Rusland

Billedet: Grænseområdet i Kaukasus, Rusland
Efter at være blevet vredet gennem det russiske bureaukrati - som tog 3 timer - er vi sluppet ind i Rusland.
Her mødes vi også med vores russiske guide Zalim.
Når man skal ind i Rusland med en bil skal man udfylde en lang formular, hvor man importerer bilen til landet - formularen skal udfyldes 100% korrekt og man må ikke strege over - hvis man skriver forkert, så må man begynde forfra på en ny - her taler vi af erfaring!
Grænsevagterne gik helt i baglås, da de ikke havde set en campingvogn før, og derfor ikke havde en formular, hvor vi kunne importere dem til landet.
Efter noget tid fandt de dog en formular til os, som vi skulle udfylde, så vi kunne  komme videre i rækken af luger, vi skulle henvende os i og udfylde papirer, for et besøg i Putinland.
At få hundene med ind i Rusland gik også over al forventning, da grænsevagterne forlangte, at vi holdt bilen lukket med hundene inde i :-) Så endnu en grænseovergang, hvor vores bil forblev uundersøgt.
Billedet: På vej ned fra Kaukasus igen
Som tidligere nævnt, så var det ikke "omkostningsfrit", at skulle denne vej gennem Rusland. I kraft af Udenrigsministeriets anbefalinger om IKKE at rejse til denne del af Rusland, havde vi ingen forsikringer på vores køretøjer fra nu af, og der var ingen hjælp at hente fra danske myndigheder i tilfælde af behov. Advarslen fra Udenrigsministeriet indeholdt bla. ordlyden: "Frygt for terror, kidnapninger og uroligheder!"

"Hvor intet vover, intet vinder" 
Vi havde et par timers kørsel til "safe ground", hvor vi igen havde forsikringer, der dækkede og "muligheden for at ringe hjem og bede om hjælp". Den tur tog vi naturligvis i et stræk uden stop :-) 
Da vi kommer ind i den første større russiske by, begynder vi at få en smag for deres kørestil. Mange af "tusindkunsterne" kunne man sagtens se herhjemme også - her bliver der bare presset noget mere.
Første bank med plads til alle køretøjer i nærheden blev brugt til at hæve denne flotte penge seddel, som skulle kunne få os gennem det meste af vores ophold i Rusland. (Ca. 2000 kr)
Indtil videre var vi "kun" blevet stoppet en gang i en russisk politikontrol, så vi var helt på mærkerne hver gang der dukkede en ny op - denne på billedet undgik vi dog. 
Alle steder hvor Ruslands regionsgrænser skifter var der et bemandet tjekpoint man skulle igennem, ved disse blev udvalgte køretøjer stoppet.
Burhøns :-(
Kæmpe stor triumfbue bygget af borgmesteren for hans egne penge... det gir' godt at være borgmester på disse kanter.
På vej mod dagens mål som er "hotelovernatning" ved Blue Lake, tager vi en stor afstikker for at se et vandfald. På vej op i højden begynder det at blive tåget, og her slås vi også med lidt køer :-)
Allerede et kendt syn - de grimme gasrør som løber alle vegne, her og der. 
Taget i betragtning af, at vi er i Rusland, så er farverne på rørene i skrivende stund ( 10/3-2014) lidt 
kontroversielle :-)
Gasrør løber i denne del af Rusland over jorden, fordi der er meget jordskælvs aktivitet - forløbet over jorden gør dem nemmere at reparere og mere fleksible. 
Der var ikke kun køer på vejen, en lille æsel familie fulgte os også lidt på vej :-)
Vores guide Zalim vidste, at der ikke var plads til alle køretøjer ude ved vandfaldet, så nogle af os parkerede lidt derfra og gik ud gennem bjergkløften, som førte til vandfaldet.
Undervejs mødte vi disse to lokale drenge på deres "knallerter". Desværre bestod deres gas og bremse af et par kraftige plastikrør, som blev hamret mod æslernes kroppe :-(
Vandfaldet var knap så fantastisk men oplevelsen, området og naturen var hele køreturen værd.
Sissi & Gastong skulle naturligvis foreviges foran vandfaldet.
Jeg kan allerede fornemme, at de der 5000 rubler ikke komme til at holde hele Rusland!
Billedet: "Hotelovernatning" nær Blue Lake
Dagens overnatning var henlagt til et hotel, i form af deres græsplæne på siden af bygningen. Vores guide Zalim kørte med i vores køretøjer hver dag, og så sov han på de hoteller, hvor han havde arrangeret, vi kunne holde og overnatte. Som den østlige del af Tyrkiet og hele Georgien, så er der heller ingen campingpladser i denne del af Rusland.
Næste dag inden rigtig afgang mod dagens mål, stoppede vi lige for at se Blue Lake, som efter sigende er en af verdens bedste "dykkesøer" og folk fra hele verden valfarter hertil for at opleve den dybe sø og det klare vand. Zalim fortalte, at søen er over 200 meter dyb.
Efter nogle timers kørsel var det blevet tid til frokost og ikke mindst proviantering. Vi fandt en god p-plads, hvor vi kunne gå til et supermarked og komme tilbage og spise frokost.
Jeg styrede sjovt nok mod kage afdelingen, som var stor :-) 
Supermarket var velassorterede i alle retninger, alt kunne fåes i løsvægt: Sukker, mel, frosne rejer, frosne bær you name it.
Til de undrende læsere, så er det torskerogn og rugbrød man kan ane under al mayonaisen :-)
På vej ud af byen igen.
På vej mod Elbrus området, som er dagens mål og som skal være vores base i 2 dage. De følgende billeder vil jeg lade tale for sig selv.....
Kål! - Så kom der lidt "virkelighed" ind over de flotte motiver igen :-)
Endnu en politi/militær kontrolpost og endnu engang bliver vi stoppet, men får med Zalim's hjælp hurtigt lov til at fortsætte.
Området omkring Mount Elbrus tiltrækker mange russiske turister, som så igen tiltrækker "mange" terrorister fra Dagestan og Tjetjenien - derfor de mange politikontroller. 
Endelig kan vi skimte Elbrus og nu kan vi visuelt følge med i, hvor langt der er til dagens mål.
Efter mange timer på farten tog vi en lille kaffe pause lige inden, at vi skulle entrere Elbrus området.
Henriette poserer den den ene af de 2 løver, som vogter indgangen til Elbrus området.
På farten igen og kursen sat mod Europas højeste bjerg, og det hotel som skal udgøre vores base. 
Næste dag skulle vi op på Europas højeste bjerg - Mount Elbrus 5642 meter.
Da vi besøger stedet i "off season" er der ikke så mange turister, og vi parkerer på et oplagt og åbent grusstykke......
Sissi ser længselsfuldt efter os, da vi går over mod svævebanen.
Da engelsk eller tysk ikke snakkes ret meget i Rusland, var vi igen glade for vores russiske guide, da der skulle købes billeter til svævebanen, som skal bringe os til toppen.
Billedet: Skiområdet ved Mount Elbrus
Svævebanen vi skal med er af ældre dato, og har næsten lige så mange år på bagen som mange af sortehavsdeltagerne ;-)
Den nye svævebane man kan se i billedet til venstre, kører kun i høj sæsonen.
Den gamle svævebane vi skal med blev 1,5 år tidligere sprunget i luften i et terrorangreb, formentlig udført af tjetjenske terrorister.
Et stykke oppe kan vi se, at vi har fået parkeret på "landingsområdet" for skituristerne som kommer ned af bjerget.
Jeg er ikke dårlig til at parkere - hundene skulle ikke have den stærke sol gennem bagruden, så jeg parkerede på skrå, så der ville gå en del timer, før end at det kunne blive et problem. Yderligere havde vi sat en krog i bagsmækken som holder den åben ca. 10 cm, mens man stadig kan låse bilen.
En dozer arbejder på pisten og ser heroppe fra, lille ud - er i virkeligheden kæmpe stor og vejer sikkert 50-60 tons.
Så nåede vi første nivau i 3000 meters højde. Her skulle vi skifte til en ny svævebane, som ville bringe os yderligere 500 højdemeter op.
Et blik tilbage mod dalen vi er kommet fra.
I hele området omkring Nord Kaukasus har vi set meget salg af div. uldprodukter - i 3000 meters højde er det ikke anderledes.
3500 meter og så kører kabineliften ikke længere.
Selvom det er overskyet er udsynet guf for sjælen (hvornår er det egentlig underskyet?)
Selvom det kun er super stejle bjergveje/pister, der ud over svævebanen, fører herop i skyerne, så holder der mange maskiner heroppe til at veligeholde anlæget. Da vi ventede i 3000 meter på næste kabinelift observerede vi en lastbil magen til den grønne her i billedet, kæmpe sig op af bjerget i et meget lavt gear og for fulde omdrejninger - fantastisk syn!
Desværre lå der meget gammelt jern og andet affald.
Med en stolelift kunne man komme op i 4000 meters højde.
Mens nogle tog turen op til 4000 meter går vi andre rundt og nyder udsigten, mens vi venter på en kabinelift ned.
På toppen af Europa.
Nede på jorden igen er vi kørt til en anden seværdighed med en kilde af rødt vand, og naturligvis var der også de sædvanlige boder med uld her - behøver jeg at sige vi også lige var forbi en bank!
Det røde vand boblede op af jorden mange steder i området - vandet smager som danskvand med rust i, men er efter sigende helbredene for al verdens ting og sager.
Gastong elsker i kraft af sin falske sukkersyge alt der har med vand at gøre - det røde ingen undtagelse :-)
Sissi er en gammel dame med gigt i forbenene, men nu ser det ud til hun bliver helbredt.
Billdet: Lænket bjørnehund ved hotellet
Næste morgen var det blevet tid til at forlade Elbrus området.
Bag hotellet havde jeg under en gåtur med hundene fundet en lænket bjørnehundehvalp, som jeg havde tabt mit hjerte til.
Hvalpen havde som "mad", en gryde med noget der lignede hvidt brød og fuld af regnvand og blade, en balje ligeledes fyldt med regnvand og blade udgjorde hvalpens vand. Hundehuset havde i bunden kun en gammel kartoffelsæk som udgjorde dens seng :-(
Vi har set mange sørgelige hunde skæbner hele vejen rundt om Sortehavet, men ikke før nu havde jeg lyst til at tage en med hjem.... Henriette fik mig dog talt fra det, og som kompensation fik jeg lov at give den et af vores bløde hundetæpper, samt et 40 cm langt kødben og en dåse af det fineste hundemadpate :-)  
Ny dag, nye politi/militæt kontroller.
Efter 5 uger på farten er vi alle ved at være "low" på gasbeholdning, så vi fandt en autogas station og førhørte os, om de ville fylde vores flasker - det ville de, selvom de kiggede lidt skeptisk på vores gasflasker for derefter at kigge på studsen af deres fyldepistol :-)
En deltager havde hjemmefra skaffet en regulator med en monteret "overgangsstuds", og så kunne vi ellers få fyldt flaskerne. Dette ville aldrig kunne finde sted på en tysk LPG-gas station, da sådanne Storm P løsninger er forbudt. Tankpasseren lurede også noget på os, da vi alle trådte et par skridt tilbage, da han begyndte at fylde flaskerne :-).
For en fyldt flaske måtte vi af med, hvad der svare til ca. 50 danske kroner.
Endnu en kontrol men her kunne de måske huske os fra i forgårs, da vi kom den anden vej, så vi fik lov at fortsætte. 
Lidt senere da vi tanker diesel har vi udsigt til endnu en politikontrol.
:-) endnu en... Alt i alt "lykkedes" det gruppen at bliver stoppet i 12 politikontroller gennem Rusland. Vi havde lige frem et internt regnskab over hvem der "førte" :-) Det lykkedes os i vogn 1 at blive stoppet en enkelt gang.
Langt de fleste gange fik vi lov at køre videre, når de fandt ud af vi ikke kunne russisk, men et par gange lyste det ud af betjentens ansigt, at nu skulle han tjene den korrupte del af hans løn.
De fik sig en overraskelse, når vores russiske guide som kørte med i gruppens køretøjer, steg ud og snakkede russisk til dem.... så måtte vi gerne køre videre :-)
Dagens mål var et hotel i byen Dombay, som også er et populært skiområde og nej, vi er ikke på vej til Indien :-)
Et par gange mødte vi skilte, hvor den oplyste stigning/fald ikke helt stemte overens med virkeligheden. Vejen faldt meget men ikke 57%!
For at komme til Dombay skulle vi over et bjergpas, hvor vejret på toppen var af den regnfulde tåget slags. 
Frokosten bliver indtaget på en lille rasteplads, hvor også en bistad-lastbil har til huse. 
Igen begynder de sneklædte bjerge at dukke op.
Ved denne overnatning havde vi igen begrænset plads til køretøjerne, men som prøvet før så stuer vi os sammen og kommer på plads.
Til aften gik vi på en nærliggende resturant for at spise - Zalim prøver at holde styr på hvad vi skal have at drikke og spise.
Jeg fik borscht (rødbedesuppe) nu, da vi er i Rusland og den smagte skønt.
Til dessert stod den på kartoffel pandekage og på toppen... Rigelig med smør som brdr. Price ville sige. 
Næste morgen var det blevet tid til afgang. Da udkørslen var enormt snæver og ujævn til 14 meter vogntog begyndte Henriette og jeg at "rangere" tidligt. Resultatet blev, at den ujævne grusvej fik campingvognen til at "hænge" på moveren, så akslerne i samme side "svævede"- hurtigt i bakgear - godt med omdrejninger og "lortet" blev bakket op igen - en gammel planke blev brugt til at udjævne, og så måtte Hobby'en med over "stok og sten".
 
På vej ud af byen får vi lige et sidste "nærbillede" af nord Kaukasus.
Da vi var kommet noget tidligere afsted end de andre, gjorde vi holdt på en rasteplads, her blev det til en hundelufter tur i skoven, mens vi ventede på resten af gruppen.
Inden længe begynder bagsiden af Elbrus området at vise sig frem til den afsked vi i dag tager med disse pragtfulde bjerge.
Dagen bød bla. på to døde heste i vejkanten, som nok var blevet påkørt i løbet af natten. Vi nåede desværre ikke at få et billede, men vejkanten bød i dag også på slagtning af en ko, som garanteret er blevet påkørt, og for stor til at blive transporteret væk i en Lada. 

Som krantosse måtte jeg naturligvis have et billede af dette pragteksemplar af en kran. Kranen er en Krøll-10000, dansk produceret og verdens største tårnkran. Kranen kan løfte 264 tons på 44 meter og 60 tons på 80 meter. Kranen på toppen er af den slags man normalt ser på store højhus byggerier og en "stor og stærk" kran i sig selv - i dette tilfælde er det bare en "lille" hjælpekran.
Til frokost var vi så heldige at være en smule oppe i højden, så vi havde udsigt til Kaukasus og kunne tage ordentlig afsked med denne smukke bjergkæde. Tak til Bjarne for lån af autocamper tag til at "skyde" dette billede.
Billedet: Hotelovernatning i byen Amavir
Vi er ankommet til Amavir og sidste del af vejen hertil kunne vi godt have undværet.... især Henriette!
Zalim vores guide havde svært ved at finde hotellet, hvilket betød at vi langsomt lå og "cirklede" rundt i samme område med små stop, hvor Zalim steg ud og snakkede med forskellige lokale, for at finde adressen.
Under et af disse stop holdt Henriette og jeg ud for en boligblok. På et tidspunkt kommer der en dame ud af blokken med 2 gulvspande i hænderne, mens hun i ansigtet ser en smule oprevet ud. Da hun kommer nærmere kan vi se, at der er hundehvalpe i den ene spand og vand i den anden, og allerede der begynder Henriette at græde.... Damen stiller spanden med hvalpe og panisk hælder hun vand over dem som aflivnings metode. Resultatet bliver at hvalpene flyder ovenpå, mens de skriger, så Henriette skriger, mens damen går væk med hænderne på hovedet og skriger og moderhunden går hvileløst rundt og lede efter sine hvalpe :-(
Resolut springer jeg ud af bilen og tager den tomme spand, som der var vand i og sætter denne oven i spanden med vand og hvalpe, og presser dem under vandet, så de hurtigt kan blive aflivet, alt imens jeg råber alverdens grimme danske gloser til damen, som stadig er panisk. En oplevelse vi godt kunne have været foruden!!

Om eftermiddagen tager vi i endnu et kæmpe supermarked for at købe ind. Vi tog et billede af disse 4 liter sprit flasker til de tørstige, hvilket betød af vi resten af opholdet blev "fulgt" rundt af nogle vagter som diskret prøvede at holde øje med os - slemme slemme billede tyve?? 
Næste dag gik turen videre og i dag skulle vi gense Sortehavet, undervejs så vi mange rundkørsler med militært isenkram.
Efter ca 2500 km inde i landet i både Georgien og Rusland var vi igen ved Sortehavet. Sidste overnatning med vores guide blev på den eneste campingplads han havde kunne finde på vores rute. Det er ca. 4000 km siden vi sidst var på en campingplads i Tyrkiet.
Campingpladsen ligger helt ud til Sortehavet, så den velkendte udsigt vi havde undværet et stykke tid var nu igen at finde, når man kiggede ud af campingvognen.
Henriette og Mariann skræller kartofler til hele delingen da vi i aften skal holde afskedsmiddag for vores søde russiske guide. Den sidste dag i Rusland skal køre ca. 250km på egen hånd til færgen, som skal fragte os til Ukraine.
Menuen til vores russiske guide var naturligvis dansk oksekød med brun sovs og kartofler :-)
Zalim holder en flot tale til os og slutter med et håb om at se os igen på disse kanter. 
Til afskedsmiddagen med  Zalim overrakte vi nogle gaver vi havde købt med fra Danmark.
I bedste patriotiske stil var alle gaver vi gav til de guider og værtsfamilier vi stiftede bekendskab med på turen, alle noget der symboliserede Danmark eller var dansk design. Her er det Lego til Zalim's lille dreng derhjemme.
En lille ting til hans kone blev det også til samt, at vi lod hatten gå rundt og gav ham vores sidste rubler... endvidere - meget rørende - gav en af deltagerne ham med gråd i stemmen, 100 euro til at førsøde tilværelsen. Jeg tror afskeden med Zalim rørte os alle.
Næste morgen var vi på egen hånd, da Zalim aftenen før havde taget bussen hjem - 11 timer skulle han køre.
Da campingpladsen ikke havde andet vand end Sortehavet, stoppede vi på en tankstation, hvor vi kunne få vand helt gratis ,og der blev endda stillet en medarbejder til rådighed til at fylde vores dunke. Vi kvitterede ved at fylde bilerne op med brændstof og lod hatten gå rundt så medarbejderen fik en skilling for sin hjælp.
Lenin, hammer og segl var at finde i mange afskygninger og mange steder. Her i form af et ordentligt stykke beton.
Henriette nåede lige at få et billede af denne Mercedes med et græsk flag, russiske nummerplader og dansk nummerplade holder.
Overnatning blev i form af hvad vi nu kunne finde. Vi fandt en TIR-plads på landtangen som fører ud til færgen, som sejler til Ukraine.
TIR-pladsen lå ud til Sortehavet og de smukke omgivelser var ikke så tosset at slutte Rusland af på.
Senere på aftenen kørte Ole og jeg ud for at finde færgelejet, så vi havde styr på hvilken vej vi skulle næste morgen. Vi prøvede også at få styr på priser og afgangstider, men blev ikke meget klogere på det.
Tidlig næste morgen holdt vi foran færgelejet og grænsestationen, hvor vi skulle tjekkes ud af Rusland og ikke mindst eksportere vores køretøjer ud af landet igen. 
Russerne er grundige når de undersøger. Det er med spejle på stænger og 5 fem mand høj i et slags indelukke med højt hegn omkring, og portene lukket i begge ender
Godkendt til at forlade landet - så venter vi bare på færgen, og at der kommer en og låser porten op.
Ombord på den lille færge fyldte vi godt. Som det altid er med disse små færger, så var ombordkørsel og kørsel fra borde via stejle ramper, hvor selv alm. biler næsten skrabede bunden på ramperne... Vi hang naturligvis også fast, først på træk og derefter med bagende af cv - ikke så tosset vi i vores nye bil har luftaffjedring og kan ændre kørehøjde som så igen kan får træk og bagende af campingvognen til at hæve eller sænke sig, så man undgår at "hænge" med en lang campingvogn.
Så er vi snart i havn og har lagt endnu et land bag os - 15 minutter til og så hedder landet Ukraine.





Følg med i næste afsnit hvor vi ankommer til Ukraine og sidste sortehavsland.