"Jagten på eventyr " dag 182-239 Danmark -Spanien - Danmark
Efter julen var overstået, var det endnu engang blevet tid til at sætte kursen sydover. I forhold til hele vores eventyr, så havde vi allerede besluttede, at denne tur til Spanien, ville blive den sidste tur på eventyr, inden vi igen ville optage et "normalt" liv med arbejde og andre onder - jeg vil senere komme ind på beslutningerne bag dette.
Planen var at køre til Spanien, og blive der indtil marts/april, men endnu engang gik det ikke som planlagt, og sidste del af vores eventyr endte tragisk og før tid. God fornøjelse med det sidste afsnit af "Jagten på eventyr".
Planen var at køre til Spanien, og blive der indtil marts/april, men endnu engang gik det ikke som planlagt, og sidste del af vores eventyr endte tragisk og før tid. God fornøjelse med det sidste afsnit af "Jagten på eventyr".
7/12-2015
Efter familiebesøg og familieweekend vender vi tilbage til vores base i Guldborg og lige i tid til roesæsonen. Vi bor helt ude i hjørnet af min kammerats grund omgivet af det Lollandske guld, roer. Så da bondemanden begyndte optagningen, kunne vi følge med fra første parket, og jeg skal hilse og sige, at motorgangen på denne roeoptager, kunne få hele campingvognen til at ryste, når den kørte tæt forbi - den traktor der efterfølgende samme dag, gik igang med at pløje marken, den fik også det hele til at ryste, da han pløjede lige ved siden af campingvognen... kl. 23!! Jow jow, der er skam herligt på landet.
Mens vi er hjemme har vi meldt Vega ind i en børnehave så hun kan blive "socialiseret". Det er en bondegårds børnehave med heste, kaniner, høns, katte osv., så Vega er super glad for at gå der, og falder hurtigt til.
14/12-2015
Vi har fået et lille vinterfortelt på, så det der med sko og jakker er lidt nemmere.
Marken ved siden af vognen er fyldt med svaner hver dag, og næsten hver dag kommer bonden kørende ud i marken på sin ATV, for at skræmme dem væk.
Solnedgang og et skud ind over Nykøbing Falster, set fra campingvognen.
20/12-2015
Julen nærmer sig så Vega og Henriette er igang med at lave gaver.
Gaverne bliver julekugler med håndaftryk fra Vega og Nova.
Kuglerne bliver hængt til tørre i loftlampen.
23/12-2015
Det var blevet tid til at få campingvognen ud fra vores base, så vi kunne bruge den til overnatning hos familie i juledagene. Der stod meget vand over alt og Henriette tvivlede lidt på projektet, især fordi, at det sted vi skulle koble campingvognen på bilen, var det sted på grunden der var mest sumpet.
Take 1. Vi havde vendt campingvognen med moveren, så jeg kunne spænde på bilen og køre forlæns ud - jeg har lagt lidt træplader, så bilen ikke bare "graver sig ned", når jeg sætter igang. Da vi vendte campingvognen kørte jeg baglæns og drejede med moveren, mens jeg skubbede sidelæns i front og Henriette skubbede sidelæns modsat, i bagenden af campingvognen. En "taktik" vi med succes har anvendt før, da man næsten kan vende den "på en 25øre", men fordi der var så sumpet, så "gravede" den sig ned i et hul samtidig, og det skulle jeg nu hive den op af med bilen - nemt, hvis man kan få "bid" med bilen!
Take 2. Jeg har justeret lidt på pladerne, gravede lidt grus væk ved hjulene på campingvognen og prøver igen...
Take 3. Plader justeret igen, gravede lidt mere, og så lykkedes det.
27/12-2015
Julefrokoster, julen og lidt flere julefrokoster er nu fortid. Jeg har sat sommerfælge på bilen og lånt en vandslange ved svigerfar, hvor vi har camperet julen over, og givet bil og campingvogn en vask, inden vi for tredje gang på 6 måneder, kører til det sydlige Spanien. Dagens etape går til p-pladsen ved Frøslevlejren, hvor vi skal mødes med "Livsnyderne"
Som vi plejer, så benytter vi færgen i Tårs for at komme til Fyn.
Ankommet til Frøslev. Vi overnatter her så vi i morgen kan fylde lageret i grænsebutikkerne, inden vi begynder rejsen ned gennem Tyskland. Nova har haft feber de sidste 2 dage og inden afgang fra Lolland var vi hos vagtlægen, som anbefalede, at vi ikke kørte udenlands førend feberen var nedafgående. Egentlig var hun i bedring i morges ved afgang, men her til aften har hun 39,7 i feber, så vi håber hun har det bedre i morgen, ellers bliver vi holdende her til det sker.
28/12-2015
Nova var frisk til morgen, så efter besøg i grænsebutikkerne og små 400 km, lander vi i Minden, Tyskland. Pladsen er en p-plads tæt på den gamle bydel og her er overnatning tilladt, men camping forbudt. Randi og Jørn skulle først besøge noget familie i Danmark, så de kommer senere.
Vega og jeg går en tur ned til floden ved siden af p-pladsen, hvor vi hygger med at kaste sten i vandet og snakker lidt om, hvorfor det er, at næsen falder af, hvis man bliver ved med at pille bussemænd.
Broen går fra p-pladsen og over til den gamle bydel.
Broen går fra p-pladsen og over til den gamle bydel.
En gammel vandmølle på modsatte bred.
Der er mange autocampere på p-pladsen og enkelte steder er der også strømstandere med møntindkast. Vi holder i modsatte ende af pladsen, og her er ikke strøm, men fred og ro - vi er jo også "outsiderne" i campingvognen.
Broen over floden er om aftenen indhyldet i et blåt lys, så kan man jo syntes, at det er flot eller ej.
29/12-2015
Vi vil en tur ind og se den gamle bydel. Da vi går over broen, ser vi en masse "kærlighedshængelåse" på rækværket.
I den gamle bydel er der stadig pyntet op til jul og der er også et kæmpe julemarked. Vega får med det samme øje på karrusellen og det sætter gang i en endeløs række af karruselture.
Først en tur i Postmand Pers bil.
Så en tur i en kane.
Så en tur på en tiger.
Til slut en tur i den hurtige karrusel.
Ved mange af de gamle bygninger og kirker i byen, ligger der QR koder med oplysninger og historie i fortorvet.
På vej tilbage over broen, kan vi se ned til campingvognen. Randi og Jørn kom i går aftes og holder ved siden af.
Til aften går vi endnu engang ind til den gamle bydel, denne gang for at gå på restaurant. Inden vi finder et sted at spise, så får Vega lige endnu en tur i den hurtige karrusel.
Maden blev kinesisk og forløbet var acceptabelt i forhold til pigernes opførsel og tålmod. Det blå lys i ruden bag Nova, er broen over floden til p-pladsen - i dagslys er der nok flot udsigt herfra restauranten på 1.sal.
30/12-2015
En ny dag gryr og vi har sat kursen mod en gratis camperplads i Emmendingen. Vi er stået tidligt op, da vi skal køre ca. 600 km.
Da vi nærmer os Kassel, render vi ind i en kø som ligger beslag på 1,5 time af vores rejsetid.
Vega får ventetiden til at gå med en malebog i bunden af bilen.
Efter køen er overstået er næste velkendte senarie, Frankfurts skyline set fra A5 motorvejen.
Camperpladsen i Emmendingen som er gratis. Lige før spisetid lander vi på på pladsen, som bare skal bruges til en enkelt overnatning. Vores "løse" plan er at nå til en gratistplads ved Lyon, Frankrig, for at holde nytår og se fyrværkeriet ind over byen. Men her på bagsiden af en 600 km lang køredag, med udsigt til 450 km i morgen, så ligger vi og "Livsnyderne" nye planer for nytårsaften.
Ved siden af camperpladsen er der et legeland, men vi kører jo igen i morgen, så det må blive en anden gang vores vej går her forbi.
31/12-2015
Næste morgen krydses grænsen til Frankrig ved at køre over Rhinen nær Marckolsheim - GPS'en kan ikke vise den dæmning vi kører på. Randi og Jørn har kigget i alle deres gamle noter og fundet en gratistplads i Sigolheim, Frankrig. Pladsen ligger oppe på et lille bjerg med udsigt over en masse små byer, men der er også udsigt over den lidt større Colmar. Ruten i dag er på bare 68 km, så det efterlader fin tid til at få stablet et nytårs arrangement på benene.
Dæmningen som GPS'en ikke kan vise.
Ruten op af bjerget begynder i byen Bennwihr, som mange steder ikke var gearet til knap 15 meter vogntog.
Stignings procenten op af bjerget er ikke noget at berette om, men smalle veje og små sving syntes jeg, da jeg lige vil nævne.
Sidste stigning og så er vi på toppen.
På toppen. Pladsen er en p-plads til et krigsmindesmærke for de amerikanske soldater der faldt her i området under 2. verdenskrig.
Mod sydøst "kan" vi se ind over Colmar. Det er meget tåget i dag og det kunne godt ødelægge planen om at kunne se en masse flot fyrværkeri herfra i aften.
Kaiser og Gari har en masse krudt i røven efter dagens "lange" etape, så de går straks igang med at lege.
Det amerikanske flag vejrer i vinden, som hyldest til dem, der mistede livet her i området.
Vi har svært ved at holde strøm på batterierne, da vi ikke har set meget til solen her på det sidste, så Jørn's generator bliver hevet frem, så vi ikke behøves at spare på strømmen nytårsaften.
Udsigten inde fra campingvognen er ikke så ringe endda.
Da nytårsmenuen er forberedt, går vi en tur op på begravelsespladsen.
Heroppe er det det franske flag, som er ført til tops.
Henriette og Vega kæmper sig op af de mange trapper.
Randi er gået ned i "kælderen" med Nova, hvor der også er lidt info om de faldne og Jørn passer hundene, som ikke må komme med hverken i kælderen eller op på begravelsespladsen.
Tilbage ved campingvognen. Vega og Gari er rendt sig en tur ud i vinmarkerne, men lystrer nogenlunde, da jeg kalder på dem.
Da de ikke måtte strejfe omkring, gik de igang med at grave et hul.
Nytår fejrede vi i vores vogn, hvor Randi diskede op med alverdens lækkerier, og jeg som kun havde et job - stege bøffer - ja, det fik jeg fucket op ved fuldstændig at fejlbedømme, hvor lang tid de skulle have, med det resultat, at de var noget tørre at tygge i.
Dronningens nytårtale blev streamet fra en mobiltelefon til Ipad'en, som var hængt op på fjernsynet, og vi kunne på den måde følge med i dronningens noget uforberedte tale, som jo også meddelte, at den kære prins gemal, Henri, går på pension - kræver det ikke, at man har arbejdet for at kunne gå på pension??
Det var blevet aften og pigerne var for længst puttet i seng. Omkring kl 22 begyndte p-pladsen at blive fyldt med fortrinvis unge mennesker - vi var jo ikke de eneste der syntes, at elevationen ville give et godt udsyn over området kl 24. De sang, de larmede, de dyttede og de skød fyrværkeri af som fløj om ørene på os, men Vega og Nova sov godt og vågnede ikke en eneste gang, til trods for lydniveauet næsten var det samme inde i campingvognen som udenfor.
Alle havde deres blik rettet ud over området for at se fyrværkeri.
Gendarmerne (politiet) var også forbi og gennemgik et par biler inden de kørte igen.
Franskmændene er ikke særligt skydegale. Kl. 24 stod både Jørn og jeg klar med kamera for at forevige fyrværkeriet, men skuffet blev vi.. I løbet af aftenen blev der ikke blevet skudt særligt meget af og vi tænkte, at det måtte være fordi de venter til midnat, men selv da viseren slog 24, var der ikke meget fyrværkeri at få øje på. Samlet så vi ikke mere ud over hele området, end en dansk middelstor provinsby kan præstere inden kl. 18.
1/1-2016
Nytårsdag. Det er tåget og ud over os så har 3 autocampere overnattet heroppe, men her til morgen er de lidt svære at få øje på.
Da solen kommer frem klarer det hurtigt op, men der er stadig en "dyne" der dækker de lavt liggende områder.
Planen i dag er at nå til en gratistplads nær Lyon, som en tysker vi mødte i Spanien sidste gang, havde fortalt om.
Efter lidt fejl 40/GPS problemer og knap 500 kørte kilometer, lander vi ved Lyon. Pladsen er en p-plads til en stor fuglepark og datoen og vejret taget i betragtning, så er der relativ mange campere - man kan kun gætte på, at de også er på vej sydover, som vi er.
2/1-2016
Vi har sagt farvel til fugleparken og sat kursen mod en velkendt overnatningsplads ved folkeparken i Montagnac.
Efter knap 350 km indtager vi endnu engang p-pladsen i Montagnac. Vi har efterhånden været her nogle gange men vi er jo også forfaldne til gratis overnatninger i rolige omgivelser med mulighed for at tømme affald og få vand.
,Kaiser gnaver i lidt grene, mens han venter på, at hans allerbedste legekammerat Gari - vi så Randi og Jørn nede i byen i færd med at tanke, så han skal ikke vente så meget længere, førend at han kommer.
Nova hygger i klapvognen og Vega skal lige hente lidt flere sten til den kage hun er ved at lave.
3/1-2016
Pyrenæerne rejser sig i horrisonten. I dag er dagen, hvor vi endnu engang rammer Spanien, og da snakken falder på det emne, syntes vi selv, at det er lidt skørt, at det er tredje gang på 6 måneder, at vi kører herned med campingvogn... Men vi er lynhurtigt faldet for landet og "gratistlivet" dernede, så vi trækker på smilebåndet, mens vi triller den næste "eventyrkilometer", som vi siden Juli har kørt knap 27.500 af.
Grænsen passeres og målet i dag er p-pladsen ved stranden og Camping Gavina, en lille time syd for Barcelona.
Ankommet til p-pladsen ved Camping Gavina.
Vi har ikke en Schnauzer, og vi kører med campingvogn, så dette skilt vedrører vist ikke os og gælder vist også kun, når campingpladsen har åben.....
Da vi landede på pladsen skinnede solen og der var ingen vind. Men inden vi får sat op, spist lidt mad og er klar til at gå ned og lege på stranden, så er solen forsvundet og og lidt vind kommet til, men pigerne nyder alligevel at lege i sandet, mens mor går til vandet med hundene.
Grunden til "campingforbudt" skiltet - vil jeg antage - er både campingpladsen lige ved siden af, men også alle disse ferielejligheder i baggrunden. Begge dele er lukket ned for sæsonen.
Henne ved campingpladsen er de ved at gøre klar til sæsonstart og klipper palmer fra en traktorskovl.
Kaiser og jeg går en tur langs campingpladsen. At ligge i første række her er ikke så tosset, men vel også grunden til de tager 50 Euro for en overnatning. Skal man ligge på en parcel i en af de yderste 2-3 rækker, så trækker campingpladsen ens campingvogn derud med en traktor.
Hvis man er til hytteferie så er disse 3 heller ikk' så ringe endda.
"Livsnyderne" er ankommet og solen er til dels tilbage, så vi når alligevel 17,5 grad. Jeg føler mig frisk, så jeg skifter til shorts og badesandaler med tanken på, at turen længere sydpå bringer mere varme med sig.
4/1-2016
Kursen er sat mod endnu en velkendt gratistplads, men regnbuen lokker med en krukke guld, mens vi er på vej mod p-pladsen ved stranden i Almenara.
Endelig noget vi kan forbinde med sol og varme, nemlig clementiner i massevis. Her nogle kasser klar til afhentning.
P-pladsen i Almenara. Ved ankomst kæmper solen med at bryde ud af skyerne, men der blæser en varm vind fra syd, så temperaturen er ganske god.
Inde i campingvognen hygger pigerne med med et stykke knækbrød oppe på komfuret.
Til trods for, at jeg til hver en tid hellere vil have alt andet, og det er 20+ grader udenfor, så skal vi have risengrød! Alle 3 piger elsker det og datoen kan vel godt retfærdiggøre, at det står på menuen.
Da jeg ikke kan blive ordenligt mæt af risengrød, biksede jeg nogle toast-æg-bacon-muffins sammen, som en slags dessert til mig selv.
Mørket er faldet på, men den lune vind fra syd fortsætter, så aftentemperaturen er dejlig.
5/1-2016
I forhold til en "overordnet" plan vi og "Livsnyderne" havde, skulle vi i dag ha' kørt små 300km til Los Alcázares. Men vi havde de sidste par dage snakket om at besøge en termalsø på vejen, ved byen Oliva, og tage en overnatning eller to der. Men vi kunne ikke google os til en adresse, vi kunne kun finde en text på engelsk som beskrev, at den skulle ligge ca. 10 km syd for byen Oliva. Vi satte derfor kursen og ville spørge om vej, når vi var i området. På billedet venter vi på Randi og Jørn, da der ikke er langt igen, og herfra vil søge efter søen sammen.
Efter en del søgen og køren rundt fandt vi søen - en slags termalsø - som eftersigende skulle være 28 grader året rundt.
Bygningen for enden af søen er et lille hotel.
Vega og jeg skal naturligvis i selvom luften er lidt kold. Når man først havde været under, så skulle man blive under, da det ellers var koldt at komme op i vinden. Jørn målte vandet til 24 grader, så måske det er 28 grader længere hen på året.
Nova og Randi hygger på trapperne, mens jeg får badet færdig. Vi ville jo overnatte her, men p-pladsen er relativ lille og her er allerede 3 campere i forvejen, så vi vender tilbage til den oprindelige plan og kører videre til Los Alcázares.
Mens turen går videre begynder det bjergrige terræn. Gratistpladsen vi skal til er nær Cartagena, og det er for at mødes med nogle af Randi og Jørn's venner, som holder til der.
Med 1,8 km igen, leder GPS'en os på afveje. Vi bliver ledt af grusveje med bevoksning som gradvist snævre vejbreden ind. Ikke noget vi til at starte med syntes er helt skævt da mange gratistpladser ligger afsides, og i det fjerne kan vi også se tagene på en masse autocampere.
Men lige som det ser ud til at være en ende på grusvejene, og vi er fremme ved målet, dukker en lille bakke/bunke grus op. Meget terræn kan vi forcere med vores vogntog, men den her bakke kommer vi nok ikke over uden at sidde fast. Med tungen lige i munden bakker vi en hel del hundrede meter tilbage, før der er plads til at få vendt og finde en anden vej.
Ankommet til gratistpladsen. I området er der flere store p-pladser som alle er fyldt til renden med campere og vi får at vide, at politiet ofte kommer, men ikke gør noget så længe, man holder inde for stregerne i parkeringsbåsene. Så vi spænder af og med hele røven på campingvognen ind over fortorvet, kan vi lige være her.
Ved siden af p-pladsen er der en stor legeplads, og Vega er godt tilfreds, og får de næste par timer til at gå her.
6/1-2016
Pladsen i Los Alcázares var ikke os og vi er ikke langt fra vores yndlings gratistplads i La Azohia, så næste morgen er vi atter klar til at køre videre. Randi og Jørn bliver ved deres venner Frieda og Kurt, men vil komme dagen efter.
Lige uden for Cartagena, skulle vi over et par bjerge, som bød på god udsigt over området, og lidt arbejde til bil og chauffør.
Nedstigningen med udsigt til Puerto de Mazzaron i baggrunden.
Vi tager en lille pause og nyder udsigten.
Ankommet til gratistpladsen nær La Azohia. Vi havde egentlig ikke gjort os nogen forhåbninger om at få "vores" sædvanlige plads, men til alt held var det en af de få, der var ledige, så den indtager vi.
Der er mange på pladsen, fortrinvis tyskere, men på vej op i terrænet hilste vi på 2 andre danske vogne.
Kaiser finder hurtigt sine "liggebuske" og Vega gør ham selskab. Franskmanden i autocamperen ved siden af, fik hurtigt trukket sin lænket kat ind, da han så Kaiser.
Efter vi var kommet ordentligt på plads, gik vi en tur ned på stranden. Selvom vejret har overrasket positivt, så vokser træerne ikke ind i himlen og badevandet er naturligvis koldt.
Vega insisterer på, at hun skal skubbe Nova.
Efter strandturen gik vi på legepladsen og Vega huskede tydeligt, at hun havde været her før.
Et kig gennem "rutchebane-elefantens øje".
Den smukkeste og sejeste person jeg kender.
Kaiser er en vildbasse, så det er ikke helt nemt for Vega at holde ham i snor, selvom hun har massere af erfaring, da hun allerede som 1,5 årig, gik med vores 2 gamle GD-hunde, Gastong og Sissi.
Tilbage i vognen kan vi som så mange gange før, indtage frokost med udsigten til folk som udfordre sig selv på klippevæggen.
Ud på eftermiddagen var der mange på klippevæggen.
Fyraften for solen, som formåede at skabe 20 grader på højdepunktet i dag.
7/1-2016
Vega starter morgnen med at beordre sit prinsessetelt samlet, så hun kan lege.
Nova får allernådigst lov til at lege med.
Det er blevet varmt og teltet kedeligt, så Vega tager sig en slapper sammen med Kaiser, som er ved at sætte et kødben til livs.
Nøjagtig 180 dage tidligere og en hel del ostehaps og tørfoder siden - på Camping Am Steinrod See i Tyskland.
Vi startede på 14 grader i morges og her lidt efter middag runder vi 20 grader, så trods skyer, skal det nok blive en varm dag.
Solcelle regulatoren er glad og siger den lige pt. høster 13,9A i indladning - gråvejr og strømmangel i Tyskland og Frankrig er for længst fortid.
Vega har smidt trøjen og termometret har rundet 22 grader. Resten af dagen går med leg og dovenskab i solen.
8/1-2016
Ud af 2 kameraer og 2 mobiltelefoner er dette det eneste billede vi har fra 8/1, af en eller anden årsag. Billdet er taget fordi Henriette mente hun kunne se en hare sidde i buskaset, som hun prøvede at vise mig, så hun prøvede at zoome ind og tage et billede, men det kom der ikke nogen hare frem af - i min notitsbog er det eneste der står under 8/1, at min. temperaturen var 13 grader og max. var 23.
9/1-2016
Dagen startede med 15 grader og god sol fra morgenstunden, så Vega og jeg gik på stranden!
Vandet var koldt men Vega var pænt ligeglad!
Hjemme i campingvognen igen øver Nova sig i at gå med storesøsters støvler - gaffatapen på hendes knæ er for at skåne bukserne når hun kravler rundt udenfor.
Termometret rammer 24 grader, i skyggen vel og mærke, så jeg mener det er på sin plads, at begynde udrydningen af de sidste julebajere, jeg har tilbage. Det er egentlig ret utroligt, hvor "lille" en distance man skal køre for at få godt vejr. Vi er kun 2500 km fra Danmark, hvor det på samme tidspunkt er under frysepunktet.
10/1-2016
Her til morgen er vi ikke længere de eneste outsidere, da der i går aftes ankom en anden med campingvogn.
Faktisk er vi 3 campingvogne på pladsen, den ene er bare monteret på en lille lastbil.
Aftensmaden står på pomfritter og jeg har længe været misundelig på Jørn's infrarøde termometer, så inden afgang fra DK, var jeg lige en tur forbi Harald skrald og erhverve mit eget.
11/1-2016
Mandag morgen og afgang! Det var egentlig planen, at vi ville blive her på pladsen i et stykke tid, men...
Gari havde været lidt skidt de sidste par dage, med opkast og diarre. Men både Kaiser og Gari havde været i en gryde med fritureolie, som vi havde stillet til afkøling på jorden efter endt brug, så i den tro havde vi behandlet ham. Men i løbet af dagen i går var der ingen bedring a spore, så derfor besluttede Randi og Jørn sig for at opsøge en dyrlæge og blev af ADAC anvist en tysktalende i byen El Eido, ca. 200 km herfra. Vi pakkede også og satte kursen nogle timer senere og skulle så mødes med Randi og Jørn på den stellplads på havnen, hvor vi havde overnattet før, sidst vi var på de kanter. Da det hele er pakket og vi er klar til afgang og hundene skal lukkes i bilen, så brækker Kaiser sig en enkelt gang inden han hopper ind.. Modsat Gari, har Kaiser ikke fejlet noget de sidste par dage, så vi tænker igen, at det er fritureolien og vil afvente at gøre noget ved det, til vi ved hvad Gari's prognose og kur er. Jeg får bakket Alpina'en op af hullet og op af bjerget, og denne gang komme vi også ned derfra uden punktering.
Gari havde været lidt skidt de sidste par dage, med opkast og diarre. Men både Kaiser og Gari havde været i en gryde med fritureolie, som vi havde stillet til afkøling på jorden efter endt brug, så i den tro havde vi behandlet ham. Men i løbet af dagen i går var der ingen bedring a spore, så derfor besluttede Randi og Jørn sig for at opsøge en dyrlæge og blev af ADAC anvist en tysktalende i byen El Eido, ca. 200 km herfra. Vi pakkede også og satte kursen nogle timer senere og skulle så mødes med Randi og Jørn på den stellplads på havnen, hvor vi havde overnattet før, sidst vi var på de kanter. Da det hele er pakket og vi er klar til afgang og hundene skal lukkes i bilen, så brækker Kaiser sig en enkelt gang inden han hopper ind.. Modsat Gari, har Kaiser ikke fejlet noget de sidste par dage, så vi tænker igen, at det er fritureolien og vil afvente at gøre noget ved det, til vi ved hvad Gari's prognose og kur er. Jeg får bakket Alpina'en op af hullet og op af bjerget, og denne gang komme vi også ned derfra uden punktering.
På vej til El Eido mindes vi den dejlige gratistplads på strandenved Cabo de Gata, da vi passerer skiltet til afkørslen.
Flyttedag er næsten altid lig med blæsevejr og dårlig brændstoføkonomi - i dag ingen undtagelse!
Ankommet til stellpladsen på havnen i Almerimar. Randi og Jørn er stadig hos dyrlægen med Gari, så vi afventer deres ankomst, hvorefter vi vil køre om til en anden del af pladsen, hvor det blæser knap så meget - her rykker det voldsomt i vognen og skraldecontainere vælter.
Men der er nogen der nyder blæsevejret.
Da "Livsnyderne" kommer tilbage køre vi om på den vindstille del af pladsen og tager ophold - her er man i læ bag en stor kystsikringsmur, men har så ingen udsigt. Dyrlægen ville beholde Gari resten af dagen og give ham drop. Hun tror også, at det kan være fritureolien og behandler han derefter - de får at vide, at de kan hente ham, når de lukker kl. 22.
Udsigten fra toppen af kystsikringsmuren.
Da Randi og Jørn kører ind for at hente Gari kl. 22, er han ikke frisk nok til at komme med hjem, så de aftaler, at han skal blive liggende med drop til næste morgen, hvor de så kan hente ham, når dyrlægen åbner.
Da Randi og Jørn kører ind for at hente Gari kl. 22, er han ikke frisk nok til at komme med hjem, så de aftaler, at han skal blive liggende med drop til næste morgen, hvor de så kan hente ham, når dyrlægen åbner.
12/1-2016
Dyrlægen i Fuengirola. Kaiser havde kastet op yderligere et par gange og ville hen på dagen i går heller ikke drikke noget, så vi aftalte med Randi og Jørn, at vi ville køre med ind til dyrlægen i El Eido, når de skulle hente Gari, og så få dem til at se på ham, da han jo formentlig fejler det samme som Gari. Da vi ankommer hos dyrlægen kl.09.10 - de åbner kl, 09.00 - er lyset i butikken slukket, men døren er åben, så vi går ind. Efter 5-8 minutter, hvor vi adskillige gange råbte "hallo" og "bankede på" på disken, kommer en yngre dyrlæge ud fra baglokalet. Selvom hun ikke kan engelsk eller tysk, får hun forklaret, at Randi skal komme med ud bagved - Jørn er ved at finde et sted at parkere og er ikke i lokalet på det tidspunkt. Efter 30 sekunder kommer Randi stortudende ud og kan kun fremstamme "han er død, han er død", og der står vi så med en god ven der skal have empati, en syg hund, hvor der skal træffes nogle hurtige beslutninger og to små piger, hvor den ene godt kan forstå hvad der sker og behøver forklaring. Vi beslutter hurtigt, at vi ikke vil lade Kaiser indlægge hos dyrlægen vi er hos, da vi ikke nærer tillid til dem og der også er problemer i forhold til en sprogbarriere. Så efter en hurtig forklaring til Vega, så springer vi ud i bilen og sætter kursen mod en dyrlægeklinik i Fuengirola, som ganske vidst ligger lige over 200 km væk, til gengæld er den svensk ejet og vi kan kommunikere med dem - Kaiser var i løbet af morgnen blevet dårligere og havde kastet op flere gange, så farten på turen til Fuengirola, blev et kompromis i mellem alle mine pigers sikkerhed og vores hunds liv, men jeg kørte stærkt!! Da vi ankommer til klinikken med Kaiser er vi rigtig nervøse for hans liv, men dyrlægen - den svenske ejer - giver os håb, da det er symptomer hun har set før, og så sent som i går udskrev hun en hund der kom ind med samme symptomer et par dage tidligere. Hun forklarer også, at hun ikke tror det har noget med fritureolie at gøre, men at det er en virus af en slags. Med lidt ro i sindet lader vi Kaiser indlægge og sætter kursen tilbage mod stellpladsen i Almerimar, hvor vores campingvogn holder. Aftalen med dyrlægen bliver, at vi skal hente Kaiser igen næste dag til middag.
Tilbage på Stellpladsen. Mens vi voksne står og er triste og fordøjer dagens oplevelser, så er Vega og Nova igang med at svale sig og lege en af deres yndlingslege, noget med vand. Voksensnakken kommer blandt andet ind på, at dyrlægen i El Eido nævnte rottegift som mulig årsag til Gari's symtoner og død. De blev blandt andet forklaret, at der er mange hundehadere i Spanien og forskellige dyreværnsgrupper flere gange har fundet rottegift pakket ind i noget lækkert, og spredt i offentlige parker og andre steder. Vi bliver efterhånden sikre på, at det ikke er fritureolien som hundene drak, som er årsagen til Gari's død og Kaiser's akutte tilstand, men en virus eller rottegift kan være synderen.
De mange nye livserfaringer og de mange kørte kilometer havde også påvirket pigerne, og vi gik alle tidligt til køjs - for Henriette og mit vedkommende blev det ikke til meget søvn, da vi var nervøse for hvad morgendagen skulle bringe.
13/1-2016
Markeds og gratistpladsen i Cale de Mijas. Vi havde som sagt aftalt med dyrlægen, at vi skulle hente Kaiser kl. 12, da vi først skulle trække campingvognen fra Almerimar, til pladsen i Mijas som vi har besøgt mange gange før, og som kun ligge 10 minutters kørsel fra dyrlægen i Fuengirola. Men allerede omkring kl. 9, hvor vi lige var kørt fra Amerimar, ringede dyrlægen. Beskeden var, at Kaiser's tilstand var forværret i løbet af natten og hun hun mente, at han hurtigt skulle til et større dyrehospital med faciliteter til store hunde og større expertise. Endnu engang måtte Mercedesen holde for og vi kom i en fart de 200 km til pladsen i Cale de Mijas, hvor vi smed campingvognen ved siden af nogle svenskere, som vi fik til at holde øje med den, mens vi kørte ind til dyrlægen i Fuengirola - Randi og Jørn var kørt sent fra Almerimar og var langt bagude, så de kunne ikke holde øje med den. Hos dyrlægen gik jeg ind, mens pigerne ventede i bilen. Kaiser havde det helt tydeligt dårligt, og registrerede knap nok, at jeg kom hen til ham i buret. Dyrlægen ringede til et stort dyrehospital i nærheden, som sendte en dyreambulance og et par mænd for at hente Kaiser, som var så dårlig, at han ikke kunne rejse sig og gå selv. På dyrehospitalet gik de straks igang med at køre alle mulige prøver på ham, og de kommer også hurtigt med en tese, som går på, at han måske er smittet med parvovirus, til trods for, at han er vaccineret 2 gange mod dette hjemmefra. De siger, at Kaiser er meget dårlig men efterlader et håb hos os, da de virker meget kompetente. Da der ikke er mere vi kan gøre, kører vi igen tilbage til campingvognen i Mijas, som kun ligger 5 minutter væk fra dyrehospitalet. Tilbage i vognen er stemningen meget trist, og da min mobil ringer med et langt udenlandsk nummer, allerede efter et par timer, så gør min mave knuder allerede før jeg tager den... Det er fra dyrehospitalet og dyrlægen siger, at Kaiser allerede har været død en gang og at de har genoplivet ham, så hvis vi skal nå at sige farvel så er det nu vi skal komme. Randi og Jørn er endnu ikke ankommet til pladsen, så vi er nødt til at tage børnene med. Så med "pokerfjæs" på - men storgrædende inden i - sætter vi os i bilen og kommer afsted. Da vi ankommer til dyrehospitalet går jeg ind først, mens Henriette venter i bilen med pigerne. Dyrlægen fortæller, at han lige er død igen og hans personale er ved at klargøre ham, så jeg kan komme ind og sige farvel til ham. Han fortæller også, at han er testet positiv for parvovirus, og at det er årsagen til hans og formentlig også Gari's død. Efter et meget bevæget farvel til en hund jeg altid vil huske og savne, gik jeg ud i bilen, så Henriette kunne komme ind og sige farvel også. Ude i bilen prøvede jeg så godt som jeg kunne, at forklare Vega, hvad der var sket, og at Kaiser nu er den smukkeste stjerne på himlen. Sammen græd vi så lidt, selvom jeg ikke rigtig tror hun forstod, men græd af sympati - hold nu op, hvor Henriette og jeg græd, da vi kørte derfra og Vega sagde "farvel Kaiser"
Kaiser din dejlige hund R.I.P
Kaiser din dejlige hund R.I.P
17/1-2016
Vi springer 4 dage frem. Tabet af Kaiser tog hårdt på os og vi var som sådan klar til at køre hjem samme dag som han døde. Eventyret var slut og ferie/hyggestemningen var fuldstændig borte. Men på utalliges opfordringer gav vi den nogle dage, for at se om vi kunne komme ovenpå og fortsætte eventyret. Vi blev på gratistpladsen i Mijas i 5 dage, men genfandt aldrig eventyret eller glæden, så vi besluttede, at vi den efterfølgende dag ville vende snuden hjemover. For Randi og Jørn er det at være "afsted" en permanent ting, så de besluttede at blive i Spanien. I Øvrigt er der kommet nye regler på gratistpladsen i Cale de Mijas, og man må nu kun opholde sig her 48 timer, med tilladelse vel at mærke - den tidsgrænse fik vi brudt med 3 dage, men lige i situationen var vi pænt ligeglade uanset bødestørrelse!
Aftenen inden afgang spiste vi afskedsmiddag på den lokale "kineser". - en middag med en noget trist stemning. Ikke kun havde vi og "Livsnyderne" lige mistet hver en hund, men vores efterhånden lange rejse sammen stopper jo også her, og afsked med folk man holder af, er jo altid bevægende. Men selvom det bliver et "på gensyn", så bliver det først når de kommer til Danmark til foråret eller sommer. Vi bestilte i øvrigt samme "overflodsbord" som sidst vi var her, og trist stemning til trods, så ryddede vi også bordet denne gang.
18/1-2016
Efter præcis 15 dage i Spanien og en tårevædet afsked med Randi og Jørn, vender vi endnu engang snuden hjemover og har fra pladsen i Mijas, 3183 km til vi er hjemme på basen i Guldborg.
Frokosten tog vi på en rasteplads lige inden Granada. For første gang ville vi ikke køre langs Middelhavskysten hjem, men den mere direkte rute over Madrid, Bordeaux, Paris, Belgien og ind i Tyskland den vej.
Efter frokosten bliver pigerne leget af, så de er klar til resten af dagen på motorvejen. Planen var at dele hjemturen op i 4 etaper a' ca. 800 km.
Langs foden af bjergene i Sierra Nevada er der lidt at se til for vores gamle Mercedes, og både hende og alle os så frem til, at vi nåede de 2666 km til grænsen i Padborg.
Landskabet her langs Autovia Sierra Nevada er plastret til med oliventræer.
Madrid dukker op i horisonten. Vi var kommet lidt sent afsted fra Mijas, så klokken var hen af 19, før vi ramte storbyen. Vi manglede stadig ca. 250 km for vores "4 etaper plan" og de 800 daglige kilometer skulle holde, så efter lidt hurtig aftensmad i udkanten af Madrid, fortsatte vi endnu 3 timer og ramte byen Burgos, ca. 200 km fra den franske græsen, hen under aften. Her tog vi en rastepladsovernatning.
19/1-2016
Morgen på rastepladsen og klar til afgang og endnu 800 km.
Temperaturen havde været stødt faldende jo længere vi kom mod nord og morgen temperaturen sagde nu kun 6 grader.
Flot navn på lastbilen foran. Vi nåede de 800 km denne dag og overnattede på en fransk rasteplads nær byen Tours ca. 250 km fra Paris. Vi ankom til den overfyldte rasteplads lige før aftensmadtid og besluttede, at vi ville gå tidligt i seng så vi kunne være friske i morgen. Lastbilerne blev ved med at vælte ind på rastepladsen i løbet af aftenen, så det var svært at falde i søvn, da de nu også begyndte at parkere på tværs over ved os i "bilbåsene". Klokken 03 kom der en kølebil, som parkerede lige ved siden af os med kølemotoren i gang, så hele vore campingvogn rystede. Vi vågnede begge og besluttede, at vi så ville stå op og lægge pigerne ud i bilen og sove videre og så komme derudaf, når vi nu alligevel ikke kunne sove. I øvrigt stod vi op til frost og fortrød et meget kort sekund, at vi var kørt væk fra varmen.
20/1-2016
Belgien. Efter "begivenhedsrig" tur gennem Paris i morgen myldertiden nærmer vi os Liege i Belgien kort før frokost - når man starter klokken 3 om natten, så får man hurtigt langt nogle kilometer bag sig.
Gasproblemer! Noget før Liege i Belgien holdt vi ind på en rasteplads, for at få frokost. Det er frostvejr og da jeg kommer om i vognen og åbner døren, er det næsten også frost inden døre. Jeg tænker det er mærkeligt, da vi kører på en helt fyldt spansk gasflaske. Jeg går ud foran og åbner til gaskassen og straks da jeg ser den spanske flaske slår det mig hvorfor. Spaniolerne kører med ren butangas, som ikke er frostsikret, som eksempelvis en dansk gasflaske er, hvor det er en blanding af propangas (frostsikker) og butangas (ikke frostsikker). Så vores eneste gasflaske med noget i, er frosset! Så er gode råd dyre og relativ hurtigt bliver vi enige om, at vi fortsætter til Tyskland og nærmeste gasfyldestation som lå i Essen. Så med ca. 600 km bag os, sætter vi kursen de knap 200 km mod Essen.
Ikke langt inde i Tyskland passerer vi en af de mange og enorme "kuludgravningshuller" der findes i Landet. Da vi ankommer til gasfyldestationen i Essen omkring kl. 15, har de åbent, men desværre viste det sig, at de kun kunne fylde tyske flasker, så endnu engang skal der lægges en ny plan. Udfaldet af lidt snakken frem og tilbage bliver, at vi ikke gider bruge mere tid på at finde evt. andre fyldestationer, hvor vi måske kan få fyldt vores danske flasker, og sætter derfor kursen de knap 500 km mod Padborg, hvor vi lige burde kunne nå Fleggaard inden de lukker kl. 22.
Efter et besøg i Fleggaard for at bytte vores danske gasflasker, lander vi på den af os så velkendte p-plads ved Frøslevlejren kort før klokken 22. Bilens kørecomputer viser nogle heftige tal, inden at jeg slukker den. Vi har i dag kørt 1276 km. Vi har siddet i bilen i hele 15 timer. Vi har haft god fart på, da vores gennemsnitsfart er på 85 km/t. Vi har kørt knap 6 km/L og det er minus 4,5 grad - velkommen til Danmark. Egentlig var vi her omkring kl. 21.00, men fordi vi mente at p-pladsen "emmede" for meget af minder om Kaiser, så besluttede vi at køre til en anden p-plads på den anden side af lejren, for at overnatte, MEN.... Vi havde sommerdæk på og i Danmark lå der sne på de små veje, så turen rundt om lejren var "spændende". Det sidste stykke var skovvej og nede for enden kunne vi hurtigt se, at vi grundet sne og ujævnt terræn, ikke kunne holde på p-pladsen eller vende om her. Så i mørke måtte jeg bakke tilbage af den sneklædte og total mørke skovvej, hvor jeg efter adskillige forsøg og problemer med at stå fast i det glatte føre, fik vendt Alpinaen på en smal sidevej - derefter måtte minder være minder og vi returnerede til den sædvanlige p-plads.
21/1-2016
Morgnen derpå. Efter at have været så meget i solen og varmen det sidste lange stykke tid, er det nu ikke så tosset at vende hjem til snevejr. Modsat i går bliver dagens etape kort og går kun 270 km til vores base i Guldborg. Så vi tager lige en tur i grænsebutikkerne og til gasmanden i Harrisele, for at få fyldt resten af den spanske gasflaske med propangas - de to danske flasker byttede vi hos Fleggaard i går aftes.
Grænsekontrol. En sjov historie om den da vi krydsede grænsen i aftes. Vi kom op mod betjenten og jeg ruller ned og stikker de rødbedefarvet ud af vinduet. Med meget klar og kraftig røst siger han "godaften", jeg skynder mig at stikke pegefingeren op foran min mund og siger "shhh, vores børn sover" og peger om bag bilen. Med et lettere overrasket/forvirret udtryk skynder betjenten sig at sige "kør bare", uden at tjekke pas, bil eller campingvogn - godt det samme for vi havde alt for mange smøger, sprut og bajere med.
Jeg skrev jo indledningsvis, at denne beretning blev den sidste, og det var også sådan jeg havde det på daværende tidspunkt. Efterfølgende har der alligevel meldt sig en lyst til at skrive en beretning om tiden efter vores hjemkomst. Jeg skal advare om stærke tekster og billeder, god fornøjelse.