Historien bag turen:
Rundt om Sortehavet 2012 var en fælles tur, der startede som en skør ide, jeg fik en dag, hvor jeg sad med et Europakort i hånden og drømte mig langt væk. Jeg havde været meget fascineret af Murmansk-Nordkapp turen som Campingferie.dk havde kørt. Flere gange prøvede jeg også, at få Peer Neslein til at arrangere en tur rundt om Sortehavet, uden held.
Henriette og jeg havde kun en tur til Bornholm og en til Østrig/Slovenien som erfaring, så det var ikke grundlag nok til selv at give sig i kast med en tur rundt om Sortehavet. Jeg prøvede derfor at nævne turen på Campingferies.dk's forum, og i første omgang var der ikke meget respons ud over nogle enkelte, der syntes om ideen, og mere skete der ikke på daværende tidspunkt.
Noget tid senere prøvede jeg endnu engang at fremlægge min ide i forum, og denne gang var der bid. John Ahrenkiel bed på, og der gik ikke længe, før der var lavet en tråd om turen, hvor vi søgte rejsefæller, som havde mod på at være med til at arrangere og ikke mindst køre turen. Inden John og jeg fik tænkt os om, hvad det egentlig var vi havde gang i, var der flere tilmeldinger end der var pladser, og turen var i gang med at blive en realitet.
Første møde skulle holdes hos en af deltagerne i Præstø, og det var med sommerfugle i maven, at Henriette og jeg kørte mod det sydlige Sjælland, da vi på forhånd vidste, at vi var de yngste i gruppen. Faktisk så unge i forhold til alle andre fra gruppen, at vi kunne have været både børn og børnebørn til flere af deltagerne :-) Men vores bekymring/nervøsitet blev gjort til skamme, da vi blev modtaget med åbne arme, og der gik ikke mange billige tyske dåseøl og glas papvin, førend at hele gruppen var harmoniske og arbejdet med turen kunne begynde.
Hen over knapt to år og 4 møder og tusindvis af mails deltagerne imellem, fik vi styr på alt fra russisk visum, georgiske guider og vagter, tyrkiske campingpladser, vores møde med Kaukasus bjergene og ikke mindst muligheden for at krydse grænsen mellem Georgien og Rusland via den legendariske hærvej, som også er en del af den gamle silkerute fra Asien til Europa.
Eventyrturen varede knap 40 dage og 11.000 km, og var på alle måder en fantastisk oplevelse og bestemt ikke sidste gang, vi tager på langfart med andre campister til fjerne himmelstrøg.
Henriette og jeg havde kun en tur til Bornholm og en til Østrig/Slovenien som erfaring, så det var ikke grundlag nok til selv at give sig i kast med en tur rundt om Sortehavet. Jeg prøvede derfor at nævne turen på Campingferies.dk's forum, og i første omgang var der ikke meget respons ud over nogle enkelte, der syntes om ideen, og mere skete der ikke på daværende tidspunkt.
Noget tid senere prøvede jeg endnu engang at fremlægge min ide i forum, og denne gang var der bid. John Ahrenkiel bed på, og der gik ikke længe, før der var lavet en tråd om turen, hvor vi søgte rejsefæller, som havde mod på at være med til at arrangere og ikke mindst køre turen. Inden John og jeg fik tænkt os om, hvad det egentlig var vi havde gang i, var der flere tilmeldinger end der var pladser, og turen var i gang med at blive en realitet.
Første møde skulle holdes hos en af deltagerne i Præstø, og det var med sommerfugle i maven, at Henriette og jeg kørte mod det sydlige Sjælland, da vi på forhånd vidste, at vi var de yngste i gruppen. Faktisk så unge i forhold til alle andre fra gruppen, at vi kunne have været både børn og børnebørn til flere af deltagerne :-) Men vores bekymring/nervøsitet blev gjort til skamme, da vi blev modtaget med åbne arme, og der gik ikke mange billige tyske dåseøl og glas papvin, førend at hele gruppen var harmoniske og arbejdet med turen kunne begynde.
Hen over knapt to år og 4 møder og tusindvis af mails deltagerne imellem, fik vi styr på alt fra russisk visum, georgiske guider og vagter, tyrkiske campingpladser, vores møde med Kaukasus bjergene og ikke mindst muligheden for at krydse grænsen mellem Georgien og Rusland via den legendariske hærvej, som også er en del af den gamle silkerute fra Asien til Europa.
Eventyrturen varede knap 40 dage og 11.000 km, og var på alle måder en fantastisk oplevelse og bestemt ikke sidste gang, vi tager på langfart med andre campister til fjerne himmelstrøg.
Rumænien
Det første Sortehavsland på turen var Rumænien, og hovedpunkterne var som følger:
Det første Sortehavsland på turen var Rumænien, og hovedpunkterne var som følger:
- Transfagarasan Highway - En af Europas smukkeste bjergveje i de Transylvanske alper.
- Vidraru Dam - Europas 3. største dæmning.
- Draculas slot - Besøg på slottet i Bran.
- Constanta - Første møde med Sortehavet.
Tyrkiet
Hvis vi havde haft nogle fordomme hjemmefra om dette muslimske land, så blev de godt og grundigt gjort til skamme! Tyrkiet er nok overvejende muslimsk, men derfor var vestlig påklædning og øl/vin ikke fremmedgjort, men til at finde de fleste steder. Metropolen Istanbul og de fleste andre store byer lignede på alle måde vestlige storbyer, og ofte var det kun, når der blev kaldt til bøn, man blev mindet om, at vi var i et muslimsk land.
"Ata Türk's osmanniske rige" bød bla. på:
Hvis vi havde haft nogle fordomme hjemmefra om dette muslimske land, så blev de godt og grundigt gjort til skamme! Tyrkiet er nok overvejende muslimsk, men derfor var vestlig påklædning og øl/vin ikke fremmedgjort, men til at finde de fleste steder. Metropolen Istanbul og de fleste andre store byer lignede på alle måde vestlige storbyer, og ofte var det kun, når der blev kaldt til bøn, man blev mindet om, at vi var i et muslimsk land.
"Ata Türk's osmanniske rige" bød bla. på:
- 2 dage i Istanbul - Sightseeing i byen på kanten af Europa.
- En køredag på 10 timer udelukkende af små bjergveje langs kysten.
- Sumela Monastery - Et kloster fra 1300 tallet, bygget ind i en klippe i 1200 meter højde.
RuslandRusland
Havde vi set frem til med både glæde og frygt.
Glæde fordi vi skulle besøge Europas højeste bjerg Mount Elbrus (5642 M).
Frygt fordi, at den første times kørsel efter grænsen foregik langs grænsen til Tjetjenien, og var på eget ansvar, da udenrigsministeriet havde frarådet alle rejser til området.
Ud over det, så var vi "spændte" på myterne om det russiske politi, som vi hjemmefra var blevet skudt i skoene, at de var vildt korrupte.
I Rusland havde vi også guide. Han ventede på os ved grænsen i Kaukasus, og kørte med os i gruppens køretøjer, indtil ca. 300 km før færgen og grænsen til Ukraine, herfra skulle vi finde færgen/grænsen på egen hånd.
Havde vi set frem til med både glæde og frygt.
Glæde fordi vi skulle besøge Europas højeste bjerg Mount Elbrus (5642 M).
Frygt fordi, at den første times kørsel efter grænsen foregik langs grænsen til Tjetjenien, og var på eget ansvar, da udenrigsministeriet havde frarådet alle rejser til området.
Ud over det, så var vi "spændte" på myterne om det russiske politi, som vi hjemmefra var blevet skudt i skoene, at de var vildt korrupte.
I Rusland havde vi også guide. Han ventede på os ved grænsen i Kaukasus, og kørte med os i gruppens køretøjer, indtil ca. 300 km før færgen og grænsen til Ukraine, herfra skulle vi finde færgen/grænsen på egen hånd.
Ukraine - Polen
Vi ville koncentrere vores ophold til halvøen Krim, og alle de seværdigheder, der lå i nærheden af Yalta, som var byen vi boede i. Højdepunkterne blev:
Vi ville koncentrere vores ophold til halvøen Krim, og alle de seværdigheder, der lå i nærheden af Yalta, som var byen vi boede i. Højdepunkterne blev:
- Livadia paladset - Stedet hvor Europa, efter 2. Verdenskrig, blev delt mellem Stalin, Churchill og Roosevelt.
- Den Russiske flåde - En guidet rundtur i havnen, i Sevastopol.
- Masandra - En af Europas store vinkældre med udbud af vine fra 1945 og frem, verdens ældste vin fra 1775 opbevares her.
Artikel om turen i bladet Campingferie
