Ukraine, Polen, Tyskland & Danmark
Billedet: Færge og grænse området på Krim
Da vi var kørt fra borde blev vi henvist til at holde i en lang kø ved siden af grænsepost bygningerne, hvor der så kom en grænsevagt rundt og hentede alle vores papirer og pas, dem tog han med sig uden et ord om hvad der så skulle ske, og hvor lang tid der ville gå. Mens vi ventede lukkede jeg hundene ud af bilen alt imens grænsevagterne kiggede meget på vores 2 "heste" og pegede og snakkede indbyrdes... af samme årsag , tror jeg, kom vi for første gang til at finde alle hunde dokumenter frem, da der kom en dame, som i påklædning udstrålede veterinærkontrol og ti'øren faldt, da hun pegede på hundene og sagde "dokuments"
Vi havde egentlig helt glemt at være nervøse for hundene ved grænseovergange, da de alle var forløbet så nemt. Men mens veterinærkontrollen gik væk med papirene, meldte der sig en smule angst - dog helt ubegrundet skulle det vise sig. Damen kom efter 15 minutter tilbage med alle hunde papirer og pas og alle havde fået et Ukrainsk OK-stempel :-)
Da vi var kørt fra borde blev vi henvist til at holde i en lang kø ved siden af grænsepost bygningerne, hvor der så kom en grænsevagt rundt og hentede alle vores papirer og pas, dem tog han med sig uden et ord om hvad der så skulle ske, og hvor lang tid der ville gå. Mens vi ventede lukkede jeg hundene ud af bilen alt imens grænsevagterne kiggede meget på vores 2 "heste" og pegede og snakkede indbyrdes... af samme årsag , tror jeg, kom vi for første gang til at finde alle hunde dokumenter frem, da der kom en dame, som i påklædning udstrålede veterinærkontrol og ti'øren faldt, da hun pegede på hundene og sagde "dokuments"
Vi havde egentlig helt glemt at være nervøse for hundene ved grænseovergange, da de alle var forløbet så nemt. Men mens veterinærkontrollen gik væk med papirene, meldte der sig en smule angst - dog helt ubegrundet skulle det vise sig. Damen kom efter 15 minutter tilbage med alle hunde papirer og pas og alle havde fået et Ukrainsk OK-stempel :-)
På vej gennem Krim bød landskabet på fladt og afsvedet terræn.
Frokosten blev indtaget på en gammel tankstationgrund, hvor Gastong poserede mens han tissede :-)
Vi havde de sidste par hundrede kilometer i Rusland set en del vinmarker, og de fortsatte her på Krim.
Hen på eftermiddagen begynder vi at komme i højden. Det meste af dagen havde budt på kørsel inde i landet, men nu var vi igen ved Sortehavet og dagens mål er til forandring en campingplads.
Men først....
....lidt bjergkørsel.
Billedet: Sortehavet ligger igen for vore fødder
Hjemmefra havde vi fundet koordinatet på en campingplads, som vi ønskede at benytte for natten, men ved ankomst til dette blev vi mødt af en tom grund, hvor det var længe siden der havde været campingplads. Det var kun tidlig eftermiddag, så vi fortsatte mod et koordinat vi havde til en anden campingplads, denne kunne vi ikke finde og det blev til en del "masen" på små by-bjergveje for at lede efter den. På et køremøde bliver det besluttet at fortsætte til Yalta, som vi efter planen først skulle køre til dagen efter.
Ankommet til Yalta begyndte mørket at falde på, mens vi stadig leder efter et overnatnings sted i en rimlig stor by som næsten udelukkende består af "bjergveje", da byen er bygget på bjerg/klippegrund. Flere gange lykkedes det også af få splittet gruppen i jagten på et sted at sove - Henriette og jeg var lige et smut inde på en lille p-plads ved et shoppingcenter, hvor vi måtte foretage en 28-punkts vending og via en dårlig walkielinie finde de andre igen. Som om vi ikke var blevet budt nok havde en af autocamperne også problemer - slem "skrabelyd" fra motor/hjul.
Endelig fandt vi, nærmest på toppen af et bjerg et feriekompleks/hotel, hvor vi kunne overnatte på en grund de havde..... længere oppe af bjerget, bag hotellet! Forestil dig en lille bjergvej med uklippede buske og træer, hvis grene hænger ind over vejen - et sted hvor man skal holde tungen lige i munden selv med solo bil - her skulle hele gruppen op, incl. vores beskedne 14 meter. På det allerstejleste stykke, hvor der knap var plads til campingvognen kom jeg til at lette en millimeter på speederen, som ellers var trådt i bund i første gear for at slæbe vores 4500 kg op - resultatet var at vi gik i stå og alle forsøg på at komme igang igen, endte med en fæl stank af brændt kobling. Heldigvis var en af gruppens 4x4 kommet op, og de spændte fra campingvognen og kom ned og trak os igang - Tak Lis og Henning. Behøves jeg at sige det vakte stor glæde at finde 2 kolde øl med 8+% i køleskabet :-)
Hjemmefra havde vi fundet koordinatet på en campingplads, som vi ønskede at benytte for natten, men ved ankomst til dette blev vi mødt af en tom grund, hvor det var længe siden der havde været campingplads. Det var kun tidlig eftermiddag, så vi fortsatte mod et koordinat vi havde til en anden campingplads, denne kunne vi ikke finde og det blev til en del "masen" på små by-bjergveje for at lede efter den. På et køremøde bliver det besluttet at fortsætte til Yalta, som vi efter planen først skulle køre til dagen efter.
Ankommet til Yalta begyndte mørket at falde på, mens vi stadig leder efter et overnatnings sted i en rimlig stor by som næsten udelukkende består af "bjergveje", da byen er bygget på bjerg/klippegrund. Flere gange lykkedes det også af få splittet gruppen i jagten på et sted at sove - Henriette og jeg var lige et smut inde på en lille p-plads ved et shoppingcenter, hvor vi måtte foretage en 28-punkts vending og via en dårlig walkielinie finde de andre igen. Som om vi ikke var blevet budt nok havde en af autocamperne også problemer - slem "skrabelyd" fra motor/hjul.
Endelig fandt vi, nærmest på toppen af et bjerg et feriekompleks/hotel, hvor vi kunne overnatte på en grund de havde..... længere oppe af bjerget, bag hotellet! Forestil dig en lille bjergvej med uklippede buske og træer, hvis grene hænger ind over vejen - et sted hvor man skal holde tungen lige i munden selv med solo bil - her skulle hele gruppen op, incl. vores beskedne 14 meter. På det allerstejleste stykke, hvor der knap var plads til campingvognen kom jeg til at lette en millimeter på speederen, som ellers var trådt i bund i første gear for at slæbe vores 4500 kg op - resultatet var at vi gik i stå og alle forsøg på at komme igang igen, endte med en fæl stank af brændt kobling. Heldigvis var en af gruppens 4x4 kommet op, og de spændte fra campingvognen og kom ned og trak os igang - Tak Lis og Henning. Behøves jeg at sige det vakte stor glæde at finde 2 kolde øl med 8+% i køleskabet :-)
Se video af "nedstigningen" fra bjergvejen/campingpladsen - optaget med GoPro kamera monteret på taget af vores campingvogn. Forestil dig, at køre et vogntog op af denne vej i mørke :-)
Da vi var ankommet i mørke, hvor vi intet kunne se, var det herligt at vågne til dette syn af bjerge :-)
"Vores campingplads" de næste 4 dage.
Vi havde de sidste 3 dage døjet med en lugt i bilen som vi ikke kunne lokalisere. Så i dag var dagen hvor ALT skulle ud af bilen og synderen findes... trods grundig eftersøgning og deltagelse i eftersøgningen af flere af de andre deltagere, fandt vi ikke kilden til lugten. Den forsvandt dog i løbet af dagen.
Måske kilden til lugten er et sted her på billedet :-)
Det var blevet tid for de 2 mekanikere til at kigge på autocamperen, som havde mislyde - ironisk nok var det den ene mekanikers AC :-)
De fik hurtigt konstateret, at et ødelagt motorophæng var kilden til mislyden. Problemet var bare at motorophænget var bygget sammen med vandpumpen, og denne havde en knækket bolt som skulle bores ud - yderligere skulle tandrem afmonteres og ikke mindst monteres igen. Manglen på værktøj til operationen fik dem til at ringe til SOS, og næste dag stod der 3 ukrainske mekanikere. Sammen med gruppens 2 mekanikere fik de hurtigt skilt bilen ad så de 3 ukrainere kunne få den ødelagte vandpumpe/motorophæng med hjem på værkstedet. Det hele endte med ca. 2 dages arbejde for de 3, og så kørte autocamperen igen - for arbejdet forlangte de den uhørlige sum af 150 euro - i alt! :-)
De fik hurtigt konstateret, at et ødelagt motorophæng var kilden til mislyden. Problemet var bare at motorophænget var bygget sammen med vandpumpen, og denne havde en knækket bolt som skulle bores ud - yderligere skulle tandrem afmonteres og ikke mindst monteres igen. Manglen på værktøj til operationen fik dem til at ringe til SOS, og næste dag stod der 3 ukrainske mekanikere. Sammen med gruppens 2 mekanikere fik de hurtigt skilt bilen ad så de 3 ukrainere kunne få den ødelagte vandpumpe/motorophæng med hjem på værkstedet. Det hele endte med ca. 2 dages arbejde for de 3, og så kørte autocamperen igen - for arbejdet forlangte de den uhørlige sum af 150 euro - i alt! :-)
Mens mekanikerene arbejder og andre slapper af, så tager vi sammen med vogn 4 ud for at se Livadia palladset, som desværre var lukket på grund af en konference af en slags, så det blev kun til et kig udefra.
De 3 berømte herre.
De 3 berømte stole de sad på.
I stedet fandt vi et kæmpe stort supermarked, hvor der blev handlet ind til den store guldmedalje. På billedet er Mariann og Ole ved at forslæbe sig :-) På den måde fik vi resten af dagen til at gå med god mad, vin og øl.
Næste dag kørte vogn 4 og vogn 1 til Sevastopol for at se den høj aktuelle russiske sortehavsflåde.
Vi var de eneste ombord, så der var god plads på skibet. Vi gav ca. 100 danske kroner pr. person for en guidet sejltur på 45 min.
Skipper og guide - det sjove var at skipper var bedre til engelsk end guiden var... hun var knap så god, men vi fik da fat i det meste :-)
Den russiske sortehavsflåde.
Hospitalskib.
Gammel russisk ubåd som kæmper lidt med rust.
En af nyere dato som der blev arbejdet på.
Vores ukrainske skipper har fart på, og her overhaler vi en russisk tourbåd.
På vej "hjemover" til campingpladsen, holder vi et lille rast med udsigt til noget der mest af alt lignede en boreplatform.
Da dagen var ung besluttede vi at besøge Vorontsov Palace. Engelsk renæssance møder middelalder borg i Orienten!
Typisk turist i "wifebeater" og badeshorts :-)
På bagsiden kan man tydeligt se det orientalske præg.
Billedet: Tilbage på "campingpladsen"
Egentlig havde vi planlagt en afskedsfest i Polen hvor sortehavsgruppen skulle "opløses", men festen var nu henlagt til Yalta istedet.
Henriette og jeg havde en aftale i Danmark, som vi ville være 100% sikker på at nå, så derfor meldte vi ud at vi gerne ville køre tidligt på den planlagte afgangs dag (i overmorgen) fra Yalta. Når gruppen så kører ind på en campingplads om eftermiddagen, så vil vi køre videre alene og på den måde nå flere kilometer end planlagt, så vi kunne nå vores aftale.
En anden vogn havde hjemve, og ville måske allerede køre hjemover i morgen.
Da dette blev vendt på et møde blev det vedtaget at hele gruppen på planlagt afgangsdag ville køre tidligt om morgenen og køre til det bliver mørkt og på den måde skulle ingen køre alene gennem Ukraine.
Alligevel valgte vi at holde "afskedsfesten" i dag, da vi så kunne købe champagne og kaviar for de sidste penge vi havde i fælleskassen :-)
Egentlig havde vi planlagt en afskedsfest i Polen hvor sortehavsgruppen skulle "opløses", men festen var nu henlagt til Yalta istedet.
Henriette og jeg havde en aftale i Danmark, som vi ville være 100% sikker på at nå, så derfor meldte vi ud at vi gerne ville køre tidligt på den planlagte afgangs dag (i overmorgen) fra Yalta. Når gruppen så kører ind på en campingplads om eftermiddagen, så vil vi køre videre alene og på den måde nå flere kilometer end planlagt, så vi kunne nå vores aftale.
En anden vogn havde hjemve, og ville måske allerede køre hjemover i morgen.
Da dette blev vendt på et møde blev det vedtaget at hele gruppen på planlagt afgangsdag ville køre tidligt om morgenen og køre til det bliver mørkt og på den måde skulle ingen køre alene gennem Ukraine.
Alligevel valgte vi at holde "afskedsfesten" i dag, da vi så kunne købe champagne og kaviar for de sidste penge vi havde i fælleskassen :-)
Henriette har det ikke nemt, da hun er gravid og ikke må drikke alkohol og ikke kan lide kaviar :-)
Sidste dag på Krim blev bla. brugt på endnu et besøg på Livadia paladset - nu var der åbent.
21 uger henne kan Henriette ikke længere "skjule" maven.
Efter mange omveje med forgæves bankautomat besøg lykkedes det os at finde Massandra, som er en af Europas største og ældste vinkældre. Vedens ældste vin fra 1775 er opbevaret her.
Vi købte en guidet rundtur med efterfølgende vinsmagning, men da Heriette var gravid og Ole chauffør var det kun Mariann og jeg der skulle nyde vin.
Vin fra 1945 og frem til i dag er på lager.
I vinkælderen var der 2 mand ansat som udelukkende gik og vendte vinflaskerne og gav dem nye propper.
Der var naturligvis også vin på fad - 8000 liter fade og MANGE af dem!
Bemærk den lille lem som en person skal kravle ind af når tønden skal rengøres indvendigt.
Så var det blevet tid til vinsmagningen. Guiden gav os en lille forklaring om vinene først. Kort opsummeret så er det udelukkende søde vine. Glas nr. 9 indeholder en vin fra 1945.
Jeg har ikke et klap forstand på vin, men prøver med min "duften" at forgive jeg har :-)
Forstand eller ej så smagte de godt.
Inden afgang handlede vi lidt i deres vinbutik.
Tilbage på basen stod den på "morfar" :-)
Henriette sagde jeg havde sure tæer - det gjorde jeg noget ved!
Det var blevet tid til at vende næsen mod Danmark - Ukraine kan også det der med militært isenkram i deres rundkørsler.
Vi kom også forbi en "helikopterkirkegård", hvor der stod rækker og atter rækker af gamle helikoptere.
Billedet: Tidlig morgen i det centrale Ukraine
Da gruppen hen på eftermiddagen valgte at holde ind for natten besluttede Henriette og jeg at vi ville fortsætte alene og indtil det blev mørkt. Mariann og Ole sluttede sig til os, så mens de andre stillede op til natten gik vi i campingvognene og smurte nogle madder til aftenetapen. Efter et vemodigt farvel til de andre, startede vi maskinerne op igen og fortsatte mod det centrale Ukraine. Mørket faldt på efter et par timers kørsel, men i manglen på oplagte emner som overnatningssted blev klokken næsten 23 inden vi fandt denne TIR-plads nær Uman'.
Grunden til vores "solofærd" var, at Henriette var gravid i uge 21, og vi havde hjemmefra fået udskudt misdannelses scanningen til den absolut sidste dato man kan i forhold til abort, så vi SKULLE nå hjem til denne tid!
Vognen med hjemve blev sammen med resten af gruppen.
Da gruppen hen på eftermiddagen valgte at holde ind for natten besluttede Henriette og jeg at vi ville fortsætte alene og indtil det blev mørkt. Mariann og Ole sluttede sig til os, så mens de andre stillede op til natten gik vi i campingvognene og smurte nogle madder til aftenetapen. Efter et vemodigt farvel til de andre, startede vi maskinerne op igen og fortsatte mod det centrale Ukraine. Mørket faldt på efter et par timers kørsel, men i manglen på oplagte emner som overnatningssted blev klokken næsten 23 inden vi fandt denne TIR-plads nær Uman'.
Grunden til vores "solofærd" var, at Henriette var gravid i uge 21, og vi havde hjemmefra fået udskudt misdannelses scanningen til den absolut sidste dato man kan i forhold til abort, så vi SKULLE nå hjem til denne tid!
Vognen med hjemve blev sammen med resten af gruppen.
I en kørepause skal Sissi have brændt lidt krudt af og graver et hul....
.........et dybt hul!
En Ukrainsk chauffør som måske skal have tjekket affjedringen.
Endnu en velfortjent kørepause, da turen gennem Ukraine var 1700 km på de dårligste veje vi oplevede på turen rundt om Sortehavet.
Store dybe huller over alt, opkørt asfalt efter mange lastbiler med 10-20 cm "toppe" og reparationer så dårligt udført, at det i sig selv gav et "knald" i undervognen. Vi er faktisk ret imponeret over hvad en bil og campingvogn kan holde til :-)
Store dybe huller over alt, opkørt asfalt efter mange lastbiler med 10-20 cm "toppe" og reparationer så dårligt udført, at det i sig selv gav et "knald" i undervognen. Vi er faktisk ret imponeret over hvad en bil og campingvogn kan holde til :-)
Billedet: P-plads overnatning i Polen få kilometer efter den ukrainske grænse
Hen under aftentid nåede vi den ukrainske/polske grænse og den gik smertefrit....for os i hvert fald.
Vi havde egentlig frygtet denne grænseovergang mest af dem alle, for nu skulle vi have vores hunde med ind i EU igen. Fra vi kørte ind i køen på den Ukrainske side til vi kørte ud i polen gik der en lille time. Hundene fik vi også med da deres papirer var i orden, og de unge polske toldere ikke havde noget at bemærke.
Mariann og Ole derimod måtte kæmpe med nogle ukrainske toldere, som trods medicinpas på Mariann's medicin troede de smuglede narko, og derfor endevendte hele deres campingvogn med en narkohund. På denne måde fik de 3-4 timer til at gå.
I mellemtiden kørte Henriette og jeg ind i Polen for at finde et sted at overnatte og valget faldt på denne p-plads foran et supermarked. Da klokken var blevet mange gik henriette og jeg til ro inden Mariann og Ole var ankommet.
Vi vågner ved nogle små rystelser i campingvognen og en metallisk lyd ude foran..... Jeg mander mig op og går hen og flår døren op.... der når jeg lige at se røven af en hund, som har kæmpet med at nå op i Sissi og Gastong's madskåle og tømme dem for madrester :-)
Hen under aftentid nåede vi den ukrainske/polske grænse og den gik smertefrit....for os i hvert fald.
Vi havde egentlig frygtet denne grænseovergang mest af dem alle, for nu skulle vi have vores hunde med ind i EU igen. Fra vi kørte ind i køen på den Ukrainske side til vi kørte ud i polen gik der en lille time. Hundene fik vi også med da deres papirer var i orden, og de unge polske toldere ikke havde noget at bemærke.
Mariann og Ole derimod måtte kæmpe med nogle ukrainske toldere, som trods medicinpas på Mariann's medicin troede de smuglede narko, og derfor endevendte hele deres campingvogn med en narkohund. På denne måde fik de 3-4 timer til at gå.
I mellemtiden kørte Henriette og jeg ind i Polen for at finde et sted at overnatte og valget faldt på denne p-plads foran et supermarked. Da klokken var blevet mange gik henriette og jeg til ro inden Mariann og Ole var ankommet.
Vi vågner ved nogle små rystelser i campingvognen og en metallisk lyd ude foran..... Jeg mander mig op og går hen og flår døren op.... der når jeg lige at se røven af en hund, som har kæmpet med at nå op i Sissi og Gastong's madskåle og tømme dem for madrester :-)
Polen tager Henriette og jeg i et "hug", og vi overnatter på en tankstation et par timers kørsel inde i Tyskland. Næste dag rammer vi Puttgarden ud på eftermiddagen.
Efter knap 7 uger og 11.000km bliver det sidste billede på turen... af en beskidt røv :-)