Kroatien 2014 - Del 1
Fra casa Rødovre til Camping Stobrec i Split, Kroatien
Fulde af forventning til årets sommerferie gik turen af motorvejen sydpå, hvor det blev til 2 rasteplads overnatninger og en gratist overnatning væk fra støjen langs motorvejsnettet.
Fulde af forventning til årets sommerferie gik turen af motorvejen sydpå, hvor det blev til 2 rasteplads overnatninger og en gratist overnatning væk fra støjen langs motorvejsnettet.
29/7
Henriette skulle på arbejde til kl. 18, så vi havde pakket vogntoget på forhånd og lettede anker, så snart hun havde fri og kom hjem. Målet var at nå et stykke ned i Tyskland, inden vi ville holde ind og sove, men som med meget andet på denne tur, så holdt den plan heller ikke vand. Lidt nord for Kiel fik vi ondt af Vega, som "hang" meget i sin autostol (til trods for soveposition i autostolen), og vi besluttede derfor, at den nærmeste rasteplads skulle udgøre vores base for natten. Vi kørte for første gang over Storebæltbroen sydpå, hvor vi ellers altid tager færgen i Rødby. Vi bryder os egentlig ikke om den ekstra køretid, men vi bryder os godt om de penge vi sparer, da færgen er blevet en enormt dyr fornøjelse.
30/7
Morgen på rastepladsen.
Kielerkanalen og broen over bød på vejarbejde, men ingen kø.
Dagens "tal" fortæller, at vi er gået 8 grader ned i temperatur siden vi forlod Danmark, og vi skal snart have brændstof på.
Snart begyndte regnen også.
Vega var lige vågnet fra en lur, da vi frekventrede et autohof for at få frokost.
Men et sagte udtalt "Crapri Sonne" (juice), fik hende hurtigt til at spærre øjnene op.
På autohoffet holdt der en cv-transporter med et amerikansk og et tysk bud på en campingvogn.
Al regnen fik mange steder mosekonen til at brygge.
Under næste pause var vi heldige og havde tørvejr.
Alt foregår efter bogen: Gastong drikker en masse vand og Sissi graver efter mus, som der er mange af på de fleste rastepladser - hullerne blev behørigt dækket til inden vi igen kørte mod syd.
Efter vandindtag spiste Gastong lidt græs og Vega tilbød sin hjælp.
For at prøve noget nyt besluttede vi ved 18 tiden at køre af motorvejen nær Nürnberg, for at finde et roligt og ikke mindst gratis sted at sove.Valget faldt på en aflang p-plads ved noget industri ca. 15 min. fra motorvejen. Det væltede ned med regn, så hundene fik markisen kørt lidt ud, da de skulle spise.
Fra p-pladsen var der udsigt til en borg af en slags.
31/7
Vega vandrer en morgentur og kigger lidt på de lastbiler, der er kommet til i løbet af natten...
...ikke mindst kigger hun lidt på fabrikken, der med en masse udendørs truck kørsel/læsning af lastbiler, ødelagde vores håb om en rolig nat - Vega sov som altid som en sten.
Ipad'en var uundværlig og i bedste, politisk ukorrekte stil, var Vega's yndlings film nedenstående:
Inde i Østrig begynder regnen igen.
Også her brygger mosekonen på livet løs.
1/8
Morgnen derpå vågner vi op på en rasteplads nær Zagreb i Kroatien. Nabogrunden til rastepladsen er en campingplads med indkørsel fra selve rastepladsen - de må have det stramt over alle de gratister, som holder derude, hvor vi gjorde. Vi kvitterede for det gratis ophold ved aftenen før at spise på resturanten ved siden af campingpladsen, som vist nok er ejet af samme.
Vi havde et par uger før afrejse begyndt potte træning, og Vega havde flere gange lavet både stort og småt derhjemme - på både potte og wc. På ferien fortsatte hun de gode takter, og var nu begyndt at sige "tis" før hun skulle.
Der går ikke mange kilometer før regnen også melder sin ankomst i Kroatien, og pludselig bliver vi bange for, at vi skulle være blevet i Danmark, som var indhyllet i sol og varme, da vi kørte derfra.
Da vi når omkring Zadar begynder det at lysne i det fjerne.
Lyden af en V8 motor er ikke til at tage fejl af, når den sidder i Ferrari...
...Audi'en der kom bagefter var også udstyret med en V8.
Omkring kl. 14 er vi i Split, og da jeg flere steder havde læst gode ting om Camping Stobrec, beslutter vi at slappe af et par dage her. Det skulle senere vise sig at være en dårlig beslutning.
På Camping Stobrec er der kun 3 ledige parceller tilbage på hele pladsen, og jeg vælger den der ligger nærmest vandet - uden at have set den først, kun på et oversigtskort. Efter jeg med tungen lige i munden får vores beskedne vogntog "bakset" ned i fjerneste hjørne af campingpladsen, ser vi, at vi hverken kan komme ind på eller holde på den parcel, jeg havde valgt. Vi tjekker hurtigt en anden parcel ud - som var blandt de sidste 3 ledige - og finder udsigt og størrelse behørig så jeg løber op i receptionen for at få den istedet, men for sent. Da jeg kommer op i receptionen er parcellen lige lejet ud og sidste ledige parcel er en yderst ucharmerende en af slagsen.
Vi vælger at køre igen, men skal jo lige ud af pladsen... Først et ungt par der er søde at flytte deres camping møbler, og så er første sving klaret, derefter en autocamper, som skal flyttes og så er sving 2 klaret. I det tredje sving - et højresving - ser det egentlig umuligt ud, men en gammel "arbejdsskade" gør, at jeg ikke dømmer noget umuligt før jeg har prøvet. Med vores kofanger og forhjul næsten helt inde i et fortelt ser det ud til at campingvognen med millimeter i overskud, undgår det stengærde vi har på højre side. Bedst som jeg tror, at det er lykkedes, råber en tysk campist i samme sekund som bagenden af vores campingvogn rammer en parkeret bil, jeg har på venstre side som holder delvis på kørevejen, og som jeg i al min fokusering på andre ting, glemte. Bilen får desværre en bulet og ridset bagskærm og et knust baglygteglas - heldigvis skete der ikke person skade eller noget med vores campingvogn ud over et par ridser i i noget plastik under baglygten. Ejeren af bilen er ikke i nærheden og en service medarbejder fra campingpladsen, som overværede episoden, cykler op i receptionen for at se hvad han kan finde ud af. Efter en god time hvor service medarbejderen leder efter ejeren, ringer til campingpladsens forsikringsmand og jeg venter ved den skadet bil, giver vi op og jeg efterlader kopier af alle relevante papirer, og vi forlader pladsen - efter endnu et sving, hvor endnu en bil må flyttes.
Ganske vidst har vi et stort vogntog, men Camping Stobrec er udstyret med urimeligt små køreveje - for at maximere antallet af parceller skulle man tro. Når det så kombineres med højsæson og en masse parket biler, er det en udfordring for selv små vogntog at køre her.
Klokken er nu omkring 17, og vi beslutter at køre videre af kystvejen sydpå og finde en anden og bedre egnet campingplads. "Vi" beslutter også, at når Henriette spørger om hun skal gå ud og kigge, så skal jeg sige ja!
Vi vælger at køre igen, men skal jo lige ud af pladsen... Først et ungt par der er søde at flytte deres camping møbler, og så er første sving klaret, derefter en autocamper, som skal flyttes og så er sving 2 klaret. I det tredje sving - et højresving - ser det egentlig umuligt ud, men en gammel "arbejdsskade" gør, at jeg ikke dømmer noget umuligt før jeg har prøvet. Med vores kofanger og forhjul næsten helt inde i et fortelt ser det ud til at campingvognen med millimeter i overskud, undgår det stengærde vi har på højre side. Bedst som jeg tror, at det er lykkedes, råber en tysk campist i samme sekund som bagenden af vores campingvogn rammer en parkeret bil, jeg har på venstre side som holder delvis på kørevejen, og som jeg i al min fokusering på andre ting, glemte. Bilen får desværre en bulet og ridset bagskærm og et knust baglygteglas - heldigvis skete der ikke person skade eller noget med vores campingvogn ud over et par ridser i i noget plastik under baglygten. Ejeren af bilen er ikke i nærheden og en service medarbejder fra campingpladsen, som overværede episoden, cykler op i receptionen for at se hvad han kan finde ud af. Efter en god time hvor service medarbejderen leder efter ejeren, ringer til campingpladsens forsikringsmand og jeg venter ved den skadet bil, giver vi op og jeg efterlader kopier af alle relevante papirer, og vi forlader pladsen - efter endnu et sving, hvor endnu en bil må flyttes.
Ganske vidst har vi et stort vogntog, men Camping Stobrec er udstyret med urimeligt små køreveje - for at maximere antallet af parceller skulle man tro. Når det så kombineres med højsæson og en masse parket biler, er det en udfordring for selv små vogntog at køre her.
Klokken er nu omkring 17, og vi beslutter at køre videre af kystvejen sydpå og finde en anden og bedre egnet campingplads. "Vi" beslutter også, at når Henriette spørger om hun skal gå ud og kigge, så skal jeg sige ja!
Læs med i del 2 hvor heldet tilsmiler os på Camping Galeb i Omis.