Campingeventyr
..........en rejse på tusind mil starter med et pakket vogntog
  • Home
  • Rejser med campingvogn
  • Småture med campingvogn
  • Vogntog gennem tiderne
  • Udstyr og ombygninger
  • kontakt
Påsken 2014 blev lidt ude af vante rammer. Vi plejer at sætte kursen sydpå for at køre foråret og varmen i møde i udlandet, men  i år skulle det være anderledes . Vi skulle ganske vist sydpå, men ikke længere end Sønderjylland. Ude af vante rammer kom også i form af en Adria, da det jo var jomfrurejsen i vores nye campingvogn. Vi havde sat oldcampisterne stævne på Ballum Camping og var så heldige, at de 2 livsnydere havde sat kursen fra Frankrig og ville møde os i det sønderjyske.   

12/4
Picture
Første frokost i den nye vogn blev på Rønninge rasteplads, på Fyn. 
Kørslen med den nye vogn havde indtil nu kastet et par erfaringer af sig. I forhold til vores gamle Hobby 650, så vil Mercedesen have lidt mere for at køre med Alpinaen, men den vejer jo også på papiret, 600 kg mere - brændstofforbruget ligger nu mellem 5 og 8 km/l, hvor det lå mellem 6 og 9 km/l med Hobby'en. 

Selvom der var god sidevind hen over Fyn, så lå Alpinaen rimelig roligt - så roligt som en campingvogn på knap 10 meter nu engang kan ligge på vejen i blæsevejr.   
Picture
Jeg beklager jeg endnu ikke har fået fjernet resten af vignetten fra sommerferien 2013 :-)
Picture
For et par tjøvenhavnere som os, er det er særsyn med så lange og fuldstændig lige landeveje som det midt-sønderjyske kan præstere. 
Picture
Omkring kl. 17 landede vi på Ballum Camping, hvor oldcampisterne havde indfundet sig dagen før.
Picture
Aftensmaden blev en gang hjemmelavet... ok, hjemmerørt tomatsuppe med pasta og tilhørende parisertoast. På "flyttedage" skal det bare være nemt - så går vi efter lækkert de andre dage.
Picture
Vega snupper sig en blomme mens hun venter. Vi har anskaffet en fiks lille stol til Vega, så vi er fri for, at have IKEA-stolen stående for enden af bordet. Babystolen bruges normalt til at sætte "på" ryglænet af en alm. stol, så børn kan sidde med ved bordet - heldigvis passer den også til en rundsiddegruppe.
Picture
 Vega snupper resterne af fars øl....
Picture
....men hun sætter hurtigt låget på igen - hun er mere til weissbier. 

13/4   Ren afslapning - ingen kamera aktivitet.

14/4
Picture
Mandag gik turen mod Rømø.
Picture
Picture
Henriette kørte for en gang skyld, nu vi ikke havde campingvogn på, men da vi kom ud i sandet ville hun alligevel gerne være passagerer. 
Picture
Nede på stranden blæste det en "halv pelikan" (hvorfor ikke en hel, og hvorfor en pelikan?) Bilerne blev i en mild grad sandblæst.
Picture
Det blæste så meget så det kun blev til et par minutter ude for bilen, inden vi igen søgte ind i bilerne.
Da vi igen satte os i bilerne, fik jeg, set i bagklogskabens ulideligt klare lys, en dum ide! Jeg monterede mit GoPro kamera på siden af bilen, for at lave en optagelse mens vi kørte tilbage gennem sandet. 100 meter før vi kom ud i trafikken igen, stopper jeg bilen for at pille kameraet af. Jeg åbner bildøren og syntes selv jeg holder fast, men stormen river døren op og jeg mister grebet. Resultatet bliver 2 bukket dørhængsler og en dør som støder på forskærmen når den åbnes og lukkes. GoPro fik det hele med så "press play" og iagttag hvilke kræfter vinden har. 
(Har desværre ikke et redigeringsprogram som kan vende billedet/filmen)

Picture
Dørepisoden havde gjort mig i dårligt humør på trods af mange forsøg på at ignorere skaden og "komme videre".  Så da Oldcampisterne og Henriette vil på fiskerestuarant, kører Vega, hundene og jeg tilbage til Ballum for at "slikke sårene" og hygge i campingvognen.  
Picture
Far, jeg vil have noget af det du drikker der....
Picture
...jeg vil haaaa
Picture
Vega vandt og fik min Capri-Sonne juice. Humøret er virkelig i bund når man ikke engang har lyst til øl, men tyr til juice :-)
Picture
Dagen slutter af med fuldmåne over Ballum Camping.

15/4
Picture
Næste morgen kigger jeg nærmere på bilen. De bukket hængsler betyder at døren er blevet rykket frem, og nu støder på forskærmen når den åbnes og lukkes. 
Picture
Mellem fordør og skydedør er mellemrummet blevet så stort at man kan få en finger imellem. 
Picture
Dagen skulle bla. gå med et besøg på Mandø. På billedet er vi på vej over til øen af Låningsvejen som bekendt kun er passabel ved ebbe. Læs mere om færdsel på vejen her: http://mandoeturist.dk/vandstand-og-vejr
Picture
Som "fodgænger" kan man "sejle" med traktor til øen.
Picture
Det er "hård kost" for undervognen, at køre af Låningsvejen, da den primært består af sten som forskubber sig i takt med trafikken og når den konstant oversvømmes. En traktor med en vejhøvl gjorde dog et ihærdigt forsøg på at jævne ud.  
Lidt anderledes vinkel på turen af Låningsvejen til Mandø.

Picture
GoPro kameraet var monteret på trækket.
Picture
På Mandø gik vi en tur til vandet.
Picture
Stormsøjlen som marker vandstanden der har været under de store storme.
Picture
Nede ved vandet gør hundene som de plejer...
Sissi fare rundt og ter sig som en kåd unghund, og glemmer at hun rent faktisk er 10 år gammel.
Gastong drikker vand da han grundet sin sukkersyge er konstant tørstig - han glemmer bare saltdelen og ender som regel med at kaste op - han undskylder sin forglemmelse med, at han da også er 10 år gammel :-)
Petit er ALTID på jagt efter noget der kan spises og kaldes i daglig tale vores støvsuger. Hun sidder altid klar under Vega når hun skal spise - Vega smider lidt med maden - Petit støvsuger gulvet :-) Her på stranden fandt hun lidt fugle/andelort som så ud til at smage hende, og så kan man da lige rulle sig i det nu man er igang!
Picture
Petit aka Nilfisk 2000, stiller lige op til et portræt inden afgang mod fastlandet.
Picture
UPS! 
Der er vist en der har glemt eller ikke haft tilstrækkeligt med vind/trækbånd i konstruktionen.
Picture
Hele taget er blæst af/gledet ned af mustensvæggene.
Picture
Mææhhh.. sagde Vega, og naturligvis belønnes den fine udtale med et kort stop, for at se nærmere på de får som hun har spottet.
Picture
Picture
Efter Mandø gik turen til Ribe for at se domkirken og byen.
Picture
En tur gennem hovedgaden bragte mange smukke scenerier med kanaler, "møllehjul" og sluser.
Picture
Picture
"Its hip to be square" syntes overskriften at være for dem der plejer træerne ved rådhuset.
Picture
Ved en fontæne øjner Gastong igen sit snit til at få noget at drikke. 

16/4
Picture
En campingvogn af glasfiber og en markise stor nok til at holde under - hagl kom an.
Picture
Sissi ruller sig græsset og nyder vejret der viser sig fra sin fineste side.
Picture
Picture
Picture
Picture
Picture
Vinden er dog kold så Vega må finde sig i sit "Goodyear-outfit"
Picture
Gastong kan da lige få en gang massage mener Vega.
Picture
Han kan da også lige spise lidt grankogler :-)
Picture
"Store Klausen" mener ligefrem at vejret er så godt så man kan tage en "morfar" uden bluse.
Billedet blev lidt uskarpt da jeg i skudøjeblikket blev distraheret af de 2 livsnydere's ankomst til Ballum Camping.
Picture
Picture
Hundene gjorde os opmærksom på at de gerne vil have sider på markisen og skørt på campingvognen, ved at søge hen til Mariann og Ole hvor solen/varmen havde optimale betingelser grundet disse tiltag.
Picture
Vi benyttede det gode vejr til at gå en tur t æ vadehav.
Picture
På disse kanter bryder man sig ikke om knallerter og heste.
Picture
Picture
Picture
Sortehavstrioen var igen samlet og det fejrede vi med snacks og procenter. Mariann og Ole's søn Lars, var ankommet til Ballum Camping i løbet af eftermiddagen så han deltog naturligvis i "festlighederne". Festen foregik i vores vogn og på trods af høj stemmeføring som blev forøget i takt med indtaget genstande, så sov Vega lige så fint, men der er jo også langt ned til den anden ende af vognen :-) På dette billede giver jeg alkoholen skylden for det er uskarpt :-)

17/4
Picture
Efter nogle dejlige dage på Ballum Camping var det blevet tid til opbrud. Sammen med oldcampisterne satte vi kursen mod "gratistcamping" i Broager, mens Randi og Jørn havde en masse familiebesøg på programmet. 
Picture
"Jordstorm"
Picture
Fra vand i vest til vand i øst nærmede vi os Brave.
Picture
Ankommet til Broager.
Vi skulle bruge de sidste feriedage på Bryggergården hos Birthe og Knud. Bryggergården ligger ned til  Flensborg fjord og vi skulle nu døje med den smukke udsigt de næste par dage :-) Knud stillede os en kalvefødsel i udsigt, da flere medlemmer af hans besætning af præmiekvæg, var drægtige - grundlaget for en god afrunding af påskeferien var nu lagt. Det var blandt andet hos Birthe og Knud, at Sortehavsgruppen havde planlægnings weekend da forberedelserne til turen var i sin spæde fase. 
Picture
Vega skulle lige være færdig med at køre bil inden hun ville ud.
Picture
Den smukke og gratis udsigt.

18/4
Picture
Knud's jagthund måtte kæmpe noget for at nå op i Sissi og Gastong's foderskåle der er monteret højt :-)
Picture
Dagen skulle bruges på at besøge Dybbøl arrangementet der var planlagt i forbindelse med 150 året for krigen på Dybbøl banke. Ud over Birthe og Knud's enorme gæstfrihed ved at lade os overnatte på gården, mente de også at vi skulle bespises med et overdådigt morgenbord inden afgang til Dybbøl - herlighederne ville ingen ende tage.
Picture
Vega var glad for deres store kat som slangede sig op af hende :-)
Picture
Knud er en dygtig jæger og hans trofæværelse vidner om nedlagte dyr i mange forskellige lande. 
Picture
Det var bidende koldt men alligevel var der mødt mange folk op på Dybbøl banke.
Picture
Picture
Picture
TV2 News var også "på pletten" og belastede det ellers dejlige arrangement med en masse larm. 
Picture
Hende med de gule tænder og ham der er træt af at være nr. 4 i rækken, var også mødt frem til kransenedlæggelse.
Picture
Et lille udpluk af alle de biler som fragtede VIP'erene til arrangementet. 
Picture
Ham den ubarberede med de gule tænder snuppede lige et "Krone 1 selfie"
Meget mere 150 års jubilæum blev det ikke til for os da kulden tvang os tilbage til Broager og vores lune Alpina.
Picture
Tilbage på Bryggergården gik vi i stalden.
Nr. 334 var kommet til verden et par dage før vores ankomst Broager og var efterhånden begyndt at løbe rundt selvom Knud mente at den døjede med lidt stive bagben.
Picture
Vega's umiddelbare reaktion var at sige vov-vov da hun så kalven :-) Den kunne også godt ligne hendes hunde.
Picture
Picture
Lidt leg i halmen blev det også til.....
Picture
Picture
Nr. 1600 skulle kælve "any time soon" men desværre kom der ingen kalv inden vi vendte snuden mod København igen.
Vega får lige en svingtur mens far holder GoPro kameraet i munden :-)

Picture
Når vi er på camping så kommer der en lind strøm af sukker og søde sager i Vega's retning - her i form af en Petit-Danonne.

19/4
Picture
For at få lidt mere baggrundsviden i forhold til det 150 års jubilæum vi var til i går, valgte vi at tage en tur på historiecenter Dybbøl Banke. Har glemt hvad indgangsbilletten præcis kostede, men hunsker TYDELIGT at det var dyrt!
Picture
Picture
Lille Danevang var stort engang, indtil hovmod stod for fald og resten blev givet væk i en whisky brandert. 
Picture
Vi fik en lille fortælling om livet dengang krigen stod på.
Picture
Picture
Picture
Picture
Videoovervågning var langt fremme i 1864.
Picture
Til at slutte af på, gik vi en tur på banken.
Picture

20/4
Picture
Påskeferiens sidste dag hvor Vega brugte morgnen på at "køre" rundt på Birthe og Knud's store gårdsplads. 
Picture
Vega skulle også lige sige farvel til alle muh'erne...
Picture
Knud havde lukket nr. 334 ud i mellemgangen så Vega kunne hilse på den.
I øvrigt er Knud 80 år og passer hele besætningen og gården alene... nej det er ikke rigtigt, Birthe sørger for deres flotte prydhave.
Picture
Picture
Klar til afgang - Oldcampisterne bliver en dag mere.
Picture
Picture
Kunst eller???
Picture
Vi nupper lige en frokost på rastepladsen efter Lillebæltsbroen.
Picture
Picture
Kat? Nej, det er da en fugl de har med.
Picture
Påskeferiens varmeste dag var netop i dag og højdepunktet var 22 grader mellem Slagelse og Ringsted.


Endnu en dejlig ferie nåede enden så nu er det bare at se frem mod den næste :-)

Home
Proudly powered by Weebly