Campingeventyr
..........en rejse på tusind mil starter med et pakket vogntog
  • Home
  • Rejser med campingvogn
  • Småture med campingvogn
  • Vogntog gennem tiderne
  • Udstyr og ombygninger
  • Europakort
  • kontakt
"Jagten på eventyr" dag 103-111 Danmark og Tyskland
Siden sidst...
Vi vendte jo hjem fra eventyret i Spanien på grund af mange ting, men primært den overdrevne varme fik os til at søge mod det kolde nord. Planen var at køre hjem og igen komme til at savne varmen, hvilket ikke blev så svært i Danmark, hvor det som bekendt ikke er sommer så længe ad gangen. Tiden tilbragte vi på vores base i Guldborg, hvor dagene gik med at besøge familien og nyde den sommer, der var tilbage i Danmark. Vega fik leget med sin bedste ven, Bertram, og jeg som er gammel arbejdsnarkoman, kunne ikke lade være med at tage ud og køre lidt kran. Efter 25 dage var vores kroppe godt kolde,  og  så var vi atter klar til at genoptage eventyret. Turen går endnu engang til Spanien, og denne gang skal vi stifte bekendtskab med en masse gratistpladser, som er udbredt på de kanter - en "gratistplads" er et sted, hvor det ikke koster noget at overnatte/campere. Ud af 75 overnatninger inden vi når DK igen, vil de 12 foregå på en campingplads, 2 på en stellplads og hele 61 gratis overnatninger rundt om i naturen, langs strandene og på kendte gratistpladser. God fornøjelse.  

Picture
Af de 25 dage vi var hjemme, brugte jeg de 13 på at køre kran. Det blev blandt andet til et lørdags job i en 300 tonner.
Picture
De andre 12 dage tilbragte jeg i en kran på metrobyggepladsen i Sortedamsøen.

Eventyret fortsætter...
8/9-2015
Picture
Sidste dag på basen. Efter aftensmad pakker jeg alt det udvendige sammen, så vi i morgen tidlig kan "genoptage" eventyret.

9/9-2015
Picture
Afgang fra basen i Guldborg. På eventyrets dag 103 kunne vi for anden gang rangerer vongtoget ud af vores lille private "campingplads" med henblik på at køre mod Spanien.
Picture
Vi skulle mødes med Randi og Jørn i Sønderjylland, så turen gik endnu engang med færgen fra Tårs til Spodsbjerg. Mens vi venter i færgelejet går Vega, hundene og jeg ned på kajen og leger lidt.  Kaiser har omsat noget foder siden sidste beretning og vejer på billedet ca. 50 kg - i skrivende stund (16/12) vejer han 68 kg og er 90 cm over skulderen.
Picture
Picture
Færgen Lolland er i havn og Langeland kalder.
Picture
Nova abekat. Efter 45 minutters sejlads er det tid til at gå ned i bilen og vente på, at vi må køre fra borde. Nova har også omsat en del foder siden sidste beretning, og elsker nu at kravle rundt alle mulige og umulige steder.
Picture
Svendborgsund passeres i rask fart.
Picture
Motorvejen står stille. Fra både nyhederne, radioen og et opkald fra "Livsnyderne", vidste vi at al trafik stod stille på motorvejen i det sønderjyske. Så da vi ude på motorvejen ser køen nærme sig, vælger vi at køre af, omkring Bov, og tage landevejen resten af vejen til Frøslev.    
Picture
Det var et stort opbud ved de broer over motorvejen, vi passerede - alle ville se "giraffen".
(Imigranter der mente de skulle gå på motorvejen)
Picture
Trafikkaos. At motorvejen var lukket betød at alle veje omkring var proppet med biler, både nysgerrige og alle dem der var ledt af motorvejen. Trafikmeldinger opfordrede folk til at benytte Hærvejen.
Picture
Ankommet til Frøslev. Efter lidt omveje og senere end planlagt, mødte vi Randi og Jørn til en gratistovernatning på en p-plads i Frøslev.  En gratistplads som flere gange før har optrådt i mine beretninger.
Picture
Grunden til vores evige tilbagevenden til denne p-plads er, at det er gratis, her er ro, og børn og hunde kan løbe frit rundt som de lyster.  Desuden er det en p-plads til en hundeskov beliggende i et historisk område.

10/9-2015
Picture
Kaiser vogter Nova, mens hun sover til middag. Indtil flere gange har vi oplevet, at når vi stiller Nova ud i klapvognen til en lur, så går Kaiser hen og lægger sig ved siden af og passer på hende.  Det er nu nok tilfældigheder men vi vælger at tro, at det er for at passe på "flokken".
Picture
Vi ville tage det første træk ned gennem Tyskland som aften/natte kørsel, og da Randi og Jørn havde givet mad dagen før, diskede Henriette op med en lasagne vi kunne bespise dem med inden, at vi skulle i bilen og mod Frankfurt, som er destination for vores første stop.
Picture
Turen mod Spanien er for alvor i gang og inden længe passeres Kielerkanalen. 
Picture
Den sædvanlige kø ved Elbtunnellen skulle vi også igennem, selvom vi ramte den ved 19 tiden. 
Picture
Havnen i Hamburg  tager sig godt ud om aftenen - desværre kunne vi ikke rulle vinduet ned og få et "godt skud", da begge børn sov.
Picture
Kl 02.07 ramte vi vores overnatningssted i Weiterstadt på den anden side af Frankfurt.

11/9-2015
Picture
Morgnen derpå. Vi har overnattet på en p-plads udenfor "Campingplatz am Steinrodsee". Vi boede på campingpladsen, da vi kørte til Spanien sidste gang i Juli. Vi har stadig lidt problemer med vores Mercedes, som jeg havde ladet mig fortælle kunne være et "gearkasse oliekøling problem", derfor skulle vi endnu engang have den på værksted i Frankfurt (Darmstadt) og valgte derfor endnu engang campingpladsen her som base.
Picture
Der var ikke så mange "nomader" på pladsen denne gang, så vi kunne få en plads på Seeblickstrase med udsigt til søen.
Picture
Mens vi sad og nød solen, så vi pludselig en autocamper på den anden side af hegnet ned mod søen og  snakkede om, at det var da frækt at lave en gratistovernatning der, lige foran campingpladsen....
Picture
Det viste sig, at campisterne i autocamperen, slet ikke var campister, men fotografer, ude for at skyde billeder til Reimo's 2016 katalog. De manglede et billede af et tæppe, de havde med og som gerne skulle ligge under en markise, som gerne måtte sidde på en Adria. Begge ting var vi jo i besiddelse af, og de kom derfor og spurgte om de måtte "låne" vores campingvogn til et fotoshoot. Det måtte de gerne, så vores Alpina burde være at finde i Reimo's 2016 katalog.    
Picture
Som tak fik vi et Reimo katalog, lidt Reimo kuglepenne og skriveblokke - Vega syntes godt, at vi kunne ha' fået campingudstyr istedet.

12/9-2015
Picture
Vi havde ikke glemt, at vi rent faktisk syntes det var lidt generende med alle de fly hen over pladsen, sidst vi boede her, men pladsen ligger som den nærmeste i forhold til det Mercedes værksted, vi benytter i Darmstadt, hvor jeg kan cykle frem og tilbage.
Picture
Kaiser, Petit og flystøj over campingpladsen.
Picture
Vega og Nova elsker blommer.

13/9-2015
Picture
Den første dag havde vi  25 grader og sol, men så kom regnen - vi har fået tid på værkstedet om 2 dage.
Picture
Kaiser er efterhånden blevet stor og fylder godt i campingvognen. Selvom han er en hvalp og "fuld af pep", er han en typisk Great Dane og tillader gerne, at Vega og Nova kravler hen over ham....
Picture
....men han er ikke for fin til at lege med. Her får Nova en "hjælpende" pote.
Picture
På grund af regnen blev vi indendøre og øvede "pottetræning"

14/9-2015
Picture
Stadig dårligt vejr så vi er taget til Darmstadt og i en kæmpe dyre butik.
Picture
Vega elsker fisk. Hun elsker at tegne dem, spiser dem og især at kigge på dem.
Picture
Picture
Akvariets skraldemand.
Picture
Man kunne naturligvis - til overpris - købe foder til de mange guldfisk der var både inde og ude.
Picture
Løbegård til børn?

15/9-2015
Picture
Fra vores parcel var der udsigt over søen, og det hjalp en smule på det triste vejr, men solcellerne giver ikke meget strøm af sig når solen ikke er fremme.
Picture
Som beskrevet i sidste beretning fra pladsen, så er den primært beboet af fastlæggere, og det kan af og til være svært af finde campingvognene mellem de mange tilbygninger og skure.
Picture
Værkstedet hos Mercedes i Darmstadt. Vi har gennem et stykke tid haft et problem med vores bil. Nogle gange når hun skal trække hårdt gennem længere tid, som op af et bjerg eller lang  og kraftig stigning, så kan det ske, at man når et punkt, hvor bilen ikke længere vil tage mere gas, selvom den sagtens kan. Det kan afhjælpes ved at slippe speederen, og så fyre den i kælderen igen, og så knokler hun ellers derud af på ny og forbi det punkt, hvor den før "staunerede". Jeg havde fået et par bud på, at det kunne være gearkassen, der blev for varm, og det derfor var en slags nød/skåneprogram, den gik i, og løsningen kunne være en ekstra oliekøler. På værkstedet udlæste de fejlkoder og fandt ingen vedr. varm gearkasse. De fremhævede også, at vores bil har en stor oliekøler, og det ikke er manglende køling, som er problemet.  De mente derimod, at det kan være et problem med luftmassemåleren, som går trægt eller ikke måler korrekt. De gennemgik bilen og fandt en irret ledning/ben ved luftmassemåleren, som de reparerede. De fandt også en pakning ved luftfilterkassen, som sad skævt, og den blev også rettet. For 3,5 timers arbejde og lidt materialer måtte jeg slippe 241 Euro. Problemet er bare, at jeg skal have campingvogn på og finde en lang og kraftig stigning for at tjekke om alt virker, som det skal, og selv her er det ikke givet, at jeg kan kontrollere det, da det er en periodisk fejl. Men jeg kørte fra værkstedet med håbet i behold - sådan er det jo at eje en bil, der har gået 450.00 km, og som nu i sidste halvdel af sit liv slæber en samlet vogntogsvægt på 5300 kg+.

16/9-2015
Picture
Bilen er lavet og vores ophold ved Steirodsee slutter. Efter 3 dage med regn og udsigt til endnu en, er kriteriet til næste campingplads, indendørs pool. 
Picture
Frokosten blev indtaget på en rasteplads  efter Karlsruhe. Kaiser og petit elsker rastepladser, for der er som regel mus og hensmidte madrester.
Picture
Regnen er blevet erstattet af sol og 27 grader på bare et par hundrede kilometer. Vi har tjekket ind på Dreiländer Camping und Freizeitpark ikke så langt fra grænsen til Schweiz, og vi så egentlig frem til den indendørs pool, men vejret taget i betragtning, så kunne en mindre dyr plads uden pool også have gjort det. Vi må slippe 30 euro for en overnatning. 
Picture
Vi har valgt en parcel nær legepladsen, så Vega kan løbe over og lege, når hun har lyst.
Picture
Der går ikke længe før, at Vega går på legepladsen, og lynhurtig  finder hun en legekammerat i hollandske Lars. 
Picture
Nova er vokset, men Kaiser er vokset hurtigere, og hun kan derfor stadig ikke nå op i hans madskål, som hæves i takt  med, at han vokser.

17/9-2015
Picture
Regn - så gav det pludselig ingen mening, at jeg vaskede markisetæppet hjemmefra.
Picture
Campingpladsen ligger lige på grænsen til Frankrig, så vi kørte en tur langs Rhinen på Frankrig siden. Det blev også til lidt indkøb, i Tyskland naturligvis, fordi det er billigere. Aldi p-pladsen var fyldt med franske biler, som tegn på de billigere priser på den anden side af grænsen.
Picture
Hjemme i campingvognen igen. Se nu blev vi igen glad for at have valgt en campingplads med indendørs pool.
Picture
I Aldi fandt jeg denne lækre tube. Pomfrit elskere vil vide, at Heinz laver den bedste pomfrit sauce! 
Picture
Om det var tidspunktet eller belægningsprocenten på campingpladsen, der gjorde det ved jeg ikke, men Vega og jeg havde poolen for os selv, så nu skulle vi rigtig "tosse rundt"
Picture
Picture
Picture
Nogen der sagde cykelrytterben??

Følg med i næste del af beretningen gennem Frankrig til Spanien, hvor vi bla. oplever, 30 grader, en tur på hospitalet med Nova,  at blive smidt væk af politiet og endelig besøger vi Gibraltar. 
"Jagten på eventyr" dag 111-128 Frankrig og Spanien
Home
Powered by Create your own unique website with customizable templates.