Sommerferie Kroatien - Del 3
Dag 10
Skiftedag. Vores uge på Kamp Galeb var slut, så vi rev sigøjnerlejren ned og rykkede teltpælene 10 km sydpå, til Autokamp Sirena. En autocamperplads, hvor jeg i den grad fik kamp til stregen, i forhold til at få Alpina’en ned på nederste bjerghylde. Af små kringlede veje måtte jeg bakke halvdelen af vejen ned af bjerget.
Men vi blev belønnet! Det var en sand perle af en plads, og jeg havde naturligvis booket pladsens bedste parcel. Derfra var der en vildt fantastisk udsigt, og vi kunne se frem til en uge med fuldstændig ro på, for pladsen ligger langt fra byen, og der var hverken pool eller andre luksusgoder. Til gengæld var der en fantastisk udsigt, og det klareste vand vi har set i Kroatien.
Vi så frem til ugen der kom, og håbede den blev lige så god, som ugen i selskab med Henriettes familie.
Skiftedag. Vores uge på Kamp Galeb var slut, så vi rev sigøjnerlejren ned og rykkede teltpælene 10 km sydpå, til Autokamp Sirena. En autocamperplads, hvor jeg i den grad fik kamp til stregen, i forhold til at få Alpina’en ned på nederste bjerghylde. Af små kringlede veje måtte jeg bakke halvdelen af vejen ned af bjerget.
Men vi blev belønnet! Det var en sand perle af en plads, og jeg havde naturligvis booket pladsens bedste parcel. Derfra var der en vildt fantastisk udsigt, og vi kunne se frem til en uge med fuldstændig ro på, for pladsen ligger langt fra byen, og der var hverken pool eller andre luksusgoder. Til gengæld var der en fantastisk udsigt, og det klareste vand vi har set i Kroatien.
Vi så frem til ugen der kom, og håbede den blev lige så god, som ugen i selskab med Henriettes familie.
4/7 - Dag 10
Bøffen fik en sidste morgentur i området omkring Kamp Galeb.
Sigøjnerlejren er pakket ned og efter afregning, så kunne vi komme videre ned langs kysten til Autokamp Sirena.
Vi havde reserveret plads på nederste "bjerghylde", hvor der dimensioneret til autocampere, så det betød, at jeg skulle bakke det meste af vejen ned for, at Alpina'en kom til at vende rigtig dernede, da der ikke var plads til at vende den på mover, hvis jeg kørte forlæns ned.
En del af vejen vi kom bakkende ned af.
Vores parcel foran Kabe'en til højre.
Hjemmefra havde jeg været meget på Google Street View og set Youtube film fra pladsen, hvor jeg prøvede at anskue hvor meget plads, der var på parcellen. Min vurdering var, at vi lige burde kunne være der, men da vi ankom var der et lille problem. Svenskeren i Kabe'en var kørt så langt frem, så hans trækstang stak ind på vores parcel, for ellers kunne han ikke få sin markise ud på grund af et træ, og han nægtede at flytte sin vogn tilbage. En opmåling viste, at vi så havde knap 10 meter fra hans trækstang og frem til halvmuren, og Alpina'en måler 9,38 meter. Med hiv og sving og en masse gange frem og tilbage på moveren, kom vi på plads. Normalt går der aldrig lang tid fra vi lander på en plads, til jeg drikker en øl med naboen, men af naturlige årsager blomstrede venskabet aldrig med svenskeren.
Hjemmefra havde jeg været meget på Google Street View og set Youtube film fra pladsen, hvor jeg prøvede at anskue hvor meget plads, der var på parcellen. Min vurdering var, at vi lige burde kunne være der, men da vi ankom var der et lille problem. Svenskeren i Kabe'en var kørt så langt frem, så hans trækstang stak ind på vores parcel, for ellers kunne han ikke få sin markise ud på grund af et træ, og han nægtede at flytte sin vogn tilbage. En opmåling viste, at vi så havde knap 10 meter fra hans trækstang og frem til halvmuren, og Alpina'en måler 9,38 meter. Med hiv og sving og en masse gange frem og tilbage på moveren, kom vi på plads. Normalt går der aldrig lang tid fra vi lander på en plads, til jeg drikker en øl med naboen, men af naturlige årsager blomstrede venskabet aldrig med svenskeren.
Med koblingshandsken liggende oppe på halvmuren er vi kommet på plads.
Men sikke en udsigt vi havde med frit udsyn over bjerge, strand og vandet.
Den udsigt kunne vi godt leve med en uge.
Der måtte en Karlovack og et shot til at fordøje udsigten - lige der var livet heller ikke så ringe.
Pigerne gik straks i gang med jagten på fisk og vi kunne overvåge det hele fra vores parcel.
Der havde lige været en kort byge, hvor der bagefter fulgte en smuk regnbue.
Nova var godt tilfreds med udsigten som bagrund mens hun kreerede en tegning.
Vores svenske nabo var kørt op for at tømme spildevandstanken og resten af rækken var også kørt, så jeg sendte dronen op for at få lidt video fra pladsen.
Vi sluttede aftenen med at gå en aftentur rundt i området. Den stejle vej her er ned til stranden ved siden af campingpladsen. Når biler skulle op herfra var det med fulde omdrejninger i lavt gear.
Derefter en tur ned til en havn ved siden af pladsen.
Vi nød den smukke solnedgang.
Hen under aften begyndte det at blæse lidt, og jeg så godt svenskeren ved siden af pakke sin markise sammen, men jeg tænkte, at vores var godt sikret, så jeg lod den være ude... Men pludselig tog fanden ved vinden og vores markise begyndte at hoppe og danse, så med Henriette hængende i markisen, fik jeg hurtigt løsnet stormstropper, fjernet overliggerstænger, og rullet den ind inden Henriette lettede.
Efter en snak med svenskeren erfarede jeg, at der næsten hver aften når solen er gået ned og varmen er på retur, så kommer der nogle vilde vinde rullende ned af bjergene vi ligger ved foden af, så markise og løse genstande skal sikres næsten hver aften - der er altid en slange i paradis, og her er det vinden.
Efter en snak med svenskeren erfarede jeg, at der næsten hver aften når solen er gået ned og varmen er på retur, så kommer der nogle vilde vinde rullende ned af bjergene vi ligger ved foden af, så markise og løse genstande skal sikres næsten hver aften - der er altid en slange i paradis, og her er det vinden.
5/7 - Dag 11
Morgentur med bøffen og nyt terræn som skal markeres.
Vi gik en tur ned af stranden nu den endnu ikke var fyldt med mennesker.
Solen var ret intensiv, så jeg monterede solsejlet uden på markisen for at skabe mere skygge - lidt Storm P, men det virkede.
Ude i det fjerne kunne vi se nogen der kom roende...
...da de kom tættere kunne vi se et dansk flag, men om det også var danskere melder historien ikke noget om.
Endnu engang var der dømt store badedag og pigerne elskede allerede det super klare vand, hvor de kunne snorkle og se en masse fisk, søstjerner, søpindsvin og meget andet.
Det var hyggeligt, at vi altid kunne se hjem når vi var nede på stranden.
I Omis havde jeg hos Henriettes familie tabt min telefon i pool'en. Så så man mig straks springe i med tøj og bilnøgler osv. i lommen for at redde min telefon. Kun for at finde ud af, at den er vandtæt til 4 meters dybde i op til 30 minutter (Iphone 11)
Fedt tænkte jeg, så kan jeg bruge den til at filme under vand, og på den note, slæbte jeg den denne dag med på stranden for at filme pigerne......
Fedt tænkte jeg, så kan jeg bruge den til at filme under vand, og på den note, slæbte jeg den denne dag med på stranden for at filme pigerne......
...efter jeg havde filmet pigerne under vandet gik jeg op i campingvognen for at lade min telefon tørre og så skulle den lades op. Telefonen var længe tør inden jeg satte stikket i ladeporten, men den blev ved med at komme med meddelesen på billedet. Kortvarigt troede jeg, at nu havde jeg kvajet mig bigtime og ødelagt min telefon med for meget vand, men jeg kunne ikke forstå at den meldte væske i ladeporten, for telefonen var jo super tør deri... efter en masse ærgrelse slog det mig pludseligt, at saltvand der tørre ud, efterlader saltkrystaller, og de krystaller skabte åbenbart forbindelse mellem benene i ladeporten, så den troede, at der var væske og derfor nægtede at lade. Jeg skyllede derfor telefonen direkte i ladeporten under vandhanen mens jeg skrubbede med opvaskebørsten deri også. Derefter sugede jeg den tør med vores støvsuger og så ville den lade igen - tip, brug ikke din telefon i saltvand, eller husk i hvert fald at skylle den med alm. vand i ladeporten efterfølgende.
Atlas var gået kold foran den kølige brise fra en ventilator. Vi har ofte en ventilator stående under vognen så den hiver den kølige luft ud fra under vognen, til stor glæde for bøffen.
Vi havde taget pigernes telt med og det ville de gerne sove i, så det blev slået op og sikret grundigt i forhold til vinden.
Vi manglede nogle grøntsager til aftensmaden, som vi gik op i pladsens kiosk for at finde. I kiosken var der selvbetjening, hvis der ikke var personale tilstede, så tog man det man skulle bruge og så skrev man det på en seddel og afregnede senere - så har man tiltro til sine gæster.
I kiosken havde de ingen grøntsager, og da jeg henvendte mig til noget personale, blev jeg slæbt med ud i restaurantens køkken, hvor jeg fik lov at købe lidt af det de kunne undvære, det er service må man sige.
Aftensmad med udsigt og grøntsager fra restauranten.
Pigerne sluttede aftenen af med en omgang badminton ved siden af vognen. Vi havde købt en "kuffert" som kan pakkes ud med nettet i forskellige højder, og bruges til tennis, badminton eller volleyball.
Da det blev mørkt gik pigerne i teltet, hvor den lige stod på skærmtid inden de skulle sove.
Jeg sad længe på en stol udenfor for at holde øje med vinden, men lige netop denne aften, som den eneste ud af alle de dage vi var der, kom der ingen vilde kastevinde, så markisen og solsejl blev ude og pigerne kunne trygt lægge sig til at sove.
6/7 - Dag 12
I løbet af natten havde pigerne åbnet teltet, da det åbenbart var blevet lidt varmt. Vi lå næsten også hver nat og roede med temperature omkring
27-29 grader, så man forstår dem godt. De sov stadig, da jeg stod op omkring kl. 07.30, så jeg lod dem sove videre... varmen skulle nok vække dem før eller siden.
27-29 grader, så man forstår dem godt. De sov stadig, da jeg stod op omkring kl. 07.30, så jeg lod dem sove videre... varmen skulle nok vække dem før eller siden.
Så "tideligt" var stranden tom, så jeg benyttede chancen...
...og lavede mig en kop kaffe som jeg gik derned og nød.
Nova startede dagen med at lave en rose-urte-parfume som hun kaldte den.
Selfiegirl.
Mens Nova fremstillede parfume, tog Vega og jeg en tur på paddleboard.
Pigerne brugte det meste af alle dage på stranden og i vandet, ofte kom de kun op til vognen for at spise, for derefter at forsvinde ned i strandens mylder igen - selv mens de spiste skulle de holde øje med livet nede på stranden.
Skal jeg nævne et minus ved pladsen, så er det at pruttønden kun kan tømmes oppe ved hovedbygningen, og det er et stykke oppe af "bjerget", og man er vel magelig, så jeg proppede tønden i en sæk og ind i bilen, så jeg kunne køre derop.
7/7 - Dag 13
Lejren pakket ned.
Aftenen før havde vi atter besøg af de vilde kastevinde, og denne aften og nat var det i en sådan grad, så vi lå vågne meget af natten fordi vognen rokkede frem og tilbage i vinden. Henriette lå og var bange for, at taget ville blive skrællet af, som låget på en sardindåse, men jeg kunne berolige hende med, at vognen ville vælte længe inden. Det var ikke meget søvn vi fik den nat - og Henriette syntes ikke min form for humor er sjov!
Aftenen før havde vi atter besøg af de vilde kastevinde, og denne aften og nat var det i en sådan grad, så vi lå vågne meget af natten fordi vognen rokkede frem og tilbage i vinden. Henriette lå og var bange for, at taget ville blive skrællet af, som låget på en sardindåse, men jeg kunne berolige hende med, at vognen ville vælte længe inden. Det var ikke meget søvn vi fik den nat - og Henriette syntes ikke min form for humor er sjov!
Men nu sad det efterhånden på rygraden, så i løbet af no time var lejren oppe og køre igen.
Behøves jeg at sige det... efter morgenmad gjorde pigerne klar til endnu en dag på stranden og i vandet.
Lige neden for vognen kunne pigerne springe 2-3 meter ned fra klipperne og i vandet.
Aftentur hvor vores campingvogn lige kan skimtes i baggrunden.
8/7 - Dag 14
For det hele ikke skulle gå op i vand, strand og dovenskab, så fik vi taget os sammen til at komme ud og se noget. Turen gik til Makarska, som er et populært turistmål ca. 25 km fra campingpladsen.
Pigerne ville gerne have taget et billede sammen med manden i guld, og selvom det var svært at få ham til at stå stille, så lykkedes det til sidst og vi kunne tage et billede.
Vi havde ikke udset os noget bestemt vi ville se, så vi slentrede bare rundt langs den smukke havnepromenade.
Frokost skulle der til og betaget af farven, valgte pigerne en lilla sodavand til deres burgermenu.
Vi gik også ned til stranden, som var plastret til på hver en kvadratmeter.
Vejret viste sig fra sin allerbedste side, så allerede efter små 3 timer søgte vi tilbage til bilens aircon, og satte kursen hjemover.
Tilbage på pladsen igen dømte vi endnu engang badedag.
Selvom det normalt er mig der excellere i at være "outgoing" og få nye venner, så havde Henriette mødt nogle andre danskere på stranden som også boede på pladsen. Dem satte vi stævne om aftenen på pladsens restaurant, hvor der blev serveret helsteget pattegris.
I restauranten kører de et princip med gratis snaps, som står fremme og som gæster kan benytte sig af. Det de bare ikke havde taget højde for i det princip, var tørstige danskere. Således fik den mandlige del af vores nye bekendtskab og jeg sat en liter til livs, og så begyndte personalet at gemme på flaskerne.
I restauranten kører de et princip med gratis snaps, som står fremme og som gæster kan benytte sig af. Det de bare ikke havde taget højde for i det princip, var tørstige danskere. Således fik den mandlige del af vores nye bekendtskab og jeg sat en liter til livs, og så begyndte personalet at gemme på flaskerne.
Efter yderligere en halv flaske snaps og en god flok øl, måtte vi hellere sige tak for i dag til "beværtningen" og gå hjemover. Henriette gik tilbage til sigøjnervognen, pigerne og jeg, gik med vores nye bekendtskab tilbage til deres vogn til gin hass (dog ikke til pigerne) - no need to say, at det hele snurrede lidt rundt, da jeg gik ned af bjerget og i seng.
9/7 - Dag 15
Jeg havde en smule ondt i håret, da jeg vågnede, så jeg måtte hellere gå mig en tur og få lidt frisk luft, så kunne jeg samtidig tage lidt billeder af de parceller, der ligger smukt placeret på nederste hylde i den nordlige ende af pladsen. Svenskerne ved siden af os skulle flytte plads, da deres var reserveret til anden side, så jeg fulgte deres udfordrende tur hen til deres nye parcel.
Parcellerne i den ende har deres "egen" lille strand.
Næsten hver aften fik vi besøg af to... duer? Som gik og hapsede de krummer, Atlas havde tabt under sin madskål.
Selvom det var det var det sidste jeg havde lyst til, så var jeg nødt til at begynde at pakke sigøjnerlejren sammen, da vi skulle videre dagen efter. Det betød blandt andet at jeg var rundt at lave aftaler med alle de bagvedliggende vogne om indrulning af markiser og udstyr, så vi kunne få vognen ud.
Selvom italieneren holder meget yderligt så vurderede jeg, at der var plads nok til, at han ikke også skulle flytte sin autocamper, men at de kunne nøjes med alt deres udstyr.
Ja normalt kan jeg godt snuppe nogle øl i løbet af dagen, men grundet min tilstand stod den på mælk og chips. Jeg fik i meget langsomt tempo pakket lejren ned og lavet aftaler med de berørte campister, som skulle fjerne udstyr. Hen under aften var der styr på det meste, og så var vi klar til nye eventyr, et andet sted i Kroatien - men ingen tvivl om, at vi vender tilbage til denne perle af en plads en dag.
Feriens sidste uge skulle bruges i selskab med gode venner. Dem havde vi sat stævne på halvøen Peljesac, nærmere betegnet på camping Nevio i byen Orebic. Vi satte derfor kursen yderlige 200 km sydpå til det sydligste Kroatien og et område vi aldrig havde besøgt før.
Dejligt selskab, bjergvandring til toppen af halvøen største bjerg, besøg på Korcula, en masse timer på stranden og meget andet ventede, så vi så virkelig frem til endnu en uge på dejlige Balkan.
Følg med til sidste del af vores sommerferie.
Dejligt selskab, bjergvandring til toppen af halvøen største bjerg, besøg på Korcula, en masse timer på stranden og meget andet ventede, så vi så virkelig frem til endnu en uge på dejlige Balkan.
Følg med til sidste del af vores sommerferie.