Kroatien 2014 - Del 2

Fra Camping Galeb til Camping Prapratno, Kroatien.
I første omgang var planen, at vi skulle slappe af nogle dage, inden at vi ville køre videre sydpå. Vi skulle også lige "justere ind" i forhold til varmen, da den stod på sol fra en skyfri himmel og 35 grader. Om natten var vi sjældent under 25 grader. Lidt nattisseri en af dagene efter for mange sodavand, afslørede en nattemperatur på hele 29 grader. 
1/8
Efter en halv times kørsel ankommer vi til Camping Galeb i Omis. Her får vi uden reservation, campingpladsens bedste parcel med kun 8-10 meter til vandet. Efter at have været på farten i 3 dage skal det gøre godt med lidt afslapning, og vi beslutter at blive her 3-4 dage.
Vega fattede hurtigt interesse for bruseren på stranden, eller rettere for "fodskylle hanen", som var af tryk-og-vandet-render-i-15-20-sekunder-typen. Når folk så havde skyllet deres fødder, så plaskede vandet jo videre lidt endnu til Vega's store fornøjelse.
Vega fik hurtigt fundet en spand, og så var det jo bare at stille sig klar.
Fra vores parcel er der udsigt til den del af byen Omis, der ligger på en bjergside.
Aftenstemning på en næsten tom strand.
2/8
Vega lærte lynhurtigt et nyt ord og allerede kl 7 næste morgen stod hun klar med sin spand, mens hun sagde "baje" (bade). Stranden på Galeb er grus ligende materiale, men i Kroatien tror jeg nok den vil gå under betegnelsen sandstrand.
Så tidligt havde hun stranden for sig selv.
Desværre viste en 5 minutters miljø patrulje ud for vores parcel, at strandgæsterne mangler et askebæger.
Jeg er i håndværkerkredse kendt for at sidde i "skovskidder stilling" istedet for at ligge på knæ. Vega har øjensynligt arvet denne stilling. I øvrigt mener jeg kun, at det er kvinder der bør ligge på knæ, men det er en helt anden historie.
Det var blevet tid til dagens 2. badetur og far-gravko blev bestilt til at grave Vega's helt egen private lagune.
Ligesom far så er Vega glad bare der er rat på - det var der på denne gummibåd, som vi til overpris købte i et "turist-supermarked" 
Det var blevet tid til aftensmad, og mens mor bestiller en flok pizza'er, så gik Vega og jeg på legepladsen ved siden af campingpladsens restaurant. Gyngen var lidt farlig...
...men vippen var sjov.
Vega på vej ud at gå med hundene. Det sjove er, at Sissi - den hvide hund - altid trække af h...... til når hun er i snor, og vi går med hende, men når Vega går med hende, så går hun pænt??
Aftenturen rundt på pladsen afslørede et noget specielt vogntog.
Jeg var henne og snakke med ejeren, som er en tysk mand, som havde solgt alt han ejede, og nu kører han rundt i Europa med sin traktor og ombyggede campingvogn. Han holder en topfart på 25-27 km/t. 
På siden af campingvognen havde han dette kort. Det med grønt viser en tur han har kørt, og den med rød er den han havde gang i, da jeg mødte ham. Hvor den skulle ende eller gik hen, vidste han ikke, men på forrige tur havde han knyttet gode venskaber i Bulgarien, så der skulle han forbi.
Bag Camping Galeb tårner bjerge sig også op.
Hvad mon kattene kigger på...
(Ingen katte eller hunde led overlast ved indspilningen af dette billede.)
3/8
Nyheden om en flydende kilde med koldt vand var også nået til Gastong.
Som Vega kunne han også finde på at stille sig op og vente til nogen kom og trykkede på knappen.
En dag hvor vi ikke lagde mærke til det, gik Gastong hen til bruseren i "myldretiden". Der stod en kvinde og vaskede sit hår med strålen fra fodskyllet, og Gastong stillede sig op ved siden af hende og ventede - kvinden kiggede lidt da hun åbnede øjnene efter hårvask, og så Gastong stå og vente på hans tur.
Om eftermiddagen kørte vi en tur op i bjergene bag Omis. Mange steder langs vejen stod disse kraftige wirenet til at fange løse sten på vej ned.
En lille "nedtur" fra bjerget.
Tilbage på campingpladsen er Vega med en snack i hånden klar til indtage stranden.
Hundene ville hellere blive i vognen bag den kølige brise fra 2 ventilatorer. Må i øvrigt lige bringe en stor ros til vores 3 år gamle 150 kr Harald-godt-nok ventilator til højre. Den kørte hele dagen på hundene, og når Vega skulle i seng fik hun den med i "soveværelset", hvor den kørte hele natten på hende og os. Om morgnen blev den så flyttet ud og køre på hundene igen, og så fremdeles kørte denne ventilator i godt 14 dage, 24 timer i døgnet uden at bryde sammen. 
4/8
På campingpladsen lejede vi en båd for at sejle ud og se Omis fra vandsiden. Både som denne på billedet koster 90 kr i timen at leje eller 450 kr for hele dagen. Her kunne også lejes jet-ski ligesom der også på stranden er både windsurf og kitesurf skole.
Selvfølgelig gik der ikke længe før Vega overtog styrringen.
En del af byen Omis.
Æblet falder ikke langt fra stammen, så Vega gav den ordentligt gas
Vi besluttede hurtigt, at vi ville sejle over til øen Brac, der i vores ubefarne øjne ikke lå langt væk. Da vi er ca. en halv time ude "på åbent hav", bliver vi belønnet med 2 delfiner, som leger i vandet.
Ydermere havde de kurs mod os, så bådlejen var lige her alle pengene værd.
Vega er ikke søsyg, men det der med at sejle var lige os, så vi var efterhånden ramlet ind i hendes middagslur. Turen til øen Brac, som vi antog ville tage 10-15 minutter, tog så en time.
Vega kom dog hurtigt på benene igen.
Over på Brac fandt vi en lagune, hvor vi lagde til og spiste noget medbragt mad. Her var ret smukt og privat indtil andre Rent-a-boat-turister kom sejlene.
På vej hjem måtte Vega overgive sig og faldt i søvn i armene på mor.
Vores parcel fra vandsiden.
Vi er stadig ikke helt sikre på om det her par blev gift nede på stranden om aftenen, eller om det var en optagelse til en film eller serie.
5/8
Morgen stemning før strandgæsternes indtog.
Det er blevet tid til at se noget nyt, så tirsdag sætter vi kursen mod Dubrovnik.
Dog ikke før 3 tyske campister har hjulpet med at få Alpina'en ud af "sandkassen". Parcel nr. 8 er med en bund af sand og på vej ind med mover, så jeg godt næsehjul og de 2 aksler grave sig lidt ned, så vi måtte have hjælp, da den skulle den anden vej.
Først skal vi dog lige igennem den kø, der er hver dag i Omis. Kystvejen i og omkring Omis er en stor kø her i højsæsonen, og vi havde tidligere oplevet en 10 min. køretur som tog 45 min. Men der er ingen vej uden om, for vi skal mellem de 2 bjerge forrest i billedet, og over de 2 i baggrunden for at komme ud til motorvejen.
Så snart vi er ude af Omis begynder opstigningen. Vi havde på Galeb snakket med et dansk par, som med et mindre vogntog havde kørt denne rute og beskrev den som stejl, smal og med en tunnel med meget dårlige oversigts forhold - det kunne jeg ikke stå for, så vi skulle naturligvis denne vej.
Cetinafloden.
Man var igang med at lave en omfartsvej i bjergene som skal lette presset på kystvejen i Omis. På billedet kan man se omfartsvejen/tunnelen komme ud af bjerget, men der var igen bro eller indgang i modsatte bjerg endnu.
En bane og ingen mulighed for at se evt. modkørende i denne tunnel.
Da jeg har lagt an til det specielle sving, kommer der natürlich en tysker.
Inde i tunnelen er der kun lige plads til 2 biler, men ikke hvis den ene medbringer et kæmpe lokum af en campingvogn - serberen bakker ud af tunnelen igen. 
Tunnelen er opgivet til 3,6 meter i højde, og det er den sikkert også... på midten. Vores campingvogn er 2,7 meter høj, og vi lå midt på vejen, alligevel så der ikke ud til at være meget plads på begge sidder i toppen af campingvognen.
Endelig er vi ude på motorvejen, men vores aircon driller lidt, så vi må køre med åbne vinduer for at holde varmen ud. Om det var den vej den kom ind - de åbne vinduer - ved vi ikke, men pludselig skriger Vega og i hendes hårbund sidder en hveps, som har stukket hende. Lidt trøst fra mor, og så er hun klar igen.
Vi holder ind på en rasteplads for at få frokost, men desværre er der ingen skygge. Vi har konstateret at airconnen i bilen er stået af, og vil ikke komme med bare tilnærmelsesvis kold luft. Det jo meget lækkert i 43 grader, som vi måler her på rastepladsen. Varmen er begyndt at tære på Henriette, som er i sjette måned og Vega fik i går en omgang - tror vi - varmeknopper, og hundene halser på livet løs i den varme bil uden aircon, så vores planer om Grækenland og potentielt mere varme, bliver her på rastepladsen taget op til overvejelse. Grækenland taber, og vi beslutter at blive i Kroatien.  
Udsigten fra rastepladsen fejlede til gengæld ikke noget
Vi er ca. 80 km fra Dubrovnik, og er enige om, at vi drejer ind på næste campingplads, vi kommer til. Der kommer hurtigt nogle skilte med campingpladser forude, og vi valgte det der pegede mod Camping Prapratno.
 Modsat Camping Galeb så var der her på Camping Prapratno mulighed for at vælge strøm fra i overnatningsprisen, så nu havde jeg mulighed for at teste "solcelle-vinkling"
Solcelleregulatoren syntes godt om alt sol vi har fået i dag..
Pladsen er uden parcel opdeling og underligt nok er der asfaltbelagt og tennisbaner, i første række til vandet og i øvrigt hegn mellem campingplads og strand. 
Til aften kørte vi op på en restaurant, som er anlagt på en bjergside og med udsigt over bugten, som campingpladsen ligger i.  
Vega fik spagetti kødsovs og efterlod klør 5 på den hvide dug.
Udsigten fra restauranten over campingpladsen.





Læs med i del 3 hvor vi planlægger et tilbagetog.