Bulgarien
Lige på og hårdt, starter vi med et billede fra grænsen mellem Rumænien og Bulgarien.
Her skulle vi købe de obligatoriske vignetter, inden turen gik mod Oase Camping nær Burgas.
Efter et godt stykke vej "indlands" kom vi igen ud til det sorte hav.
Smukt sted at vente på resten af gruppen.
Vi kørte som alle forgående dage i 2 køregrupper. På et tidspunkt var begge grupper "smeltet" sammen til en i byen Varna som vi var på vej igennem. I et lyskryds kørte de 3 forreste vogne i vores gruppe lige over, og vi som lå som nr. 4, blev fanget af det røde lys. Inden det blev grønt nåede de 3 vogne der var kørt ligeud, at advare os andre om at vi ikke skulle køre den vej, da der næsten ingen plads var. Så som forreste vogn drejede vi til højre og fortsatte sammen med den anden gruppe. Efter nogle kilometer videre gennem byen ville GPS'en have os til højre, men vi syntes vi så noget der minede om et omvejsskilt der pegede til venstre, så vi valgte at følge dette. Da vi grundet lyskryds og trafik var kommet lidt foran resten af vores nye køregruppe, og høje bygninger umuliggjorde walkiekontakt, kunne vi ikke advare de andre og fortælle dem om vores valg. Resten af den gruppe vi senest havde kørt med, havde valgt at køre til højre og vi var nu derfor HELT alene :-)
Der gik MANGE kilometer inden vi fandt et egnet sted at holde ind. Fra vi sidst så gruppen gik der en lille times kørsel, hvor vi blandt andet kørte langs Bulgariens berømte feststrande, Sunny beach, til vi fandt et egnet sted hvor der var plads til at mødes med de andre ca. 80meter, af gruppen. Vi sendte koordinaterne til de andre, så de vidste hvor de kunne finde os.
De 3 vogne fra gruppen som kørte lige ud, endte med at skulle igennem mange smalle gader for at ende blindt et sted hvor selv autocamperne havde svært ved at vende. Men de fik alle efter noget tid vendt, og kørte så tilbage mod lyskrydset og satte kursen mod os, hvor de ankom ca. 45min. efter vi var ankommet.

Hundene fik en omgang vand og vi spiste frokost mens vi ventede på de andre.
Henriette nyder udsigten og tænker måske på de mange kilometer der stadig er tilbage rundt "pytten"
Hundene nyder også den lange pause.
Der var fuld knald på hotelbyggeriet langs Sonny Beach.
Så er resten af gruppen ankommet.
Hele gruppen stiller op til et gruppefoto.
Camping Kitten Bulgarien.
Vores mål for dagen var egentlig Camping Oase som vi hjemmefra havde fundet på nettet. Ved ankomst til denne stod det hurtigt klart, at det var mange år siden det havde været en campingplads, at dømme på de faldfærdige bygninger og lange græs i hvert fald. Området emmede af velstand og flotte hoteller, så i skrivende stund er der måske et hotel under opførsel på grunden.Vi valgte i stedet at køre tilbage i den retning vi kom fra da vi havde set en anden campingplads ca. 15km tilbage, Camping Kitten.
Under aftenens summemøde blev det besluttet at ophæve det rotationsmønster som vi kørte i 2 køregrupper efter. I stedet dannede vi 2 faste køregrupper som ville køre sammen indtil Georgien, hvor vi skulle køre med guide og derfor i samlet kolonne.

Næste morgen gik turen mod den tyrkiske grænse som vi skulle over i dag. På trods af det i vejkort, var mærket som en europavej, var meget af dagens strækning i elendig forfatning med huller, revner og rillet asfaldt over alt. Så elendig at vi flere gange blev i tvivl om vi kørte den rigtige vej.
På billedet er vi ved at passere en meget stor fåreflok, ført an af en hyrde.

Henriette og jeg, og vogn 4 passerede flokken, men vogn 3 stoppede og snakkede med hyrden for at se om han kunne bekræfte at vi var på rette vej. Det kunne han så vogn 3 ville give ham lidt penge for denne oplysning, det ville han ikke have da han ikke havde noget at bruge dem til her ude i bjergene, men en cigaret ville han gerne have. Vogn 3 forærede ham en hel pakke og en lighter :-)
Vi kunne næsten fornemme et lettelsens suk fra campingvognen da vi kom til grænsen og vejen igen var god.
Efter at have klaret den bulgarske del af grænsekontrollen var tiden kommet til den tyrkiske.....