"Jagten på eventyr" dag 128-150 Spanien og Portugal
Vasketøjet og poolbesøget fik vi som sagt ordnet hurtigt og kom ud af vagten på Camping Don Kaktus, inden de fik snablen for langt ned i vores euro. Randi og Jørn var endnu ikke kørt fra Mijas, men havde planer om at gøre det senere på morgenen og satte os derfor stævne i Sanlucar de Barrameda, som ligger syd for Sevilla.
5/10-2015
Ankommet til Sanlucar de Barrameda. Der var kun én plads ledig i første række til vandet og "Livsnyderne", som egentlig kom først til pladsen, havde jo været her før, så søde som de altid er, overlader de første række til os og parkerer bag os. Byen har sat gang i renoveringen af gratistpladsen her, og unge ledige går og jævner pladsen med sand. Der er i pladsens fjerneste hjørne opstillet en stor affalds container - vand og tømning foregår ude på fortorvet under et par afmærkede dæksler. Ydermere er her gratis internet en halv time af gangen, men signalet kan vi kun fange i den anden ende af pladsen. Så her er en by, der ved hvad der skal til for at få mere omsætning - en gratis plads til campister, som hver især bruger penge i byen.
Vi har udsigt til havet og en flodudmunding fra en flod, der fører til Sevilla.
Randi og Jørn har noget kød, som de skal have spist og giver derfor en omgang "spagetti kødsovs". Mens vi spiser, og Jørn fortæller historier fra de syv verdenshave, går de unge ledige og arbejder, da de skal arbejde til kl. 18 pga. 2 timers middagspause/siesta. Vi sidder og sveder i så lidt tøj som muligt og har svært ved at forstå, at de kan gå rundt i så meget tøj og arbejde. De unge fyldte kun - deres i forvejen lille trillebør - halvt op med grus og kørte det derefter ud på pladsen. Desudenvar deres skovle små, og når de fyldte trillebøren, var der ikke meget på skovlen ad gangen. Efter noget tid blev for meget for Jørn, som gik hen i sin trailer og fandt en normal størrelse skovl, gik hen til de unge arbejdere, og med 6-8 store og hurtige skovlfulde, havde han fyldt trillebøren.. med god top på! De unge arbejdere kiggede noget på Jørn og fik med håndtegn forklaret, at nu var der for meget i trillebøren til de kunne gå med den. Resultatet blev, at Jørn også måtte køre trillebørn hen, hvor sandet skulle bruges og tippe af - derefter var lektionen i trillebørsfyldning slut.
Efter aftensmaden vedligeholder Vega sine grafitti evner med sit røde kridt.
Mens solen går ned fortsætter Jørn og jeg med røverhistorierne over et glas til halsen, mens vi nyder den lune aften og solnedgangen.
6/10-2015
Ny dag og selvom der er lidt skyer og vind, ser det ud til at blive en dejlig dag med sol og varme.
Dagen gik med den sædvanlige dovenskab og hygge ved campingvognen - og en lille gåtur på stranden med hundene.
Kaiser og Gari fik denne dag til at gå som alle de andre...
7/10-2015
Vega og jeg startede dagen med at bygge med lego. Der er et helt fast mønster, når vi bygger med lego.. Vega bygger bondegårde, og jeg bygger kraner eller biler med overdrevet anhængere.
Henriette fylder 30 denne dag, og egentlig har vi ikke tradition for at give hinanden gaver på fødselsdage, men går gerne ud og spiser i stedet. Men siden vi kom her til pladsen, har Henriette snakket om de hestevogne, der gik rundt i byen. Så da jeg er ude at handle ind, efter "legobygning" var overstået, var jeg henne ved hestevognenes "tilholdssted", og arrangere med en af kuskene, at han kl. 14. ville komme op på gratistpladsen og køre en tur med os. Henriette sad inde i campingvognen, da hestevognen trillede ind på pladsen i modsatte hjørne. Hun kiggede ud og sagde til mig, som legede med Vega: "Se skat, der kommer en af de flotte hestevogne her ind på pladsen" og glæden var stor, da hun fandt ud af, at det var til hende.
Inden afgang skulle betaling falde, og det er altid en god anledning til at genforhandle eller spørge om der ikke er mere rabat at hente. Der var dog ikke mere rabat at hente, og jeg måtte slippe 25 euro for 45 minutter rundt i byen + 5 euro for at lave afhentning her på pladsen.
Vega skulle også med ud og køre hestevogn, og jeg havde aftalt med Randi og Jørn, at de tog Nova, når hun vågnede fra sin middagslur.
Et blik ind mod gratistpladsen - Vega og mor nyder turen.
Turen gik ind gennem byens små charmerende gader.
Vi blev også kørt en tur ned forbi byens tyrefægter arena.
Vi har ladet os fortælle, at her i byen, spides tyren ikke i slutningen af showet, og derfor ville vi gerne ha' set et show, hvis det var muligt, men der var et 10 dage tidligere og umiddelbart ikke et nyt på plakaten.
Det var en stor oplevelse for Vega, og hun skiftede plads i hestevognen hele tiden for at se det hele.
Lidt video fra hestevogn turen.
Da turen var færdig blev der bagt en omgang "fødseldags-grill-boller".
Der er lige knald nok på, så der bliver skruet ned og bagestenen får lov at køle lidt først.
Eftermiddags lur for både hunde og Nova. Læg mærke til den "beigefarvet" autocamper, den holdt her i Sanlucar på rumænske plader. Senere skulle vi møde den et andet sted her i Spanien, med samme chauffør, men nu på spanske nummerplader!?
Aften og fødslesdagsmaden blev indtaget i byen. I tråd med vores nuværende livsstil, hvor det hele skal være så billigt som muligt, blev maden indtaget på et spisested, der havde "1 euro dag", altså alt på deres menu kostede 1 euro pr. stk.
Der var også mini sandwich til 1 Euro.
Et stort koldt glas øl kostede dog 1 euro og 50 cent.
Ved siden af spise stedet var der en legeplads, og Vega pendlede mellem den og vores bord.
8/10-2015
Morgenen starter med et stort containerskib på vej op af floden til Sevilla.
"Grill-bollerne" var lidt sent færdige i går, så derfor tog vi fødselsdags boller og kakao i dag, og resten af dagen gik med gåture og vanlig dovenskab.
9/10-2015
Henriettes niece havde fødselsdag, og vi havde købt "udstyr", så vi kunne være festlige at kigge på, når vi ville Facetime eller Skype med fødselsdagsbarnet. Desværre var internet forbindelsen denne morgen jævnt elendig, og vi kunne hverken Facetime eller Skype, så vi måtte få Jørn til at tage dette billede og efter mange forsøg lykkedes det at sende billedet. Tilgengæld kunne vi genbruge billedet til min mors fødselsdag et par dage efter.
Vi havde planer om det helt store friture ædegilde, og Vega og jeg cyklede derfor til et fiske- og grønt marked inde i byen for at proviantere. Ud over chili og champignon, blev det til et 1/2 kg ansjoser, 1/2 kg rejer og en 300 gram hajfilet.
Grønt, seafood, pommes og en masse flydende dej til at pakke det hele ind i.
Først laver vi lidt forsøg og prøvesmagninger - skal hilse og sige, at springende fritureolie gør ondt på benene.
Aftenhimlen var præget af en skærm, en motor og en mand der nød livet.
10/10-2015
Det var blevet weekend, og spaniolerne har stor tradition for at lufte deres autocamper i weekenden, så gratistpladsen var fyldt godt op.
Med et hurtigt blik kan det godt ligne, at "Livsnyderne" og vi fylder lige lovligt meget, men til højre for os ses grusbunken og arbejds/aflæsnings område, og mellem os og "Livsnyderne" er der en udgang, som også skal være fri.
Der var ingen træer til at hænge en gynge op i, så jeg var kreativ med en stige, nogle kraftige pløkke og nogle stropper - wupti, så havde Vega en gynge med udsigt.
En sut, en nusseklud og Emil fra Lønneberg kunne dog godt udkonkurrere gyngen.
11/10-2015
"Har i hund i campingvognen?" Det tror jeg vidst, at nok vi har! Kaiser fylder lidt, når han ligger og flyder på gulvet.
Så kan han jo lige bide i dem, der går forbi.
Det var egentlig rigtig godt vejr, men Vega og Nova ville hellere være indendøre og bruge rundsiddegruppen som legeland.
12/10-2015
Flytten rundt på grus er overstået, og de unge arbejdere svinger denne morgen penslen på rækværket rundt på pladsen.
Jeg har lavet lidt "live opdateringer" på Facebook, mens vi var undervejs og en spurgte indtil vandtemperaturen, og den var her den 12/10-2015, 21,5 grad.
Endnu engang en smuk solnedgang over de mange små fiskerbåde. Hver gang der var ebbe var der altid en masse folk, som gravede efter sandorm og fandt muslinger.
13/10-2015
Mens vi sidder og nyder morgenkaffen, og Kaiser og Gari slås som de plejer, kommer en stor og løs Rottweiler løbende. Der er tilsynladende ikke en ejer i nærheden, men foderstanden og halsbåndet peger på, at den ikke er herreløs - heldigvis er hunden sød og rolig og vil bare lege med. Efter en 1/2 time kommer en bil kørende og dytter og du kan se på hunden, at det er dens ejer, da den bliver helt opmærksom. Manden undskyldte og forklarede, at hunden var stukket af hjemmefra.
Kaiser prøver at lege med den "herreløse" Rottweiler.
Stranden nedenfor gratistpladsen var hyppigt benyttede af folk til hest.
Solnedgang på campingvognen.
14/10-2015
Opbrud. Selvom det er en dejlig gratistplads i Sanlucar, så er det blevet tid til at se noget nyt. GPS'en er sat til "sandbyen" El Rocio, som ligger i udkanten af en nationalpark og som efter sigende har været scene for mange western film. Vi har små 200 km til byen, men vi skal lige finde en gasfyldestation og en Toy'sRus i Sevilla og kigge på lidt billige julegaver.
Vi manglede begge gas og derfor kørte vi en omvej til en gasfyldestation, som Jørn havde koordinatet på. Desværre var gasstationens fyldeanlæg i stykker, så de kunne kun bytte; men Jørn har 3 tyske flasker, og vi har 2 danske og en spansk - vores spanske gasflaske er en nyere "letvægtsflaske" og den havde de ikke på stationen, så vi kører videre og må klare os med, hvad vi har af gas.
Vi har set det en del gange før, men har aldrig fået et billede af en "lyskrydsgøjlerklovn", som er en festlig og klovneagtig klædt person, som går ud i lyskrydset og jonglerer osv. mens man holder for rødt.
Vi begynder efterhånden af være tæt på Portugal. Vi havde adressen på en ToysRus i Sevilla, men da vi efter omveje kom dertil, var der ikke mulighed for at parkere et vogntog. Inden længe støder Randi og Jørn til, og vi aftaler at vi dropper det, og finder en McDonald og spiser frokost.
Lidt uden for Sevilla ser vi dette flotte og mærkelige syn. Jeg ved ikke hvad det er ud over nogle store tårne med noget spejlhalløj i, som reflekterer solen. Efterfølgende har en venlig læser sendt dette link:
https://en.wikipedia.org/wiki/PS20_solar_power_plant
https://en.wikipedia.org/wiki/PS20_solar_power_plant
Destination nået. Vi er ankommet til El Rocio, og holder foran byen som ikke tillader biler med mindre du bor her, og alt andet trafik er pr. hesteryg. Vi parkerer og går en tur ind for at se byen - det er i øvrigt jævnt varmt i dag, og vi rammer 30 grader på trods af skyer.
Den lille by med ca. 700 indbyggere har en imponerende kirke, men byen og kirken her, er hvert år også målet for en pilgrimsfærd, der tiltrækker folk fra hele Spanien.
Der mangler bare at blive fjernet lidt antenner og blive placeret lidt heste foran bygningerne, så kunne man godt være med i en gammel western film.
Så begynder det at ligne noget... og gaden hedder sjovt nok det samme, som byen vi kommer fra.
Der er sand i alle gader og intet asfalt.
Efter rundturen i byen vender jeg og spænder fra campingvognen, så Jørn og jeg kan køre en tur til kysten for at se om vi kan finde et sted ved vandet at overnatte. Efter 1 times kørsel rundt i området uden noget brugbart, opgiver vi, og vender tilbage til kvinder, børn og hunde. Godt det samme for nu er parkerings-vagten kommet, og vi skal betale den uhyre sum af 1 euro for at parkere, men så er vi også velkomne til at blive holdende natten over. Nu var vi jo ude efter en gratis overnatning, men når det ikke kan være anderledes, må vi jo hoste op med 1 euro og blive her og overnatte.
Fra campingvognen havde vi udsigt til et stort delta af en slags hvor der i regntider skulle stå meget vand og danne en kæmpe stor sø, men i øjeblikket var det tørt og der gik en hel del heste.
Om aftenen red en kvinde rundt på en hest foran kirken og øvede "spanske skridt"
Den flot oplyste kirke tager sig godt ud om aftenen - jeg ventede et godt stykke tid på at få et billede uden mennesker på men der kom hele tiden nogen.
Promenaden langs det udtørrede delta.
15/10-2015
Morgen og dagens første spand blev modarbejdet af en af de efterspændte heste. Planen i dag er at komme til Portugal og overnatte. I Sanlucar fik vi en nogle koordinater af nogle tyske autocampister, der kom kørende fra Portugal og dagens overnatning var en af deres koordinater i byen Santa Lucia.
Som "krantosse" er jeg altid på udkig efter kraner - her to som aflaster strømkabler fra højspændingsmaster.
På et tidspunkt kigger jeg lige lidt for meget på kraner og får mast en anden billist i grøften... argh, det gas, selvom Henriette ofte siger jeg skal køre bil når jeg kører bil og ikke kigge på kraner. Den "uheldige" billist lå et stykke foran os og pludselig kørte han i grøften uden vi kunne se hvorfor. Vi standsede naturligvis for at se om han skulle bruge hjælp, men han var ok. Det viste sig, at han havde tabt et forhjul og derfor røg han i grøften - heldigt han ikke røg over i modkørende trafik. I min undren over hvorfor, og hvordan man bare kan tabe et hjul, kiggede jeg på baghjulet på bilen. Her manglede 2 ud af 5 bolte i fælgen, så man må antage, at sløseri var årsag til uheldet.
Her kommer vi ikke rundt. I forbindelse med et Lidl besøg kom vi ned i nogle små gader.. SURPRISE!! I disse små gader var fortorvene udstyret med høje betonstykker for hver meter, så folk ikke parkerer der, går jeg ud fra. Dette betød, at vi på et tidspunkt befandt os en smule "indeklemt" med vores beskedne størrelse vogntog og for første gang på de snart 30.000 km, vi har kørt med Alpinaen, må jeg koble fra og køre campingvognen rundt på moveren, og acceptere, at der røg en smule stolthed på den konto.
Efter indkøb kørte vi ned til en p-plads ved vandet i byen Isla Christina. Her holdt vi frokost og efter frokosten gik vi en tur på stranden. Henriette prøver at lære Kaiser at flyve, og han er godt på vej.
Vega fik lov at gå i vandet med en besked om, at hun ikke måtte blive våd på ble eller tøj...
Det varede ikke længe før end hun havde smidt tøjet og var på vej i vandet... nå, man skal vælge sine kampe og den her gad vi ikke tage.
Kaiser er en typisk Grand Danois og er ikke så pjattet med at gå i vandet, og bølger kan han slet ikke li'.
P-pladsen vi holdt frokost på, lå egentlig lækkert ved vandet og kunne have ud gjort en smuk og gratis base for natten, men antageligt fordi der lå en campingplads overfor, var der sat "no camping" skilte op.
P-pladsen vi holdt frokost på, lå egentlig lækkert ved vandet og kunne have ud gjort en smuk og gratis base for natten, men antageligt fordi der lå en campingplads overfor, var der sat "no camping" skilte op.
Der har ikke været nogle kraner, forulykket billister, små sving med lidt plads eller lækre p-pladser ved vandet det sidste stykke tid, så vi krydser hurtigt grænsen til Portugal.
Algarve kysten begynder. Portugal har et smart og nemt system til at opkræve vejafgifter. Lige efter vi er kørt over grænsen kommer der en rasteplads hvor politiet, som stod ved afkørslen, ledte os ind. Her skulle vi køre ind i en "bås", hvor et kamera tog et billede af vores nummerplade. Herefter skulle man komme et kreditkort i en maskine som koblede nummerplade op med kreditkortet. Langs motorvejene er der så kameraovervågning, og når din nummerplade registreres her, trækkes det aktuelle beløb automatisk på ens konto. Det er dog ikke alle kort de tager! Planen med Portugal var at se det sydvestligste punkt i Europa og den oversvømmet by Luz på vej ud af landet mod Spanien. Vi havde ikke adresse eller koordinater på ret mange gratistpladser, så meget af vores kørsel skulle foregå på små veje langs vandet.
Nova fik en chokoladekiks, som kørsels underholdning og det er jo godt, at sådan noget ikke sviner! Men underholdt og jævnt tilfreds var hun.
Hen på eftermiddagen lander vi på en gratistplads i byen Santa Lucia. Pladsen er lille og alt i første række er optaget, men vi rykker lidt sammen med Randi og Jørn, og jeg spænder fra, og så får vi alligevel lidt vandudsigt. Igen i dag er det varmt - peak på 28 grader - og det er ikke så tosset her midt i oktober, men... Santa Lucia ligger i en slags inddæmmet delta og her er myg, mange myg, så det er om at huske myggenet for alle vinduer.
Hvis man skulle opholde sig ude om aftenen, så var det med at holde sig i bevægelse!
16/10-2015
Gratistpladsen set udefra næste morgen.
Vi går en tur langs havnepromenaden i en ferieby, som er ved at gå i hi for vinteren. Vandet stod en lille halv meter under fortorvet, da vi kom i går, her til morgen er det faldet omkring et par meter.
De her både bruges vidst kun til aftenfiskeri ellers må det da være et slæb at få dem i vandet.
I byen er man glad for fliser/kakler på facaderne - vi så endda en større tre etager ejendom som var pakket ind fra kælder til kvist.
Man er nok også forholdsvist religiøse i byen, da der over de fleste hoveddøre hang forskellige religiøse motiver, igen udført i kakler.
17/10-2015
Pladsen i Santa Lucia var da fin, men ikke en vi gad at blive flere dage på, så næste morgen, sætter vi kursen mod Portimao. Vi har kun koordinat på en stellplads, som fy føj, koster penge at overnatte på, så øvelsen denne dag går ud på at se om vi kan finde noget langs vandet, inden vi når til Portimao. Vi var blevet vant til det gode vejr med konstant sol og 28-30 grader, så da solen har overladt scenen til skyer, blæst, små regn og 20-22 grader, er vi ved at gå i baglås, og begynder allerede her at tænke på, at vores vej mod Atlanterhavet jo ikke bringer noget godt vejr med sig. Vi kan godt mærke, at vi endnu ikke er klar til at acceptere, at vi har nået et vejrmæssigt "turn a round point".
Frokosten indtog vi som vi ofte har gjort, på en Lidl parkeringsplads.
Broen her tager os over floden Arade ved indgangen til Portimao.
Vi fandt ingen brugbare gratistpladser så her er vi ankommet til stellpladsen i Portimao, hvor vi betaler 11 euro for to overnatninger. Det er jo i og for sig billigt nok men.. Randi og Jørn var på pladsen for et par år siden, og siden er der sket lidt med pladsen her. Pladsen har fået nye ejer, og der er sat hegn op, så der er ikke længere udsigt til havnen/vandet. Vi må ikke bruge markise, og vi må ikke spænde fra - pladsen må ikke ligne en campingplads. Ydermere koster vand penge og en "resturant bus" er ikke længere på pladsen - i tillæg er vejret dårligt, og der er ikke udsigt til meget bedre vejr det næste stykke tid.
Kaiser gik straks igang med at lege panda og æde det kæmpe bambus, der var ved siden af campingvognen.
Der var kun et træ i nærheden til at hænge gynger op i, så vi benyttede metoden fra Sanlucar. Grillen er også fundet frem og ligeledes er markisetæppe, stole og børnelegetøj - "ikke ligne en campingplads" min bare r..
Nova øver sig på at gå med sin gåvogn.
18/10-2015
Aftenen før gjorde vi os nogle overvejelser omkring vores videre tur. Vi kunne godt se, at vejret kun ville blive dårligere efterhånden, som vi ville komme længere op i Portugal, og turen ville også blive præget af lavere temperaturer på vej gennem det indre Spanien på vej hjemover. Vi var som sagt ikke klar til, at turen havde haft sit vejrmæssige "turn around point", og vi blev derfor enige om, at vi ville vende om og køre tilbage til solkysten i Spanien. Vi præsenterer Randi og Jørn for vores overvejelser, og de falder i god jord, da de netop har snakket om noget lignende. Planen er derfor, at vi denne morgen kører de 540 km tilbage til markedspladsen i Cale de Mijas tæt på Malaga, og derfor når den tid kommer, kører hjemover langs Middelhavet.
Retraden tilbage til Mijas var præget af det dårlige vejr men i følge vejrudsigterne skulle vejret blive fint i området omkring Malaga det næste stykke tid.
Da vi når bjergene bag Malaga kan vi se blå himmel i det fjerne, og da vi når pladsen i Cale de Mijas hen under aftenen (kom lidt sent afsted fra Portimao), er det da også 24 grader selvom solen er på vej ned.
19/10-2015
Næste morgen i Cale de Mijas. Fuldstændig som vi havde tænkt det, så står vi op til fuld sol og dejlig varme og denne dag skal bare bruges til afslapning, når vi kørte så langt i går. Hans er stadig her på pladsen og den hvide varevogn længst til venstre er en ung enlig tysk kvinde, som vi mødte i Sanlucar, da vi var på vej til Portugal, hvor hun fik koordinatet på denne plads af os. Hun kommer også hen og spørger, om vi ikke skulle til Portugal, hvortil vi kun kunne svare "been there, done that".
Aftensmaden stod på græskarsuppe.
Kaiser brugte også dagen til max afslapning.
20/10-2015
Det var snart nogle dage siden, at Vega havde været på en legeplads, så første punkt på dagsordnen var at finde en sådan.
Vi valgte en legeplads ved stranden.
Vega er lykkelig over, at være tilbage og omgivet af legepladser, sol og varme.
Tilbage ved campingvognen mener Henriette, at jeg har brug for nye slippers. Denne undskyldning bruger hende og Randi så til at gå til byen og osse i butikker. Som gratist og nasserøv mener jeg nu nok, at de kunne klare nogle kilometer endnu selvom det ligner, at jeg er gået til Spanien.
Vi er på vej ud at spise og ser denne lille "spiderman fætter" på en husmur.
Vi gik på kinesisk restaurant, som var billig og vi var sultne, så vi aflagde en bestilling på "et stk. overflod". At vi var sultne blev bekræftet ved, at vi næsten fik ryddet bordet.
For hele herligheden incl. drikkevare måtte vi slippe knap 400 kr.
21/10-2015
Morgen. Vega syntes Kaiser savler lidt og tørre ham omkring munden - Nova roder med hans foder som sædvanligt.
Kaiser har fået nyt betræk på sin madras og pigerne benytter sig af chancen for at tumle lidt rundt på den, nu hvor den er ren.
For en gangs skyld var der et træ til at hænge gynger op i.
Der er en helikopter i luften, og den "holder stille" i et stykke tid over pladsen.
Jeg monterer den lange linse og kan se, at den har kamera på... måske de leder efter nogen?
22/10-2015
Vi har fået hvad vi kom efter... varme! Allerede fra morgenstunden er der godt gang i sol og varme og i en sådan grad, at Kaiser er krøbet under campingvognen. Jeg mener ellers jeg skrev i en beretning fra Schweiz, hvor jeg viste et billede af en lille Kaiser under campingvognen, at det snart var slut med at krybe under vognen, fordi at han snart var for stor...
...jeg må tage det i mig igen og konstatere, at en Grand Danois på 55-60 kg også kan krybe ind i skyggen under vognen.
Senere på dagen prøvede han også at finde skygge under bilen.
23/10-2015
Ny varm morgen og 24 grader allerede fra morgenstunden, så markisen er kørt ned for at hindre for meget af det gode inde i vognen. Politiet var også lige et smut forbi pladsen og henvendte sig til alle, også os, der havde markise og grill ude og bad os pakke det væk, ingen brug af markise eller grill på pladsen! Efterfølgende var der forlydner om, at der var en ny sherif (borgmester) i Cale de Mijas, og han har smidt "nye boller på suppen" mht til gratistcamping i byen.
Politi eller ej, så gør Kaiser og Gari som de plejer, og har gang i dagens første trækleg.
Politiet er tilbage. Først på eftermiddagen kom politiet tilbage på pladsen, men det var andre betjente. Denne gang var ordene, at vi ingenting må have uden foran autocamperen eller campingvognen, ikke engang en stol. Ud over det så noterede den ene betjent mit navn og adresse, og mit pas nr. - ham den nye sherif i byen mener det sku' nok alvorligt. Mange på pladsen kørte allerede første gang i morges, da politiet var forbi og endnu flere planlagde at køre efter politiets seneste udmelding, her i blandt os. Vi ville blive resten af dagen og så sætte kursen østover dagen efter.
24/10-2015
Næste dag satte vi kursen mod Roquetas, som ligger lige vest for Almeria. Vi kørte af fra motorvejen ved Motril for at finde et sted med udsigt og spise frokost.
Hele området var plastret til med drivhuse, og vi kørte langt på lande/kystvejen uden at finde noget brugbart, der bare var en smule charmerende. Til sidst gad vi ikke mere og standsede midt i "drivhusland".
Vi havde ganske vidst udsigt til vandet, men også til en masse drivhuse.
Flere drivhuse - de fleste steder hvor der er plant ligger et.
Vi nærmer os Roquetas og her er så mange drivhuse, at det nærmest er sindssygt. Der er en god chance for, at meget at det frugt og grønt du spiser hjemme i lille Danmark, stammer fra det her område.
Ankommet til gratistpladsen. Randi og Jørn er noget bagefter, så vi kobler af, da man skal kunne være i båsene og fordi her er mange, så det er det eneste sted vi kan holde.
Vi går en tur på stranden, mens vi afventer de gamle.
Man lå meget tæt på pladsen, så da Randi og Jørn kom blev vi enige om, at de ville køre til et koordinat de havde på en anden plads for at se om den var bedre end første bud. Det var den, så der gik ikke længe før vi fik et opkald om at flytte vores sigøjnervogn derhen. Den nye plads er en grus p-plads ned til vandet.
Dagen bød på en af de mindre fede opgaver. Da vi var på stranden, så vi en måge som sad på stranden, og da vi kom nærmere fløj den ikke, og vi kunne se at noget måtte være galt - jeg kunne samle mågen op uden den prøvede at flyve, løbe eller bide. Ved nærmere eftersyn kan vi se, at den på den ene vinge har en gul og råddenligende tilstand, og den nok ikke kommer på vingerne igen, hvis vi så bort fra den var temmelig afkræftet. Henriette gik en tur med børnene, og jeg gik op til Jørn og lånte en skovl.
R.I.P lille måge.
R.I.P lille måge.
25/10-2015
Dagen starter blæsende og overskyet men vejrudsigten lover bedre vejr dagen, efter så vi holder ud.
Indendøre står den på børnearbejde.
Stranden her ved pladsen består af småsten men ellers er den flot. Gratis vand er der i standeren til højre, og vi har fundet et kloak dæksel, så vi kan tømme pruttønden.
Anderledes måde at placere og bygge en beboelsesejendom på.
Mens jeg stod og tog billeder af stort og småt, kom en flok offroadere kørende. Faktisk kom der fordelt hen over en times tid, 50-100 stk. bragende henover p-pladsen, vi lå på. Sammen med den sidste gruppe af offroadere kom også en politibil, så det var nok nok et officielt løb eller event og ikke bare "bøller".
Nogen brugte dagen på stranden...
...Andre på vandet.
Der var godt gang i vinden.
Roquetas de Mar hedder byen, der ligger skråt bag os.
Som himlen har været hele dagen, så er aftenen også præget af skyer som dækker for fuld månen.
26/10-2015
Regnvejrsdag. Dagen starter til den blæsende og kolde side, så det er en god dag til det ToysRus besøg vi aldrig fik ordnet.
Vega og Nova hygger med det legetøj der var i legetøjsbutikken.
Det blev bla. til en rutchebane der ikke vejer ret meget, men til gengæld er den forbandet upraktisk at køre rundt med. Men piger elsker den, mor elsker at pigerne elsker den og jeg gør bare som der bliver sagt - lad os håbe der ikke bliver for mange regnvejrsdage, hvor den skal bruges indefor!
Vega syntes nu mest, at det er hendes rutchebane, men Nova har en fest og vi forudser allerede skænderier - Kaiser tænker nok, at vi er skøre alle sammen.
Interessen for rutchebanen fortog sig hurtigt, da Vega i et pjattet og uopmærksomt øjeblik faldt ned fra den. Godt det samme for solen var også kommet frem, og så stod den på hoppen i vandpytter.
Dag 149 i campingvognen er ved at rinde ud og de sidste 3 skud denne dag er fra stranden.
Læs med i næste afsnit af "Jagten på eventyr", hvor vi finder den ideelle gratistplads nær Cabo de Gata, hvor vi ligger direkte ned til en strand, omgivet af høje bjerge, og vi har den helt for os selv. Som om det ikke var nok finder vi endnu et "gratistparadis" i La Azohia og hjemturen som egentlig er startet, bliver sat i bero til fordel for 27 grader i november måned. Læs også om bjergbestigning, flænset dæk på campingvognen og masser af badeture. Næste beretning slutter med turen hjemover til det kolde og våde Danmark.