Sommerferie Kroatien 2023 - Del 2
​Nu var det sjette gang, at vi var i Kroatien, og vi har aldrig oplevet “så meget” dårligt vejr. Boravinden kom og gik, og regnen ligeså. Så for alle pigerne stod dag 7 på skærm det meste af morgenen. Herefter blev jeg tvunget i et shoppingcenter efter “fornødenheder”
Vega smed "jeg-gider-ikke-kortet" og blev alene tilbage i vognen med Atlas.
Efter middag klarede det op, og jeg så mit snit til en date med “Ozujsko” i lejrchefstolen. Men så nemt slap jeg ikke, for hen på eftermiddagen var Henriettes familie sat stævne til en tur op på bjerget bag byen, for at se borgen Starigrad.
SHIT en tur det blev! Det var overskyet, og det var perfekt vejr, troede vi. Det var det også i forhold til turen derop. Men just ankommet til toppen, begyndte det at tordne og lyne. Først var det bare fascinerende, men da et lyn slog ned tæt på, så tæt, så hår på arme og hoved rejste sig og man kunne mærke en sitren i luften af elektricitet, så gik alvoren op for os (se videoen hvor Henriettes niece fangede det på sin telefon), og vi skyndte os ned af bjerget igen. For lige at øge spændingen, så begyndte det at regne i lår tykke stråler, og vejen ned blev glat. Tilbage ved vognen fik bøffen en hurtig aftentur, og så var det ellers i putkassen og bearbejde oplevelserne.

​God fornøjelse med Del 2 
1/7 - Dag 7
Dagen startede ud med dårligt vejr...
...så der var dømt skærm fra morgenstunden.
Da skærmtid var overstået gik vi i et shoppingcenter efter fornødenheder.
Da vi kom tilbage var solen brudt frem og klokken var blevet over 12, og så må man gerne drikke en lille pilsner.
Selvom vi har vandret derop før, på en tidligere sommertur, og det er en strabadserende tur, så satte vi, dem der gad fra Henriettes familie, stævne til en tur op til borgen Starigrad.
Det var overskyet og mørkt i horisonten og det tænkte vi umiddelbart var en fordel i forhold, at vi ikke skulle døje med varmen på vej op...
Ankommet til toppen.
Mens vi gik og nød udsigten på toppen begyndte det at lyne i det fjerne.
Lynet slog ned kun et par hundrede meter fra borgen.
Det havde været noget af en (skræmmende) oplevelse for alle med lyn og torden så tæt på, og for lige at toppe det, så begyndte det 2 sekunder efter dette billede blev taget at regne i lårtykke stråler, så turen ned af bjerget var noget af en udfordring fordi vi skulle navigere på de smalle og stejle stier, sammen med en syndflod af regn.
Herefter stod den på tidlig aftensmad og en helt rolig aften, hvor oplevelserne blev fordøjet.
2/7 - Dag 8
De gange vi har lejet en båd og sejlet på Cetina river, som har sin udmunding i Omis, så har vi helt oppe ved enden af floden (hvor man ikke kan sejle længere med motorbåd), mødt riverrafters som har deres "endestation" samme sted. Hver gang har vi sagt til os selv, at det vil vi prøve når pigerne er gamle nok, og det var de nu.
I bil blev vi kørt 11 km ud i bjergene, hvor ruten til riverrafting starter. Herfra skulle vi så følge floden tilbage de 11 km.
Det var en rimelig intens tur, så jeg har ikke så mange billeder derfra, da jeg havde nok at gøre med at holde fast!
Det var en flot tur, hvor vi flere gange undervejs stoppede, så vi kunne bade i floden.
Vi stoppede også et sted, hvor vi kunne springe fra klipperne.
Skud ud til vores og Henriettes søster og hendes mands børn, de fortrak ikke en mine til trods for, at båden væltede rundt på floden og alle gjorde deres bedste for at holde fast. Skulle jeg nævne én ting, der kom bag på mig i forhold til de forventninger, jeg havde på forhånd til oplevelsen, så var det at man skulle ro meget af strækningen (fordi den et stykke af vejen var relativ flad). Jeg havde forstillet mig en tur, hvor vi blev drevet frem hele tiden. Vi var vidst alle godt brugte i vores arme, da vi var færdige med turen.
Slutpunktet på turen lå et par kilometer fra byen, hvor vi blev kørt det sidste stykke tilbage og kom under den nye bro mellem bjergene, som er en del af den nye hovedvej, som skal aflaste den massive trafik, der ellers normalt er ind gennem Omis by.
Tilbage ved vognen gik resten af dagen med afslapning.
3/7 - Dag 9
Som altid så slutter og starter alle dage med en lang gåtur med bøffen. Denne morgen blev den ekstra lang, da vi havde planlagt endnu en aktivitet, hvor Atlas ikke kunne komme med.
Ligesom med riverraftingen, så har vi også på bådture, på Cetina river set folk komme svævende langs ziplines højt over floden. Der har vi også tænkt "når pigerne bliver store nok..."
Nova var blevet de 8 år som var nedre grænse, så nu skulle det være. Igen blev vi i bil kørt fra Omis by og ud i bjergene, denne gang blev vi dog ikke kørt langt ud, men højt op. Herfra skulle vi vandre og klatre yderligere op i bjergene, hvorfra turen med i alt 8 ziplines skulle bringe os til bunden igen.
Først skulle alle have lidt træning på en kort prøveline.
Herfra skulle der så vandres og klatres en lille halv time til startpunktet af første zipline.
Vores seje unger! 
Første zipline var den længste, højeste og hurtigste - 700 meter lang, 150 meter over bjergsiden og 65-70 km/t. Her skulle ungerne køre sammen med en guide og uden at kny, blev de alle tre koblet på linen og blev som de første sendt afsted.
Der var en storslået udsigt fra de fleste startpunkter.
Grundet vægt, eller mangel på samme, måtte Vega kun tage 3 af de 8 ziplines alene.
Nova og fætter Jarl måtte kun tage en enkelt zipline alene.
På næstsidste zipline ud af de 8, måtte man stoppe nogle sekunder over floden og nyde udsigten.
Tilbage ved vognen igen, hvor Atlas har smidt sig foran ventilatoren da han blev lukket ud.
Endnu engang indtog vi aftensmaden inde i byen.
Dagen gik på hæld iført fuldmåne.
Endnu et dejligt og særdeles aktivt ophold i Omis var ved at være ved ende. Henriettes familie skulle hjemover og vi skulle videre til det der ville vise sig som en perle af en campingplads, hvor vi skulle være en uge, og den i udpræget grad bare skulle stå på afslapning.

Så kom med helt ned i gear og se hvordan del 3 af vores sommerferie udfolder sig.