"Jagten på eventyr" dag 58-78 Spanien
Efter vi krydsede grænsen til Spanien, gik der en god halv times kørsel før Nova vågnede, og vi traditionen tro, bad GPS'en finde nærmeste campingplads. Vi valgte dog ikke den nærmeste, da den lå 19 km fra motorvejen, så næste foreslag blev tastet ind, den lå "kun" 9 km fra motorvejen. Den lå også i bjergene, men det plejer vi ikke at lade os afskrække af og satte derfor kursen. På vej op begynder et stort uvejr med voldsom regn og hagl - store hagl. Haglene var så store, så vi var glade for, at Alpina'en er i fuld glasfiber udrustning og bekymringen gik også mere på bilen, og de kaskader af vand, der kom væltende ned af vejen, som vi kørte på.  Da vi i samme ombæring er på vej gennem en lille landsby med snævre gader, vælger vi at vende om.
Da vi kørte af motorvejen, kørte vi forbi en TIR-plads (indhegnet rasteplads til lastbiler), den besluttede vi at køre tilbage til og overnatte her.
Der findes legepladser alle steder, man skal bare finde dem, og en kæmpe vandpyt var lige sagen.
Næste morgen på TIR-pladsen. Ja, jeg ved godt hvilken trækker, der er den flotteste her på pladsen.
Service bygningen der hører til TIR-pladsen i Padrosa.  Aftenen forinden havde vi været inde og spise på restauranten som lå derinde, her var også supermarked, badefaciliteter  osv.
Da vi skal til at køre, går jeg ind og afregner - 26.70 Euro!! Det er vist hvad man kalder tyveri ved højlys dag, da disse TIR-pladser plejer at koste 4-6-8 Euro - spørg lige om vi følte os taget i røven!!
Omkring middag nåede vi Barcelona og valgte turen ind gennem byen og ned langs havnen.
Et hurtigt billede gennem sideruden af en kirkegård anlagt op af et lille bjerg.
Nova var vågnet og istedet for at lade GPS'en vælge  campingplads, så kørte vi så meget langs vandet som muligt for at finde en lækker en af slagsen. På et tidspunkt kom vi gennem en lille by, hvor vi så et dyrehospital/butik, og vi gjorde et holdt for at få vejet Kaiser og købe halsbånd mod sandfluer (Leismania), som er et problem man skal være opmærksom på i Spanien, i forhold til hunde. Resultatet af vores besøg blev, at vi sparede ca. halvdelen på indkøb af halsbånd her kontra Danmark, og Kaiser vejede 36 kg. 
Det var svært og forbundet med en del omveje at køre langs vandet, og derfor kiggede vi de nærmeste igennem som GPS'en foreslog, og valgte den der lå nærmest vandet. Vejen til campingpladsen var noget af en udfordring, da det havde regnet kraftigt i området, og jorden var så tør, så den kun meget langsomt kunne absorbere vandet. Dette betød, at der på mange gader og veje lå 5-10-15cm vand og 2 af de tuneller,  der førte under en jernbane, vi skulle krydse, stod under vand. Efter at have cirklet i området i næsten 2 timer, fandt vi en lille bro, så vi kunne komme ned til vandet og resten af vejen til campingpladsen.
Ankommet til Gavina Camping syd for Barcelona. Inden vi drejer ind på pladsen, snupper vi lige et billede ned mod stranden. Dette er billede nr. 10.000 taget med dette kamera, som vi købte sidste år i april - somebody is trigger happy!
Gavina Camping lå helt ned til vandet, og vores plads i anden række sikrede os sand lige foran vognen - til Vega's helt store fornøjelse. 
Stranden set mod nord.
Parcellerne er små i syden og her er ingen undtagelse. Vi måtte låne en lille meter af tyskerenes parcel til venstre og en lille meter af den tomme parcel til højre for, at Alpina'en kunne være der - parcellerne var 8x8 m.
Udsigten var helt i top.
Når aftenen faldt på var der mange hunde på stranden, så Vega og Henriette gik derned med Kaiser. Han har efterhånden nået en alder, som Vega, hvor man bliver en "lømmel" så aktivering, træning og opdragelse skal der til.
Her en anden der også havde lånt lidt af parcellen til højre.
Dagene gik med at lege i sandet, bade i vandet og så ellers slappe så meget af som muligt, da det var meget varmt næsten alle dage. Men med en parcel ned til vandet gjorde havbrisen det muligt at holde ud.
Nova har ikke gjort sig meget i at kravle (kun baglæns), men nu er hun begyndt at rejse sig op af ting og gå langs dem - måske hun springer det der med at kravle over? 
Vega leger grafittig aspirant på muren ned til stranden. 
Video af en nyindkøbt kødædende plante i aktion.
Fastlæggerne bag os havde et godt middel mod varmen. En stor ventilator med spray af vanddis. Efter hånden havde vi på dette tidspunkt døjet meget med varme, ja faktisk siden vi forlod Danmark. Især om natten var varmen et problem, da det ikke er nemt at sove i +30 grader, som vi havde mange nætter. Nætterne uden vind var de værste, og derfor var vi begyndt at kigge os om efter noget aircondition.  
I en hårde hvidevare forretning fandt vi denne transportable aircondition. Egentlig ville vi gerne have en fast og tagmonteret aircondition, men flere ting talte imod det. Vi har allerede +100 kg på taget (markise og solceller), og vi har intet frivægt i campingvognen at tage af. Denne transportable aircondition kunne vi flytte over i bilen, når vi skulle køre, og den kostede kun en brøkdel af en fast tagmonteret (249 Euro). Den kan køle 20 m3, og det eneste jeg skulle lave var en plade til et af vinduerne, hvor "udblæsningen" kunne føres ud. Dog skulle den bruge en del timer til at køle vognen ned, og da den kun har et "udkast", brugte vi ventilatorer til at fordele den kolde luft i vognen. 
Der var 3 parceller foran os, som der ingen lå på, og vi havde derfor frit udsyn til vandet. Efter nogle dage kom en englænder, og med hjælp fra campingpladsens traktor fik de trukket vognen ind i sandet. Heldigvis lagde de sig til venstre og vores udsigt var sikret lidt endnu.  
Vega er gået alene ned på stranden for at lege...
...men der går ikke længe før trætheden melder sig, og hun kommer tilbage.
Næste morgen kommer der nogle tyskere, og de kendte åbenbart en anden tysker på pladsen med en 4x4, så de får campingvognen kørt ud i sandet uden traktor. Jeep'en trækker på nemmeste vis vognen ud i det dybe og løse sand, endda helt uden dybe hjulspor til følge, som traktoren dagen forinden. Tyskerne lagde sig til højre for os, så vi havde stadig vandudsigt...
...det varede kun til dagen efter, hvor et spansk par kom og lagde sig på parcellen lige foran os. Det ville vi ikke finde os i, og pakkede derfor og søgte lykken andet steds. 
På vej videre. Man tænker tit, når man ser en dansk nummerplade, "hey der er en dansker"...
...men som i 99,9 % af alle tilfælde med en lastbil trailer, så er det IKKE en dansk trækker foran. På denne tur har vi indtil videre set mange danske lastbil trailere, men aldrig en dansk trækker foran.
Lidt før Valencia gjorde vi holdt for at få lidt frokost. Vi havde ikke flere Euro, og jeg havde ikke flere smøger, men jeg må da kunne købe nogle på tankstationen her på rastepladsen... men nej, sådan fungerer det ikke i Spanien. I Spanien har de kun smøger i specielle tobaksforretninger eller automater til kontanter. Da jeg kun havde kredit kort og her ingen hæveautomat var, var rådene dyre... sådan gik det til, at jeg måtte købe en pakke cerutter, som de sjovt nok altid har på tankstationer og div. steder - Henriette kaldt mig herefter for en gammel dame.
Valencia viser sig i horisonten.
Campingpladsen som vi havde fundet lå på den anden side af byen og traditionen tro, tog vi vejen igennem istedet for ringvejen uden om.
Små vejbaner og MANGE biler.
Læg mærke til BMW'en som holder parkeret ude til højre.. uden advarsler, skilte eller vejmarkeringer, gik vejen fra at være firesporet til kun tosporet, og det kom derfor bag på mange spaniolere, hvor meget en Adria Alpina 743 fylder, når den fletter ind.
I udkanten af byen var der flere imponerende bygninger og flere under opførsel. Denne skriger næsten Utzon.
Tilbage til trafikkaos og sjove rundkørsler. Mange rundkørsler lagde op til, at det var alles kamp mod alle, når man skulle igennem dem. Ude i rundkørslen var der typisk 6-8-10 baner, og de mange rækker skulle så kæmpe om at flette ud på de ofte tosporet veje, som førte væk fra samme.
I dette tilfælde kommer vi  lige bag en masse biler og har meget af rundkørslen for os selv og kan uden stress vælge en af de 6 baner der går ligeud... eller hvor de nu går hen.
10 km ude for byen tog vi ophold på Camping Coll Vert. Egentlig ville vi gerne ligge ved vandet, men vi valgte en "bynær"  plads, da jeg ville undersøge muligheden for at få monteret en oliekøler på gearkassen hos Mercedes i Valencia.
Vi har altid syntes, at de her parceller med "skyggenet" er meget lidt charmerende , men det var dejligt med skygge i varmen, og det var eneste parcel med plads til Alpina'en.  Så var der også noget at hænge en gynge op i til Vega.
Nova skulle også have sin gynge hængt op, det blev i markisen.
Søskende kærlighed.
Endnu en varm dag som vi tilbragte i poolen. 
Vandet i børnepoolen var ikke dybere, end at Nova kunne "gå" rundt i sin badering. Det gjorde hun med stor fornøjelse og mindede mest om pucken i et spil airhockey, som hun skiftede retning hver gang, hun gik ind i kanten.
I forbindelse med campingpladsen var der en café, som også serverede burger. Vi bestilte et par cheeseburgere den ene dag, og var lidt skuffet, da vi løfter låget af dem. Ingen salat, grønt eller ketchup og en bøf der vidst skulle ha' haft lidt mere. Jeg var sulten og åd lortet, og var ikke engang syg dagen efter - Henriette sprang over.
En velkommen regnvejrs dag havde meldt sig på banen, og Vega skulle naturligvis ud at hoppe i vandpytter. Regnen varede dog kun et par timer.
??? Jo, nu skal i høre... I går aftes kom et hollandsk par hen og snakkede med os. De ville høre, hvad vi gjorde med vores hunde, når vi tog på sightseeing. Vi havde lige fået aircon i vognen men forklarede, at vi før det benyttede flere og store bordventilatorer og åbne vinduer. De ville gerne ind og se Valencia næste dag, og vi tilbød derfor at se efter deres hund Storm - sådan gik det til, at et vildt fremmede par overdrog deres nøgler til deres autocamper til os inden de næste dag tog ind til Valencia med bussen. 
I løbet af dagen gik Vega og jeg flere ture med Storm. Da hans "forældre" kom tilbage hen på eftermiddagen, var de glade for, at vi havde passet ham, og de fortalte, at de inde i byen havde joket med, at når de kom tilbage, så var der en tom parcel - lidt sjovt, for det jokede vi også med herhjemme.
I løbet af dagen blev det også til endnu et besøg i børnepoolen.
Vega ville gerne bytte badering, og Nova syntes om byttet, så meget så hun var tæt på at falde i søvn.
Om aftenen var det lummert, og vi søgte tilflugt i bilen med aircon og kørte ind og så lidt mere af Valencia.  (Beklager stenslag i vores forrude og skidt på linsen, som præger de næste billeder).
Det er vidst nok noget kunstmuseum, som også kan bruges til sportsbegivenheder. Med lidt fantasi kan det godt ligne munden på en hval - området til højre indeholder også bygninger, som huser et oceanarie.
Den enormt flotte bro ved siden af går ikke over noget vand eller lign. og syntes mest af alt at være en slags kunstinstallation. 
Mange steder ved store parkerings arealer stod der afroamerikanere, og viste folk ind i de tomme båse - man må gå ud fra de afkræver en lille skilling for denne service.
Dagen efter var vi en tur forbi Mercedes i Valencia.  Vi har brug for en køler til gearkasseolien, og jeg tænkte, at der måske var lidt at spare ved at få det lavet her i Spanien. MEN... Da jeg kommer ind i den kæmpe store og flotte bygning, kniber det med at finde en som kan engelsk. Efter lidt søgen finder de en til mig, som kan en smule og med hjælp fra Google Translate, får jeg forklaret mit forehævende. Han stiller sig dog lidt tvivlende  over for om det overhovedet er muligt at montere en oliekøler på gearkassen, og siger, at han skal søge information og tilladelse hos Mercedes til at udføre et sådan "indgreb". Han siger, at han vil ringe, når dette er på plads - jeg tror ikke, at de har så meget erfaring med trækkroge på biler her i Spanien, og ingen erfaring har med oliekølere. 
Mercedes Valencia ringede ikke tilbage, og jeg havde heller ikke meget lyst til at sende bilen på værksted, når de ingen erfaring havde med at montere oliekølere, så det blev droppet, og vi satte kursen længere sydpå.
Ved frokost tid gjorde vi holdt på en rasteplads, den var stort set tom ud over to lastbiler. På et tidspunkt kommer to på en motorcykel, og af alle steder at parkere på den tomme rasteplads, vælger han at smide motorcyklen lige foran vores bil!!?? Jeg gik ud, og stak ham et par bevingede ord på dansk og tog et billede - af alle tossede parkeringer jeg har set, så tager den her den førstepladsen!
Efter en del timer i en "kold" bil var det ligesom, at Kaiser og Petit havde brug for lidt varme, og de lagde sig derfor uden for i solen og bagte en halv time ved ca. 38-40 grader.
Frokosten og legepladsbesøg er ordnet, og turen går videre.
Ikke alle spanske skilte var lige svære  at forstå.
Efter Nova vågnede fra middags lur, tastede vi nærmeste campingplads ind. Valget faldt på Caravaning La Manga ca. 150 km syd for Alicante - en kæmpe campingplads ned til vandet. 
Vores parcel på "La Manga". Desværre var der hegn mellem campingplads og stranden, og alt i "første række" var optaget, så vi tager til takke med en parcel midt på pladsen, hvor der ikke er en vind, der rør sig. Efterhånden begynder vi at indse, at august i Spanien af flere årsager ikke er optimalt. Vi døjer en del med varmen, som om natten sjældent er under 30 grader, og de fleste dage ligger den omkring 38-40 grader. Hvis vi så bare kunne få en plads i første række til vandet, så kunne havbrisen svale os lidt, men det er umådelig svært her i august, som er spaniolernes feriemåned. Vi bliver hurtigt enige om at køre videre i morgen.
"La Manga" var fortrinvis fastlæggere og yderst få turister. Vi fik også bekræftet at høje hække og stenunderlag bare er røv ucharmerende på en campingplads.
Til gengæld var her masser af tivoli og legesager, som kunne flå os for lidt Euro.
Far kan lige sidde i radiobilen sammen med Vega.
Mens vi næste dag flygter over stok og sten, skyder jeg lige et billede af de mange amerikaner vogne, som ligger fast på pladsen.  Hele rækken ned her på billedet, var stort set alle af typen til skammeltræk.
Ny kurs er sat mod Almeria.
På vej mod Almeria gennemgår vi GPS og div. campingbøger for at finde en plads ned til vandet. Valget falder på Camping Playa De Mazarron, som kun er en times kørsel fra sidste plads. Her får vi en parcel i første række, men kun i tre dage, og så er den reserveret til anden side. Her nyder vi virkelig havbrisen, som ruller ind fra havet og er med til at gøre varmen udholdelig.
Nova er ved at udforske Kaiser's mad og drikke.
Et kig ind over byen Mazarron. 
Vega har lige hentet dukkerne, som har sovet til middag i skyggen. 3 dage går hurtigt, når man ligger i første række, og der både kan nydes udsigt og brisen fra havet. Nu skal vi have fundet en ny campingplads, og turen går videre mod Almeria, som egentlig var planen for 3 dage siden.
 Aftenstemning på stranden ved Camping Playa De Mazarron.
Vi har endnu engang sat kursen mod sydvest, og det er en god dag til at køre, da det er overskyet.
Da vi nærmer os Almeria, begynder der virkelig at dukke drivhuse op. Overalt hvor der er en nogenlunde plan undergrund, er der bygget drivhuse og mon ikke at mange af de tomater, agurker og grønne peber, vi spiser derhjemme, stammer herfra.
Vi har midlertidigt frataget GPS'en sin autoritet i forhold til at vælge campingpladser, og har i ACSI-bogen fundet en plads ved vandet. Valget er faldet på Camping La Garrofa ca. 10 km fra Almeria.  
Ak ja... Der var flere ledige pladser, også i første række, men som oplevet før, så målte parcellerne med lidt god vilje 8x8 m. Da Alpina'en er 9,38 m, går det ikke, når campingmutter holder bestemt på, at man skal holde sig inden for egen parcel... men hun ville gerne "sælge" os 2 parceller ved siden af hinanden. Vi takker nej, og beder GPS'en finde næste campingplads. Inden afgang mod denne, kører vi tilbage til en rasteplads, vi lige var kørt forbi og "nyder" frokost i 42 graders varme.
Et kig ind over Almeria fra rastepladsen.
Da vi kører videre snakker vi om, at det næsten er første gang, siden vi kom til Spanien, at vi oplever at køre så meget langs kysten, som vi gør her i området - det minder om Kroatien bare mere tørt.  
Ankommet til Camping Roquetas, som ikke lå ved havet og eneste parceller, som var store nok, havde ingen skygge. Vi var ikke meget for en parcel uden skygge eller sikkerhed for en kølig havbrise, men vi havde kørt langt i dag, og gad ikke fortsætte jagten på en bedre plads. 
Nova køler sig i brisen fra en ventilator. Varmen var efterhånden ved at gå os på, og Henriette og jeg, kunne godt mærke der var noget under opsejling. Nætterne var til at holde ud efter vi havde fået aircon i vognen, men dagen igennem var varmen led. Vi orkede ikke at gå nogle steder i varmen, og et legeplads besøg var også udelukket i dagtimerne, da alle legeredskaberne brændte. Hundene ville helst blive i campingvognen bag 2 ventilatorer, og en gåtur måtte holdes til aftenerne. Henriette og jeg skulle virkelig tage os sammen for ikke at småsnerre af hinanden, fordi vi kun havde energi til det mest nødvendige. Efter at have vendt og drejet forskellige scenarier, kom vi frem til en lettere omfattende løsning, som ville tage nogle dage at realisere. Vi ville køre mod Danmark efter aftensmaden, og så vende tilbage til Spanien i september måned, når temperaturene var faldende, og spaniolerne ikke længere holdt ferie og optog alle de bedste pladser.
Nu havde vi jo ikke nødt at køre helt til Danmark for at finde lavere temperatur, men når nu vi kørte nordpå, så kunne vi lige så godt køre hele vejen. Vi havde 2807 km til grænsen ved Flensborg, hvor vi havde aftalt et møde med de "2 Livsnydere", der som de eneste havde fået besked om vores retrade - vores nærmeste ville vi overraske ved pludselig at stå på dørtrinnet. Planen var at dele de 2807 km i fire bider a' 700 km, og så snart vi havde fået en tidlig aftensmad, smed vi vognen på krogen og satte kursen.  
Morgen på parkeringspladsen ud for Camping Gavina. I løbet af aftenen og lidt af natten tilbagelagde vi ca. 750 km, og tog derpå en gratist overnatning uden for campingpladsen, vi et par uger forinden havde besøgt på vej ned gennem Spanien.
Pigerne havde udsigt til en lang køredag, da de i går kun var vågen et par timers kørsel, og sov resten af turen nordpå væk. I dag var der afgang kl. 8, og for første gang fik Vega sit legebord monteret. Jeg havde hjemmefra lavet et "legebord" ud af lidt sammensvejset jern og lidt sammenskudt krydsfiner, men grundet alle tidligere køredage havde været relativt korte, havde det ikke været i brug endnu, da "korte" ture kan klares med Ipad og middagslur. Vega var glad for sit bord, og gav sig straks i gang med at tegne.   
Bordet kan på- og afmonteres nemt, via et gammelt computer-bord-holder-beslag jeg havde monteret på autostolen.
Vi har et internt ordsprog, der hedder: "Hvis noget virker nemt, så ligger der en udfordring om hjørnet og venter". Den første times kørsel gik, trods mange biler på vejen nemt. Men ca 100 km før den spanske/franske grænse kom udfordringen, massive kødannelser rigtig mange steder.  Det virkede som om, at det var store hjemrejseweekend for de franske turister, som udgjorde størstedelen af bilerne...
...men der var også en enkelt, der var langt hjemmefra.
Efter knap 5 timer i bilen var vi kun kommet  lidt over 200 km, og området omkring grænsen var en stor kø. Vi håbede, at en lang frokost kunne gøre has på noget af køen, men efter frokost var der samme pres på vejen nordpå.
Da vi havde kørt i 9 timer, og kun var nået 330 km besluttede vi at køre af motorvejen inde i Frankrig, og finde en campingplads. Første campingplads havde ikke flere parceller, så igen i bilen og videre til den næste. Den havde ledige parceller, men ville ikke have hunde. Nu gad vi ikke køre mere rundt, og det var også blevet aftenmadstid. Sidstnævnte campingplads havde en stor grus parkeringsplads ved siden af, og den blev valgt til en gratist overnatning.  
Tredje køredag. Vi skulle gerne nå at indhente nogle af de kilometer, vi ikke fik kørt i går og en tur gennem Lyon by hjælper ikke på dette - en af ulemperne ved blindt at følge GPS'en. 
Frokost. Vi har flere steder i Frankrig holdt pauser på rastepladser, hvor der var et specielle områder til autocampere og campingvogne.  Områderne lå gerne i smukke omgivelser i skov eller ved en sø som på billedet. For at undgå at lastbiler kommer derned, har man lavet små snævre sving med høje kantsten. Det var en udfordring at få Alpina'en ned og ikke mindst ud af disse områder, da vi jo er tæt på lastbil længde, og campingvognen har samme bredde. Se video her under med en udkørsel fra et af disse områder.
Udkørsel fra specielt autocamper/campingvogn område på fransk rasteplads.
Morgen på en tysk rasteplads mellem Dortmund og Køln. Tredje køredag blev en lang en af slagsen og efter 14 køretimer og knap 1100 km, trillede vi ca. kl. 03 ind på en tysk rasteplads for at overnatte. Fjerde køredag blev en "nem" en, da vi nu kun havde ca. 600 km til den danske grænse.
Vi har en tradition, hvor der minimum en gang på vores ture ud eller hjem, står Burger King på menuen. Så Burger King it is... uanset om vi fylder lidt mere end p-båsene kan håndtere.
Efter 2800 km landede vi i Frøslev, og inden vi skulle hjem og overraske nærmeste familie, aflagde vi Randi og Jørn et besøg og tog endnu en gratist overnatning.
Vega hjælper Randi med at lave mad. Menuen stod på flødekartofler og svinemørbrad.
Efter yderligere knap 300 km og en overnatning i Nakskov hos min søster, er vi tilbage på vores base i Guldborg. Her bliver vi til start/midt september, og vender så atter snuden mod Spanien.

Forløbig evaluering af eventyret:

Egentlig vidste vi godt, at der ville være forbandet varmt i Spanien i august, og det ville være svært at få gode pladser grundet, at det er  spaniolernes feriemåned. Planen var også at køre laaaangsomt ned gennem Europa og lande i Spanien hen i september, hvor temperaturene var nedadgående. Problemet var imidlertid, at hver gang vi skiftede campingplads og kørte sydligere, blev det billigere, og kombineret med vores trang til at komme til vandet, ja så kom vi alt for tidligt til Spanien. Ingen behøves at gøre os opmærksom på, at vi ved en ekstra hjem og udtur bruger langt mere i transportudgifter end vi ville have brugt ved at blive på "dyre" campingpladser ned gennem Europa... det er vi klar over! Varmen var bare udholdelig med to små børn og hunde, og når intet binder os, og der er hjul under huset, så er det jo essensen af frihed at køre derhen man vil... uanset der måske er lidt langt.
 Men der var også mange fordele ved at køre hjem til Danmark: Vi har "samlet til bunke" med reklamationer på vores campingvogn, som vi nu kan få lavet. Nu har vi lidt "eventyrs erfaring", og det betyder, at vi skal pakke om i vognen, da vi har haft nogle ting med, som vi slet ikke har haft brug for, og har manglet andre ting, som vi efterlod hjemme. Der skal også foretages lidt småombygninger i campingvognen, som kan afhjælpe "dagligdags praktikken". 
Det var for øvrigt også pænt sjovt at aftale med min mor, at vi skulle Skype (som på dette tidspunkt troede, at vi var i Spanien), og dette gjorde vi fra foran hendes hus, hvor vi midt i samtalen vendte kameraet mod huset, og hun var ved at falde på røv og albuer over, at vi stod i indkørslen. Mormor gloede også en ekstra gang, da hun pludselig havde "gæster" på sit arbejde.


Som sagt vender vi tilbage til Spanien i september, så hold øje for så starter beretningerne fra "Jagten på eventyr del 2"


Mange hilsner Henriette & Ulrik