvejsafgift tidligere på dagen, og jeg ikke kunne bruge min telefon, gik det op for mig at jeg havde glemt min kreditkortholder derhjemme, med både kreditkort, kørekort, sygesikringsbevis osv. Den var gået i glemmebogen, da jeg jo normalt bruger telefonen til alt i Danmark.

​Da vi ville gå en tur ind til Lazise og Atlas skulle have snor på, fandt vi ud af, at vi også kunne skrive den på listen over glemte ting.
Jeg bandt noget snor i spædekalven, og så gik bønderne ind til byen.

Nova var for nylig gået en cykelstørrelse op. Set ud fra billedet her, så skal Vega også snart en størrelse op.
​
Henriette og jeg skal hverken op eller ned i størrelse, til gengæld kan en tur på vores cykel godt trække noter hen af en Ikea tur eller sætte fortelt op, det er en parforholdsøvelse, som nemt ender i uenighed.
To ting er anderledes når man rejser uden for højsæsonen. Vejret er anderledes og antallet af turister er begrænset. 
Det sidste var så ikke tilfældet inde i Lazise.
Vi sluttede af med en is på havnen.
Aftensmaden hentede vi fra et pizzeria ved siden af campingpladsen. 
Nova havde brokket sig længe over manglende lys i hendes køje, og da undertegnet ikke rykkede hurtigt nok, så havde hun hjemmefra hængt denne lyskæde på batteri op, så hun kunne læse inden sengetid.
3/4 - 2023
Dag 3
​Som altid startede dagen med en morgentur med Atlas. Lige over for campingpladsen lå der en stor græsmark, hvor han kunne rende løs. 
Tilbage ved campingvognen stod den på morgenmad og derefter en anden yndlingsbeskæftigelse, for både Atlas og jeg, at sidde i solen på parcellen og betragte livet på 'hovedgaden' af campingpladsen, som vi lå ud til.
Pigerne ville gerne lære at cykle på vores camping-tandem-foldecykel ting, men de skal lige blive lidt bedre til at koordinere, før de får lov at cykle nogen steder alene. 
​Lidt skuffet over fars bedømmelse, tog pigerne deres egne cykler og cyklede ned til vandet, hvor der var børneunderholdning i form af ansigtsmaling.
I sommers da vi var på Du Parc kørte vi til Sirmione og ville gå lidt rundt, men der var en trilliard mennesker, 4000 grader varmt og ingen p-pladser, så vi så kun det man kunne fra en bil.
Det tog vi revanche på og kørte endnu en tur til halvøen. Trafikken derud føltes næsten som i sommers, kun temperaturen afslørede, at vi rent faktisk ikke var i højsæsonen
Vi gik rundt et par timer i det historiske centrum og ved vandet.
Vi gik ikke hele vejen ud til enden af halvøen, men stoppede ved denne rørledning og gik tilbage, så har vi også noget til gode til en anden gang turen går til Gardasøen.
Vi stødte også på de sædvanlige turister, som ville låne Atlas, så de kunne tage billeder af ham og deres børn.
Det er ret imponerende, at man må køre bil i de små gader, men jeg tænker også, at det kun er faste beboere, der må det.
Pigerne slog mor for en is, og Vega skulle selvfølgelig ha' en af de største, man kunne få.
Hjemme igen strøg pigerne i poolen, og jeg nød roen så længe. Aftensmaden stod jeg mange timer i køkkenet og forberedte.
Pigerne huggede det i sig og cyklede derefter endnu engang ned på fodboldbanen, hvor de tilbragte resten af aftenen.
Følg med i del 2 hvor vi tager til Italiens største forlystelsespark, Gardaland. 
​