"Jagten på eventyr" dag 111-129 Frankrig og Spanien
Efter vi endnu engang vågner op til regn på Dreiländer Camping beslutter vi, at noget skal gøres. Vi havde egentlig planlagt, at vi skulle besøge nogle venner i Schweiz, på vores vej mod Spanien. Men med 3 dage endnu til det aftalte besøg, en vejrudsigt som lovede mere regn det næste stykke tid, og med varmebehov, lægger vi nye planer. Vi er lidt langsomme om at få taget beslutningen, og klokken derfor bliver 11, før vi beslutter at sætte kursen mod Frankrig, men først skal det hele pakkes sammen. På slaget 12 betaler jeg i receptionen, og så er vi på vejen igen. Vi udsætter besøget i Schweiz til hjemturen, og planen er derfor at nå til Frankrig og overnatte.
18/9-2015
Turen gennem Schweiz er præget af regn, tåge, dis og kedelige temperaturer.
Vega og Nova holder hinanden i hånden, og hilser solen velkommen, som nu er fremme, mens vi nærmer os Frankrig.
Grænseovergangen ved Geneve.
Lidt efter 16 ankommer vi til Camping la Colombiere, som ligger nær grænsen, og blev valgt fordi vi kunne få rabat med ACSI, og fordi der var indendørs pool.
Over bjergene bag campingpladsen var der masser af aktivitet på himlen.
Pool og pool er nok så meget sagt, nok snarere et forvokset badekar - men varmt var det.
Udendørs udgaven var derimod stor og med rutschebane, men kold. Om aftenen skriver vi sammen med vores venner "Livsnyderne" aka Randi og Jørn. Det var egentlig meningen, at vi først skulle mødes i Spanien, men de er også i Frankrig, og vi aftaler, at mødes nær Montpellier dagen efter.
19/9-2015
På vej videre tidligt næste morgen kommer vi forbi en af de mange sigøjnerlejre, der er i Frankrig - denne holdt til på en p-plads ved et varehus.
Frokosten indtog vi på velkendt maner, på en rasteplads omgivet af polske, rumænske og bulgarske chauffører.
Vi skulle i alt køre knap 500 km, så Vega skulle leges godt af inden afgang.
Kaiser bruger "legetiden" på at splitte en gren ad.
Varmen er også ved at være ret god, som vi nærmer os Middelhavet.
Da vi kører af motorvejen, skal vi yderligere 16 km af landevejen og herunder nogle små landsbyer.
Heldigvis skulle vi til venstre og ikke ligeud.
Der var ikke meget plads til 14,5 meter vogntog, men med tungen lige i munden, så gik det.
Åh nej, siger GPS'en det...
....ja, det gør den, vi skal til højre her! Med de sædvanlige overskydende centimeter gik Alpina 743 rundt om hjørnet, til forbipasserendes undrende blikke.
Vi mødte Randi & Jørn nær byen Montagnac, hvor de før havde overnattet ved en slags folkepark/nationalpark i et skovområde. En god gang gratist camping er altid godt for budgettet.
20/9-2015
Lidt om parken til dem der kan fransk og ser godt.
Det er søndag og der er mange folk i parken.
Der var mange, der grillede i de grillsteder, der lå spredt i parken.
Vi gjorde holdt ved en legeplads midt i parken.
Ved siden af legepladsen er der et poolområde, som nok er lukket for sæsonen, det er ellers så varmt, så vi godt kunne bruge en dukkert.
En stakkels herreløs hund vi mødte flere gange på vej rundt i parken.
Den stakkels hund var fyldt med store knuder på brystet, som kunne tænkes at være kræft.
Selvom vi først er tilbage ved campingvognen sidst på eftermiddagen, så er det stadig 27 grader udenfor.
21/9-2015
Næste morgen sætter vi kursen mod Spanien. Vi skal have vasket tøj og har derfor tænkt os at tjekke ind på en campingplads, mens "livsnyderne" ville finde sig endnu en gratis overnatning.
Efter et par timers kørsel dukker Pyrenæerne op i horisonten, og så er der ikke længe til, at vi for anden gang i år kører ind i Spanien.
Grænsen til Spanien ved La Jonquera.
Ikke langt inde i Spanien, ved byen Figueres, finder vi en Lidl, hvor vi kan holde med vogntoget på deres p-plads. Da vi har handlet fornødenhedder og det løse, holder vi frokost her på pladsen. Efter frokost tager vi 2-3 timers kørsel og finder en campingplads ved vandet.
Lige syd for Barcelona holder vi en lille pause på en rasteplads som i følge skiltet ikke tilbyder sikkerhed og komfort.
Lige nord for Tarragona vælger vi Camping Las Palmas, som base for et par dage, så vi kan få vasket en masse tøj. Pladsen er en ACSI plads, men parcellerne til "ACSI pris" er dårligt beliggende og små. Men for 23 euro pr. døgn kan vi få en komfortparcel med en lille smule vandudsigt og lige ved siden af legepladsen og vaskemaskinerne - den valgte vi.
På parcellen var der heldigvis 2 træer, som kunne bruges til at hænge et par gynger op i.
Noget der er knap så godt ved Camping Las Palmas, er togskinnerne i "baghaven". Fra tidlig morgen til sen aften forstyrrede de lydbilledet, og de store og lange godstog kunne man mærke i jorden ved vores parcel. Men det er derfor Las Palmas er noget billigere at ligge på end tilsvarende pladser i nærheden.
22/9-2015
Delt dør på campingvogn, hvor øverste del er en rude.
Mens Henriette ordner vasketøj, Nova sover til middag ved siden af campingvognen, og hundene slapper af i solen på vores parcel, gik Vega og jeg en tur op i legepladstårnet, og tog dette billede.
Nova ville også være med til at hænge vasketøj op.
Senere gik vi på stranden, som campingpladsen ligger ud til. Her er et blik mod syd ind over Tarragona.
Havnen i Tarragona.
Parcellerne i første række har en fantastisk udsigt, og her ligger man direkte på stranden/i sandet.
Nova med Hitler overskæg af sand.
Nova er glad for at kravle rundt i vandet, som havde en fin temperatur til at bade.
Kaiser graver sig et hul...
...for at lægge sig ned i det og køle kroppen. Vejret har været fantastisk siden midt-syd Frankrig, og her i Tarragona ramte vi 28 grader.
Nova har efterhånden nået en alder, hvor hende og Vega kan lege sammen, og Vega syntes, at det er fantastisk.
Jeg skulle ned med affald, og her var en kommet mere standsmæssigt med sit affald.
Bilen havde 20 HK, og var simpel at arbejde på i følge den engelske ejer som forklarede, at han hjemme havde en BMW, som han intet forstår af, men at denne her var lige ud af landevejen med en skruetrækker og en svensknøgle. Jeg husker desværre hverken navn eller alder på bilen. Han havde den på en autotrailer efter sin autocamper.
Hundetoilet på Las Palmas.
Vaskeplads til campingvogne, autocampere, biler etc. Om aftenen kørte jeg ned, og vaskede bilen.
23/9-2015
Inden turen gik videre ned gennem Spanien næste morgen, fik Alpina'en lige en omgang med vaskebørsten også. Vandtrykket i slangen er ikke ret stort, så det tager lidt tid, og imens bliver køen til vaskepladsen større.
Vi skal mødes med Randi og Jørn i Almenara lige nord for Valencia og på vejen dertil, ser vi denne sjove og flotte sky på himlen.
Frokosten holdt vi på en rasteplads fuld af limetræer.
Vi plukkede en posefuld inden vi kørte derfra.
Overnatningspladsen hvor vi skulle møde Randi og Jørn, var en parkeringsplads ned til stranden.
Til den anden side havde Vega en stor legeplads at slå sig løs på.
Inden længe kom "Livsnyderne" også.
P-pladsen ligger i et område, hvor der er meget nybyggeri og mange ferieboliger, men her bor stort set ingen. Det virker som om, det er noget der er bygget lige inden eller i finanskrisen, og efterfølgende er kun meget lidt solgt - en slags spøgelses ferieby med masser af "til salg" skilte.
Stranden set fra p-pladsen.
Hundene hygger sig på stranden som mest består af sten ved vandkanten.
Vi kan lige se campingvognen fra stranden.
Henriette, Vega og Randi finder sten de kan male på - fedt med ekstra vægt i campingvognen!
Som sagt er der alle vegne forladt nybyggeri, og også projekter der ikke er bygget færdig.
For en gratist og nasserøv er det vigtigt at vide, hvor man skaffer gratis vand, og bruseren her kunne levere det. Der er dog en vandhane på legepladsen lige ved siden af campingvognen, så vi behøver ikke gå helt herned efter det.
I området er der mange flotte og vedligeholdte fortove og strandpromenader. De står i skarp kontrast til alt det andet, som bare står og forfalder og vokser til.
Efter strandturen er det blevet tid til aftensmad.
Kaiser er vidst også sulten.
Nova forsvinder næsten i det høje græs.
Endnu en dejlig dag går på hæld.
24/9-2015
På trods af, at hele området er mere eller mindre forladt, kører sprinklerne på græsplanen hver morgen.
Dagen går endnu engang med gåture langs stranden. Byen i baggrunden mod nord er Moncofa.
Mod syd præges landskabet af en stor "olielandgangsbro" ind til byen Sagunt.
I dag står den på fællesspisning - grillstegt kylling ala Ulrik med lime fra rastepladsen og tilbehør ala Randi.
25/9-2015
Vi har sagt farvel til gratistpladsen i Amenera, og har sat kursen 530 km mod syd til en by af lignende navn, Almerimar. Under en pause her på rastepladsen sku' en "bumme lumme", og glemte at lukke taglugen inden afgang - en spansk billist på motorvejen gjorde os opmærksom på forglemmelsen.
Uden at være skråsikker, så mener jeg, at tyren her, står og markerer indgangen til Murcia regionen.
Denne tur til Spanien var lige så meget en fællestur som en solotur. Vi havde i et stykke tid aftalt en tur med "livsnyderne" aka Randi & Jørn, hvor de vil vise os nogle af alle de gratis steder til overnatning og camping, de kender rundt omkring i Spanien. Vi kører ikke sammen, men mødes på et aftalt koordinat, de dage vi rykker lejr. Men verden er ikke større end, at 10 min efter vi kørt ind på denne rasteplads for at holde frokost, så kom "Livsnyderne" trillende ind på den samme rasteplads.
Den spanske fremmedelegion har til huse i Almeria, altså ikke Almerimar, som vi er på vej til, eller Almenera som vi kommer fra - spaniolerne er vilde med al i deres bynavne.
Så har vi fundet byen, der skal huse os de næste par dage, nu skal vi bare finde ned til vandet.
Området fra omkring Almeria og meget af kystlinien mod Gibraltar er fyldt med drivhuse, som de hvide er på billedet. Almerimar er ingen undtagelse og har også deres andel.
Ankommet til gratistpladsen i Almerimar. Pladsen skulle efter sigende overvintre mange campister hvert år, men i år er der ikke så mange, men vi er jo også tidligt på sæsonen (vintersæsonen). Lige bag os holder Hans, som er en af Randi & Jørn's tyske venner fra tidligere overvintringer her på pladsen. Pladsen er en asfalteret p-plads ved stranden.
Vi har valgt en plads i første række. Det koster ikke ekstra, nu hvor det er gratis at ligge her.
Om aftenen gik vi ned på havnen og fik lidt vådt til ganen og lidt tappas.
Selvom temperaturen var fin, mente den bekymrede mor, at Nova ikke havde nok tøj på eller med, og derfor blev hun sendt til opvarmning under min trøje.
I havnen var det nemt at fange fisk, da de gik i stimevis inden ved kajen. Mange stoppede med lidt brød og fodrede dem, som var de ænder.
26/9-2015
Vega starter morgenen i Randi & Jørn's trailer, hvor hun indretter sig med dukker og tegnesager på et par borde.
Om formiddagen gik vi atter en gang ind til havnen og ossede i butikker.
Eftermiddagen blev brugt på at lege - både store og små.
Lille Nova mus havde de sidste par dage været lidt sløj og havde haft feber. Hun døjede også med en masse røde prikker, som vi troede var myggestik, da der havde været mange myg, siden vi kom til Spanien. Vi begyndte at tænke på, om hun måske ikke kunne tåle mygstik eller via den vej havde fået en virus indebords, og det var derfor hun havde feber.
Vejret i dag var som de sidste par dage, helt i orden.
27/9-2015
Nova havde stadig feber næste morgen, og vi besluttede derfor at opsøge nærmeste hospital.
Vi kom trods en stor kø på hospitalet relativt hurtigt til. Til gengæld kunne meget få fra personalet meget lidt engelsk, så Google translate blev bindeleddet, og af den vej fandt vi ud af, at Nova OG Vega havde skoldkopper (dog havde Vega kun 2 stk). Herefter fik vi en recept på noget feber nedsættende og smertestillende, som vi skulle hente på apoteket. Feberen forsvandt hurtigt og begge piger var på toppen igen.
Aftensmaden skabte lidt røre på sociale medier, da jeg postede dette billede med en tekst der lød: "Gæt hvad jeg skal grille, Vega leder stadig efter sit kæledyr". Til dem der ikke kan se det, så var aftensmaden denne aften kanin.
28/9-2015
På flere p-pladser i området var der skilte med "camping forbudt", men ikke på denne. Så overraskelsen var stor, da politiet kom og alle på bedste sigøjnervis blev bedt om at forlade stedet. Politiet henviste til et generelt forbuds skilt ved indgangen til byen.
Det var blevet for sent på dagen til at køre de ca. 200 km til næste plads, så vi tjekkede ind på en stellplads nede på havnen og må helt afskyeligt slippe 9 euro for en overnatning.
Fra stellpladsen var der kig ned af stranden.
Vores location på havnen gjorde, at vi gik endnu en tur i området og kiggede på butikker. Aftensmaden fik vi på en engelsk pub, hvor hele herligheden på billedet flåede mig for 7 euro.
29/9-2015
Ny dag og ny kurs. Eftersom politiet ikke ville have vi var på p-pladsen i Almerimar, og vi ikke var meget for at betale for at opholde os på havnen, satte vi kurs mod en ny gratistplads i Mijas på den anden side af Malaga.
Malaga nærmer sig - mon vi ser Thomas Helmig?
Jørn havde givet mig et koordinat, som ikke var 100 % præcist, så vogntoget blev endnu engang rangeret gennem en lille by med smalle gader.
Ankommet til Cale de Mijas og byens markedsplads. Vi tager opstilling langs golfbanen. Hans (til højre) havde tilbragt natten på en gratistplads i Roquetas, men havde ikke syntes om stedet, så han var også kørt hertil Mijas.
Efter opstilling legede Randi skraldemand.
Onsdag og lørdag er der marked. Halvdelen af pladsen er fyldt med boder, der sælger alt mellem himmel og jord og de sædvanlige kopivarer.
Bag os lå golfbanen og senere skulle det vise sig, at ikke alle har et lige godt handicap.
Da vi var enige om at blive nogle dage her, kom børnenes gynger hurtigt op at hænge.
Efter Vega havde leget med kridt forsvandt hun, Kaiser og Gari ("Livsnydernes" rottweiler) om bag deres autocamper... Vega kom lidt efter tilbage med et smørret grin på læberne...
...og så kom hundene og de var begge to tegnet i hovedet med kridt.
Vega er en bandit syntes Gari.
Kaiser og Gari fik næsten alle dage og alle vågne timer til at gå med at slås og tosse rundt.
30/9-2015
Det er blevet onsdag og markedet er opstillet.
Vi skulle naturligvis også bruge lidt euro på markedet og blandt mange andre mere eller mindre brugbare ting, købte jeg en selfie stang til 7 euro. Jeg kunne dog ikke få den til at virke, da vi kom tilbage til campingvognen, så jeg løb tilbage til boden og forelagde sælgeren mit problem. Han kiggede på mig, smågrinede og pustede der hvor stikket fra selfiestangen skulle ind i min telefon, herefter satte han stikket i telefonen igen og tog dette billede... nullermænd var problemet.
Ikke langt fra gratistpladsen ligger der en kæmpe legeplads, og den benyttede vi flittigt.
Der er ikke adgang for hunde på legepladsen, så Petit og Kaiser måtte vente udenfor ved bænken.
Gratistpladsen hvor vi boede ligger på venstre side at kystvejen, og stranden og legepladsen ligger på højre side.
Ikke langt fra gratistpladsen ligger et firma, der handler med danske køkkener.
1/10-2015
Stranden i Cale de Mijas.
Vega og jeg cyklede ned på stranden (ca. 200-300m) og fik morgenen til at gå der.
Vi cyklede tilbage til mor og fortalte om den dejlige strand...
...så det blev også til en familietur til stranden.
Så fik jeg også afprøvet min nyindkøbte selfiestang.
Hans, der lå ved siden af os, mødte vi jo som sagt i Almerimar. Han har en lejlighed i Tyskland, hvor han tilbringer de få sommermåneder, mens han og hans hund Bobbi bor i autocamper i Spanien resten af året. Bobbi er en spansk gadehund, som han tog til sig sidste år.
Hans har været i Marokko et par gange, og det har bla. medført dette maleri på hans camper.
Det var ikke helt ufarligt at bo langs en golfbane. Mens vi sad og slappede lidt af efter aftensmaden, sagde det pludselig "bum bum ding dong klonk", og ved siden af os landede en golfbold, som først lige havde lavet bande på et træ, campingvognen og markisen. Campingvognen er heldigvis af glasfiber, og jeg har parkeret bilen et stykke fra, men måske vi skulle ha' haft hjelm på!? Sidste år var der en der fik smadret forruden på sin autocamper af en vildfaren golfbold.
2/10-2015
Randi og Jørn havde givet os et tilbud, vi ikke kunne afslå. De ville passe Nova og hundene, så Vega, Henriette og jeg kunne køre til Gibraltar og have en hyggelig dag. Det tilbud tog vi naturligvis imod, selvom det også var lidt mærkeligt, for vi havde aldrig fået passet vores barn/børn før, og selvom det ville være dejligt at hygge med Vega alene, så ville det også være mærkeligt at mangle Nova.
Der er ca. 100 km fra Cale de Mijas til Gibraltar, og der er motorvej næsten hele vejen.
Lige inden vi skulle af motorvejen dukkede klippeøen op i horisonten.
Vi parkerede lidt væk og gik hen til lufthavnen, som også er grænsen mellem Gibraltar og Spanien.
For den nette sum af 66 euro købte vi plads i en minibus og skulle således på en 2 timer guidet rundtur på øen.
I Gibraltarbugten lå der masser af skibe og ventede på den billige bunker-olie.
Vores minibus chauffør og guide.
Da vi er kommet lidt op i højden, standser vi ved et udsigtspunkt og her kan man tydeligt se over til Afrika og Marokko.
Afrika og Marokko.
Afrika og Marokko.
Som mange jo nok ved så har Gibraltar Europas eneste "vilde" bestand af aber.
Hvem er aben?
På øen er der også en drypstenshule, som er lidt skamferet af, at der er monteret plastic stole, så der kan afholdes koncerter her.
Da vi stoppede på toppen af øen, var der mange aber og Vega blev lidt forskrækket, da herren her sprang op på taget af vores minibus.
På østsiden af øen har man gode badeforhold og "eget hav".
Endnu et blink ud over Gibraltarbugten.
Lufthavnen på Gibraltar som også danner grænse til Spanien. Vejen over landingsbanen er eneste vej til øen og den lukkes ned de 10 gange om dagen, der lander eller letter et fly.
Lufthavnen set fra en fængsels grotte på toppen af øen.
Man kan også tage en kabelbane til toppen.
Vejen op til toppen og ned var af den smalle slags med vilde stigninger, fald og hårnålesving, hvor minibussen ikke kunne dreje rundt af en gang. Vores chauffør havde tung speederfod, så det var "spændende".
Vi blev sat af ved "strøget" og går en tur i byen og finder noget at spise.
Jyske bank gemmer sig i en smøge på Gibraltar.
Efter rundturen i byen går vi til Spanien og finder vores bil.
Så er det bare over landingsbanen, og så er vi i Spanien igen. Vi ville ellers rigtig gerne ha' set et fly lande eller lette, men desværre så vi ingen de 4-5 timer vi var på klippeøen.
3/10-2015
Dagen stod bare på afslapning på gratistpladsen.
4/10-2015
Vega havde snakket om swimmingpool, og vi havde efterhånden oparbejdet en god bunke vasketøj, så vi ville finde en campingplads og blive der et par dage. Da vi både havde et krav om pool og om at bo ved vandet (og ACSI rabat), var der ikke så meget at vælge imellem i nærheden. Vi kørte derfor 100 km i østlig retning, hvor vi egentlig kom fra, men hvor vi havde fundet et par emner vi ville tjekke ud. Første campingplads var beskrevet i ACSI bogen som liggende "praktisk talt på stranden", men det gjorde den praktisk talt ikke! Videre til den næste som vi holder udenfor på billedet. Vi syntes ikke den tiltalte os, og derfor ville vi køre videre til den næste, som lå yderligere 50 km længere østpå.
Mens vi holdt pause og kiggede i ACSI bogen efter en anden plads, viste Kaiser sine vagthunde evner ved at knurre af forbipasserende.
Tredje gang var lykkens gang. Efter de to forgæves forsøg fandt vi endelig noget vi kunne lide og tjekkede derfor ind på Camping Don Kaktus ved byen Carchuna.
Parcellerne på Don Kaktus måler 6x10 meter og Alpinaen er 9,38 meter, så der skulle rangeres en del med moveren for at få hende på plads.
Poolen på Don Kaktus som manglede en kærlig hånd og en ordentlig omgang rengøring.
Kaiser og Vega trækker tov.
5/10-2015
Vi var allerede blevet for vant til at overnatte gratis, og vi var derfor ikke meget for at ligge på en campingplads til 21 euro i døgnet. Så selvom vi havde planlagt nogle dage på Don Kaktus, så fik vi ordnet vasketøjet og poolbesøget på én dag, og satte derfor kursen tilbage mod vest fra morgenstunden af. Randi og Jørn ville møde os i Sanlucar de Barameda så vi havde knap 400 km foran os.
I næste afsnit af "Jagten på eventyr" besøger vi "sandbyen" El Rocio, vi kører også en tur til Portugal, hvor vejret viser sig fra en knap så lun side. I Spanien får vi endnu engang besøg af politiet, og vi finder den smukkeste location vi nogensinde har camperet på, og tilmed gratis. Næste afsnit byder faktisk på hele to smukke og gratis locationer med knald godt vejr men med hver deres forcer. På gensyn i næste beretning.