Kroatien 2014 - Del 3

Fra Camping Prapratno af kystvejen til Camping Venezia, Venedig.
Vi havde før kørt på dele af den smukke kystvej i Kroatien, og da vi nu havde fået god tid, valgte vi at turen nordpå skulle være langs kysten hele vejen til Pula. Fra Pula til Venedig kørte vi på en blanding af motorveje, hovedveje og kystveje.
6/8
Restauranten som vi besøgte i går ses i toppen af billedet.
Man føler sig lidt som abe i bur, når man står bag hegnet på campingpladsen og kigger ud på stranden.
Under frokosten i vognen så jeg 3 ting jeg blev nød til at have et billede af..
Første billede blev af en gammel transporter med en special form for soltag eller hævetag.
Andet billede blev af vores tyske naboer, hvor kvinden "opdragede" lidt på deres hund, som for øvrigt var på størrelse med Sissi og Gastong.
Tredje billede blev af en barnecykel med et flot navn.
I varmen var Vega glad for ventilatoren...
...MEGET glad!
Hvad sker der nu tænker du, tillad mig at forklare.
Vi havde set en due med noget snor rundt om dens ben, som den haltede på. Vi besluttede, at den skulle fanges, så vi kunne udføre lidt pet-rescue på den...  
Om duerne havde luret mig, eller om vi havde fået smidt for meget "lokke-brød" rundt om fælden, ved jeg ikke, men vi fangede ikke duen. Til gengæld vakte vores fælde foran vores cv opsigt... en tysker der kom forbi - som vi havde set sidde ved sin autocamper og betragte duejagten - spurgte også ind til, hvad vi havde gang i, og fik naturligvis en forklaring. Hans kommentar var, at deres konklusion havde været, at danskere er småtosset - han kunne jo ikke vide, at vi tænker det samme om folk fra Tyskland. 
Eftermiddagen gik med at bade på sandstranden foran campingpladsen. Her er det rent faktisk sand, dog i så finkornet en størrelse, at det er svært at grave i fordi, at det er så kompakt.
7/8
Da der ikke rigtig var noget, der tiltalte os på Camping Prapratno - ud over prisen - valgte vi at lette benene og køre nordpå igen. På denne rasteplads havde vi en pragtfuld udsigt.
Vi havde en aftale med ca. 650 km kystvej fra Prapratno til Pula. I første omgang skulle vi bare 170 km tilbage til Camping Galeb i Omis.
GPS'en ledte os på et tidspunkt gennem i lille by, hvor jeg efterfølgende syntes, at det gav mening, at der før byen var en skilt med gennemkørsel forbudt for lastbiler, for der var ikke meget plads inde i centrum.
Vi gjorde os ikke nogen forhåbninger om endnu engang at få en strandplads på Camping Galeb, men lykkens gudinde smilede til os og parcel nr. 9 var ledig - dog kun en dag, men jeg lavede en aftale med polakkerne på plads nr. 10, der var ved at pakke sammen, om at jeg gik med op i receptionen dagen efter, hvor de ville tjekke ud... kl. 06.00!
Ud på eftermiddagen kom der "out of nowhere"  en ordentlig regnskylle, som hurtigt fik strandgæsterne til at fortrække.
De 2 franske damer, som lå foran vores campingvogn, prøvede at holde deres håndklæder over hovedet som beskyttelse mod den kraftige regn - uden held. Vi fik helt dårlig samvittighed, som vi sad der helt tørre under vores markise, så vi inviterede dem ind i tørvejr.
8/8
Som nævnt gik jeg med polakkerne op i receptionen, da de skulle tjekke ud og sikrede mig parcel nr. 10. Den var først reserveret igen om 8 dage, så nu var udsigten sikret den næste uges tid. 

Østrigerne der havde reserveret parcel nr. 9 til højre for os, kom også hurtigt på plads og til vores held var de nogle søde naboer, som vi snakkede meget med under hele vores ophold, mens deres børn legede med Vega og hundene.
Parcel nr. 8 havde også fået nye beboere. En tysk familie som vi også snakkede en del med - primært fordi deres dreng kom rendende fra 7 morgen til 7 aften for at snakke med hundene.
Med vores nye parcel var der også blevet længere til vandet og sandet, så når Muhammed ikke kan komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed - således hentede jeg 40 liter sand og og en balje varmt havvand til Vega, så der var ordentlige forhold på parcellen.
Dukke bliver vasket på den hårde måde.
Vega havde flere gange været over og kigge på naboernes spand til gråvand. Pludselig gik hun hen og hentede sin egen mindre blå spand, snuppede naboernes større blå spand og stillede sin egen. - hun må som far syntes, at større er bedre. 
Efter narrestregerne med nabospanden ville Vega ud at sejle, og snuppede sin gummibåd og gik mod vandet.
9/8
Ny dag og allerede kl. 8 står Vega klar og venter på, at der kommer en og trykker på hanen. 
Parcel nr. 12 kan jeg også godt anbefale, da den er stor og ligesom nr. 8, så er der kun nabo til en side. Dem der senest havde ligget her havde ydermere placeret et telt udenfor parcellen.
Eftermiddagen fik vi til at gå med en køretur i bjergene bag Omis. Billedet her ville gøre sig godt i en salgs annonce. 
Helt oppe på toppen af bjerget så vi denne idyllisk liggende landsby.
Mange steder voksede der "vild" rosmarin, så vi nuppede et bundt, som vi kunne krydre den pizza med vi ville lave til aftensmad.
Vi blev sku alligevel usikre på, om det nu var rosmarin, så vi nøjes med kun at pynte halvdelen med en smule. 
Jeg er stærk tilhænger af blåskimmel ost - også på pizza - men det er pænt svært at finde i Kroatien. Det tætteste jeg kom er de hvide klatter på pizzaen, som jeg fandt i et supermarked som smøreost med navnet "Ala gorgonzola" - smagen var derefter... la,la!
10/8
Dagen var gået med den sædvanlige badning og dovenskab, så sidst på eftermiddagen, gik vi en tur ind til Omis for at se mere af byen og finde et sted at spise.
Vi fandt et lille hyggeligt sted som et par tyskere anbefalede, mens vi stod og læste menu kortet. Jeg bestilte svin med ost og Henriette bestilte kylling, og det kom til bordet på 2 enormt store tallerkener fyldt til bristepunktet. Maden var god, men der manglede mayo til fritterne, og dette kommenterede jeg overfor tjeneren  - så man lige julelys i mine øjne, da han kom tilbage med en 1 L tube til fri afbenyttelse. Maden var så rigelig, at vi kunne tage 2 stk. kyllingfileter og lidt svin med hjem til hundene. Det er ikke Henriettes kop the, når jeg efter et restaurant besøg tager resterne med hjem til hundene, men ordet pinlig opererer jeg ikke med!   
Mens månen er på vej op går endnu en dejlig dag på held.
11/8
Morgen stemning set fra campingvognen og lige som vi elsker den.
Vi havde fået nye naboer til venstre og de havde placeret deres campingvogn helt op til "grænsen" på parcellen så deres vinduer åbnede ind på vores parcel. Det ene af deres vinduer var åbnet helt op under en af vores, men heldigvis var deres ikke af klik-typen, men med trinløs justering, så da vi senere på ugen skulle videre, kunne vi få lukket vores vinduer uden for meget bøvl.
12/8
Endnu engang havde vi til ågerpris fundet et nyt badedyr til Vega og tilhørende badevinger.
Der var bare ingen bund i baderingen, så Vega syntes mindre godt om stabiliteten.
Take 2. Efter far havde leget Storm P. med lidt gaffa var Vega klar til at prøve igen. Det blev heller ikke nogen succes - måske næste år.  
Vi ville prøve at dublere den gode oplevelse vi havde sidst, vi lejede en båd i Omis, men denne gang skulle vi en tur op af Cetina floden. På denne tur havde Vega en ny copilot.
Breden var mange steder fyldt med små intermistiske fiskehytter. 
Det var en noget anden oplevelse at sejle på en flod kontra i havet. Her på floden afløste det ene smukke sceneri det det andet - og ud over alle turisterne i egne, lejet og guidet både, var her en ro som egentlig er en smuk kontrast til de voldsomme bjerge, der er på begge sider af en.
Da vi i forgårs kørte rundt i bjergene langs floden, så vi godt et par minibusser med turister iklædt h-seler, der blev læsset af nær toppen og forsvandt ud mellem træerne. I dag kan vi se, at det er en svævebane de skulle ud til, da der her er spændt wire ud, og der flere gange kommer en person svævende og skrigende meget højt over floden. 
Man kan lige ane de modige stå på skråningen.
Meget passende ikke langt derfra var denne jomfru Maria sat ind i bjergvæggen.
En halv times sejlads nede af floden ligger denne restaurant med kajplads, så man kan lægge til og få frokost eller forfriskning.
Vega var tosset med at have hånden i vandet, mens vi sejlede, så det fik hun naturligvis lov til med far som "ankermand" - det varede lige indtil mor begyndte at betvivle sikkerheden i projektet.
Efter ca. 45 min. kom vi til endnu en restaurant, hvor en masse rent-a-boat både lå til kaj. Her begyndte også at komme rafting både, så det var nok ved at være på tide at vende om inden, at der blev for lavt.
På vej tilbage møder vi nogle som er hoppet i det iskolde smeltevand, så her kunne man se, hvor lavt der egentlig er på delen af floden. Jeg observerede også skruen på vores bådmotor som flere gange hvirvlede bundslam op og vandet blev grumset, 
Vi fandt et godt sted og bandt båden til et træ og spiste lidt medbragt mad. Selvom jeg kækt havde erklæret, at jeg skulle i vandet, da turen begyndte, blev det ikke til noget, da det kun var ca. 5 centimeter varmt.
Det er lige en udsigt man kan holde til mens man spiser frokost.
Lille Vega copy cat ville gerne lege med mit GoPro kamera - som hun lige skal instrueres i brugen af - så hun fik lov, og jeg trykkede på optag inden jeg gav det til hende. Hendes optagelse følger herunder.
Det er svært at se - minder mig om jeg ønsker mig en 300mm telelinse i julegave, anyone? - men ca. midt i billedet holder der en autocamper foran den smalle og lave tunnel vi var igennem, da vi kørte til Prapratno, og vi havde faktisk tænkt, at autocampere ville have svært ved at komme igennem der, og det bevidnede denne ved at holde stille der, de 10-15 min vi havde udsigt til tunnelen.

Et bevis på de mange wirenet langs bjergskråningerne gør nytte. Her er det slået helt i stykker af faldende sten.
Formodentlig faldende sten fra arbejdet med den nye omfartsvej oven over.
13/8
Petit var igang med at grave et hul under træet på vores parcel - her var firben og de skulle findes.
God humor på stranden.
For at køle hundene lidt fik de isterninger som især Gastong syntes om.
Vega var efterhånden blevet ret god til selv at gå på potten, men det er jo også nemt at lære og praktisere, når man render med røven bar dagen lang.
14/8
Selvom der egentlig var 4 dage tilbage til vores parcel var reserveret til anden side, så var det blevet tid til at se noget nyt, og turen gik derfor videre langs kystvejen mod Pula uden vi kendte dagens mål udover det formentlig ville være omkring Zadar.
2 sammenvokset oliventræer.
Da vi nærmede os Zadar besluttede vi at køre til Camping Zaton.
Ankommet til Zaton får vi os noget af en overraskelse af den ubehagelige slags. En overnatning i sjette række til vandet, 2 personer, en lille bitte Vega og 3 hunde.. 90 Euro!!! Det er simpelt hen for vild en pris, og vi fortrak hurtigt fra receptionen med uforettet ærinde. Ikke så langt fra Zaton havde vi set skilte til andre campingpladser, og dem ville vi tjekke ud i håb om en overnatning til menneskepenge. Første campingplads - som jeg har glemt navnet på - havde ganske vidst 2 ledige parceller, men man lå så tæt som sild i en tønde, så vi kørte videre. Næste campingplads - Ninski lagune - var en meget lille campingplads med et skarpt højresving og en stejl nedkørsel som indgang til pladsen. Her var en ledige parcel ned til vandet med en fantastisk udsigt - men ak ja - med hiv og sving kom vi ind på selve campingpladsen, men endnu en nedkørsel og et skabt sving til strandpladserne var simpelt hen for småt til Alpinaen, så skuffet måtte vi køre igen.  
På vej rundt mellem de forskellige campingpladser havde vi kørt forbi gruspladsen her, ned til vandet og en lille lystbåd havn.Vi besluttede, at her ville vi overnatte, så hvad der startede med 90 Euro for en overnatning endte med at blive gratis. Broen i baggrunden fører til øen Vir.
Vores smukke og gratis udsigt. 
Vega og Sissi gik hurtigt på opdagelse i terrænet.
Hen under aftenen drev nogle mørke skyer ind over, men de undlod at give vand fra sig.
Jeg gik ned på havnen for at se om drengene havde fanget noget. Her mødte jeg en kroatisk mand, der stillede sig lidt tvivlende overfor vores gratist overnatning, og via hans udmærket tyske kunne jeg forstå, at han ikke syntes, vi på den måde ikke bidragede til den kroatiske økonomi.. Jeg prøvede at forklare ham om vores lange tur gennem Kroatien, hvor vi havde brugt massere af penge, men det prellede af på ham. Så forklarede jeg ham, at så var der jo "vagt" på havnen i nat - i form af os - men heller ikke det så han ud til at kunne bruge til noget. Lidt frækt spurgte jeg ham, om det var ham der ville have lidt penge, men det var det ikke sagde han. Han sagde også noget med noget policia og en anmeldelse, som jeg ikke helt fik fat i, men det tog jeg nu stille og roligt - politiet kan jo ikke tvinge en der er træt til at køre videre. Så jeg takkede for snakken, og manden kørte igen. 
Lidt fisk og krabber som drengene på havnen havde fanget.
15/8
Næste morgen inden afgang var Vega pludselig væk. Jeg fandt hende på trækket, og enten var hun træt ellers er hun bare meget glad for vores nye campingvogn. Bemærk ledningen til lyset som hænger fordi den ikke er ført rigtigt gennem trækket - jo jo, det er et rigtigt pragtstykke af en klargøring vi fik i Holbæk!
Vi havde brugt en del strøm i aftes og i nat (ventilatorer), så solcellerne blev vinklet fra morgenstunden, så de kunne fange solen og lade batterierne op inden afgang.
Lokal triumfbue hvor en del havde været på i siderne.
Et stykke før Senj holdt vi frokost på en rasteplads ,vi har brugt 2 gange før ved tidligere besøg i Kroatien
Samme rasteplads i 2011 med vores gamle vogntog. 
Da vi kommer til Pula, spiller vi det sikre kort og kører videre til Istrien og Camping Lanterna.
Da vi parkerer på p-pladsen ved Lanterna, ser vi hvordan en 3 uger gammel campingvogn ser ud, når den er påkørt bagfra af nogle venner.
Heldigvis er der en ledig parcel ved vandet og hundestranden. Faktisk er der flere - også i første række - men for første gang oplevede vi at udvalget af pladser hænger sammen med, hvor mange dage man bliver. Vi ville kun blive 2 dage og måtte nøjes med en plads i anden række.
Naboerne havde en dreng på Vega's alder og de fandt hurtigt sammen og lavede ballade.
Januka var en sand gentleman og skubbede Vega rundt i hendes bil. 
Om aftenen gik vi på pladsens restaurant og en af tjenerne brød ud i høj latter, da hun så Vega smurt ind i spagetti og kødsovs. 
16/8
Næste dag stod den på regnvejr.
Så dagen blev brugt inden døre...
...hvor der blev set "Frode får" til den store guldmedalje. I øvrigt en rigtig god tegnefilm/serie som også er lavet så voksne syntes, at den er sjov. 
Mens Bamse tæver Kyling på skærmen, laver jeg endnu engang pizza til grillen. Vores pizzasten og den nye Q2000 gasgrill er den bedste investering vi har gjort længe - vi syntes de bliver bedre på grill end fra mangt et pizzaria.
Bemærk den tomme ølflaske der agere kagerulle i manglen på samme.
17/8
Ny parcel??
Mens jeg sad og nød udsigten under markisen ankom et tysk vogntog, som parkerede foran vores campingvogn. Det viste sig at være de nye "ejere" af vores parcel, som de havde reserveret og dette havde vi intet fået i vide om, da vi fik den tildelt i receptionen!! Klokken var tæt på 13, så i en fart fik vi pakket sammen og kørt vores vogntog til side, og så kørte jeg lettere irriteret op i receptionen for at få en forklaring. De kunne ikke rigtig give en forklaring på, hvorfor vi ikke havde fået dette i vide ved ankomst, men de kunne dog tilbyde en ny parcel med vandudsigt i samme område, og det takkede vi ja til, og opstilling nr. 9 ud af 14 på denne sommertur kunne begynde.
Den nye parcel havde en ganske god udsigt i anden række til vandet. Tilmed er den så stor (15x15 meter), så man kunne placere 2 stk. Alpina 743 på den. 
Om eftermiddagen tog vi toget rundt på Lanterna for at se hvor stor pladsen egentlig er. Jeg kan anbefale, at man sidder forrest, da vi bagerst sad i konstant dieselsmog fra traktoren, der trak vognene.  
Sydsiden af campingpladsen har fine forhold med sandstrand, men her er der kun lejligheder og hytter og ingen mulighed for camping.
18/8
Farvel til Lanterna og kursen er sat mod Venedig, men først skal vi lige handle lidt i det nye store supermarked som er skudt op 400-500 meter fra campingpladsen. Der er ingen p-pladser til vogntog, så vi benyttede græsplænen over for.
På Lanterna havde vi snakket med nogle tyskere, som fortalte, at deres venner havde siddet i kø 5 timer fra grænsen mellem Slovenien og Kroatien, på vej til Istrien og Lanterna. Mens vi kørte mod Slovenien og nordpå, så vi godt at køen sydpå var meget lang, og vi priste os lykkelige over ikke at sidde i den kø. Men karma kom og ramte os lige i røven, da vi allerede 10 km før grænsen til Slovenien også ramte en kø, som varede knap 2 timer, og helt indtil vi skulle på motorvejen godt inde i landet.


Følg med i del 4 og få afslutningen på vores ferie med en masse billeder fra smukke Schweiz.