Efter den sidste beretning 15/3 2017 gik jeg lidt død i beretninger og hjemmeside. Der gik lang tid med at lande på benene efter et par år med "high´s and low´s". Eventyr, eventyr, eventyr, Kaiser´s død, Atlas' ankomst, Henriettes hjernekræft og lidt mere eventyr, trak mange veksler. Sammenholdt med husbyggeri stod vores hjemmeside for skud, og der er gået en årrække, hvor jeg ikke har lagt noget op her. Jeg har dog stadig lavet beretninger fra vores ferier, men det har været korte versioner smidt på Facebook.
Det har været med lidt dårlig samvittighed, at jeg aldrig fik fulgt eventyret ordentligt til dørs herinde. Både med hensyn til vores videre tid i campingvognen, som vi nåede at bo 2009 dage i, før vi igen fik "hus under fødderne". Men også med hensyn til hvordan det så gik med Henriette og hendes kamp mod det der i statistikkerne havde så dårlige odds.
Nu har jeg igen fundet lidt tid og lyst til at runde eventyret af og få sat det sidste punktum.
God fornøjelse med næstsidste afsnit af
"Jagten på eventyr"

"Jagten på eventyr" Dag 657 til dag 1884
Efter den sidste Spanienstur fortsatte livet i campingvognen på Lindhøjgård. Endnu en jul og nytår kom og gik, og med forårets komme fandt vi også et hus... eller en ruin er nok den korrekte betegnelse. Vi rykkede teltpælene op og flyttede sigøjnervognen ind i haven på den grund med "affald", som vi havde købt. Nu fulgte en lang proces med at finde finansiering til renovering.
Når man som os kommer fra et eventyr hvor det hele var blevet formøblet, Henriette var kræftramt førtidspensionist, jeg var timelønnet selvstændig, vi havde fundet et hus i Udkantsdanmark, og jeg ville stå for hele renoveringen selv, ja så stejlede de fleste banker. Så der gik næsten et år og et bankskifte før nogen ville lege med. Inden da havde vi dog måtte købe huset for egne midler, og med lånte midler fra vores mødre, havde jeg fået renoveringen så langt frem, så banken kunne se, at jeg kunne bakke mine ord op, og de derfor ville stille med resten af finansieringen.

5/4 - 2017
Livet gik videre i campingvognen på Lindhøjgård, mens vi ledte efter hus. Pigerne hyggede i forteltet og Atlas..... han hyggede også!
Et af mine yndlingsbilleder, som oser af kærlighed.
Vi fandt relativ hurtigt et hus. Men... huset var ejet af et udlejningsselskab og prisen var sat for højt . Så der gik nogle måneder med forhandling, inden vi igen kunne kalde os husejere. Grunden var vokset fuldstændig til og huset som havde været udlejningshus, havde været ubeboet i 5 år - en skimmelbombe af rang. Der var derfor ikke så mange muligheder, det var nedrivning eller totalrenovering.
I vores situation var det måske ikke en sådan løsning, vi havde brug for, man kunne jo nok mene, at vi havde nok at se til, og med over 700 dage i campingvognen allerede, burde vi nok ha købt et hus vi kunne flytte direkte ind i.
Burde og burde... der er så meget man burde. Selvom Henriette velbegrundet, havde svært ved at se mulighederne, så kunne jeg godt se dem, godt gemt bag en masse arbejde. Huset havde en fantastisk beliggenhed midt i byen og en sø i baghaven.

Grunden til købet kan man lige skimte mellem bevoksningen.
Der skulle helt klart ske noget med planløsningen, og mens jeg skød dette billede, drømte jeg om store vinduespartier orienteret mod søen.
19/4 - 2017
Jeg fik hurtigt lavet et sted til sigøjnervognen i haven.
29/4 - 2017
Så var det bare at rykke de landlige teltpælene op og sætte retning mod byen.
Forteltgulvet blev skåret op i håndterlige bidder, så de kunne læsses på en trailer.
30/4 -2017
Her sluttede vores liv på Lindhøjgård. Vi kunne ikke ha tænkt os en bedre base under første del af vores eventyr, så det var en smule vemodigt at sige farvel.
Vores tidligere lidt rodløse sigøjnerliv på Europas landeveje indtog en ny form som campingvognen blev bakket ind på det sted den skal stå et par år, mens vi bygger.
Ud over at jeg elsker at bygge rede, og vi med en totalrenovering også får muligheden for at sætte vores eget præg på planløsningen, så er det helt store trækplaster, søen i baggrunden. Campingvognen blev naturligvis placeret med teltsiden mod søen.
3/5 - 2017
Forteltet kom op.
14/5 - 2017
Som tiden gik fik vi indrettet os ret godt. Vi havde jo også udsigt til en rum tid mere i campingvognen.
23/2 - 2018
Dag 1000 i campingvognen! Endnu en jul og et nytår kom og gik, dog uden så meget sne...
1/4 - 2018
Den fik vi så 1. April i stedet....
......en hel del faktisk.
8/4 - 2018
Allerede 8. April gik der igen forår i den.
14/6 - 2018
Vi havde endelig fundet en bank, der ville lege med så nu kunne der for alvor blive sat skub i byggeriet.
7/7 - 2018
De store vinduespartier mod søen, jeg tidligere havde drømt om, begyndte at tage form.
9/8 - 2018
Vi fik hurtigt et godt forhold til vores naboer. Men pigerne fik hurtigt en favorit, da den ene stillede med to heste han havde bygget til pigerne. Pigerne havde en fest, da de skulle males.
Naboen fremstillede også hovedtøj, stigbøjler og sadel til hestene.
10/10 - 2018
Da jeg rev tageetagen af var vores genboer glade. For første gang havde de direkte udsigt til søen, da deres hus ligger lidt højere end vores. De så gerne, at vores nye tag blev et fladt tagpap tag.
4/11 - 2018
Start november fik jeg rejst det første spær.
7/11 - 2018
Rejsegilde. Men datoen taget i betragtning, så kunne jeg ikke hvile på laurbærbladene, da taget gerne skulle være færdigt inden sneen kom.
10/12 - 2018
Så var der ved at være ro på igen.
14/12 - 2018
Taget er færdigt og så mangler der kun facadebeklædning i gavltrekanter, vinduer og døre så var hele den ydre skal færdig.
12/3 - 2019
Ud over at huset manglede at blive malet, så var hele den ydre skal færdig. Derpå startede opgaven med alt det indvendige, som jeg lidt naivt troede jeg kunne have færdig inden årets udløb.
Alpinaen havde også brug for lidt kærlighed til den ydre skal.
12/8 - 2019
Vega´s store dag var kommet og hun skulle starte i skole.
30/4 - 2020
Det trak lidt ud med at blive færdig indvendig. Planen om at være flyttet ind inden julen 19, ja den skred en del. Jeg fik forregnet mig på hvor lang tid ting tager, så det blev til endnu, endnu, endnu en jul og et nytår i campingvognen. Dog havde hele førstesalen stået færdig i et stykke tid.
Vi havde faktisk også været campingvognen utro.. Da førstesalen stod færdig prøvede vi at sove inde i huset men det blev ved den ene gang, da alle mand foretrak campingvognen. Pigerne havde også mulighed for at gå ind og lege på deres værelser, når de havde lyst...
...det havde de bare meget sjældent og foretrak forteltet. De er nok en smule campingskadet.
21/7 - 2020
Apropos campingskadet.. Selvom vi på daværende tidspunkt allerede havde boet i campingvognen i over 5 år, så havde vi virkelig brug for camping. Nu havde vi jo ikke kørt på camping i hverken 2017-18 eller 19, så vi havde alle brug for en ferie. Og godt det samme for pga. Corona var vores køkken en hel del forsinket så ventetiden ville vi bruge på en tur rundt i Danmark, så forteltet måtte ned og endnu engang måtte gulvet flyttes.
23/7 - 2020
Så er vi ved at være klar til ferie, og for første gang kan vi nyde udsigten over søen inde fra huset.
Følg med i næste og uigenkaldeligt sidste afsnit af "Jagten på eventyr" hvor vi tager på ferie rundt i Danmark ,og hvor den store og lidt sørgmodige dag oprinder, hvor vi endegyldigt siger farvel til sigøjnerlivet og flytter ind i huset.