​"Jagten på eventyr"
5/5-2015
Henriette og jeg har siden vi kørte rundt om Sortehavet 2012, haft lyst til mere campingeventyr og har siden da haft en drøm. En drøm om at sige farvel til det hele, spænde campingvognen på bilen og køre ud i det blå et par år og se verden - en drøm der kun er blevet forstærket af vores 2 prinsessers ankomst. At se dem vokse op gennem deres første leveår og være sammen med dem 24-7, uden et forstyrrende arbejde eller andet som tager vores tid, har tit været et samtaleemne – naturligvis skulle en sådan drøm foregår under sydens sol og varme. Vi har nu solgt vores hus  som har gjort det muligt at gøre alvor af drømmen, og det gør vi så!
Huset med ”alt indhold” er som sagt solgt, jeg har solgt firmabilen og lukket firmaet i dvale, Henriette har sagt op på sit job, og Vega er meldt ud af daginstitutionen. Så pr. 1/6 og de næste par år, er vi at betragte som ”fuldtidscampister”. Vores hjem vil være vores campingvogn og vores adresse vil være ”verden”. I første omgang er planen en laaaaaaang sommerferie rundt om i Europa som bliver efterfulgt af overvintring i Spanien, Portugal.

Vores vogntog holder for sidste gang foran det hus der gennem 12 år har dannet ramme om vores hjem.

28/5-2015

Flytningen gik relativt nemt, da huset blev solgt med "alt indhold". Alligevel blev det til 3 kørsler med en fyldt bil og trailer, men mest fordi jeg igennem tiden har samlet en masse lort i min firmacontainer. Læsning, aflæsning og kørsel  klarede jeg selv, mens Henriette passede børn og pakkede ned. For at udvise overskud stillede vi huset til rådighed for de nye ejere 3 dage før den egentlige overdragelses dato, og sluttede af med at gøre huset hovedrent. Vi har haft mange dejlige år i huset, blandt andet fordi vi havde nogle fantastiske naboer, nabo-naboer og genboere; ja faktisk var alle på den lille vej nogle dejlige mennesker, og derfor blev afskeden tårevædet og fuld af følelser. Skulle vi sætte en finger på 2 ting, der har fået os til at tvivle på, om det virkelig var eventyret vi ville, så var den ene ting at forlade den lille vej, og alle dem vil holder så meget af. Den anden var en dag, hvor vi var til kaffe hos en genbo (efter vi var flyttet), hvor Vega pludselig var væk, og vi fandt hende foran vores gamle hus, hvor hun pegede på huset og sagde: "Far, jeg vil gerne op på mit værelse og lege".  Det gjorde ondt helt ind i hjertet, og fik os til at spørge os selv om eventyret var en alt for egoistisk beslutning.  Heldigvis lever børn i nuet og er yderst omstillingsparate, så det der med at tvivle og være ked af det, er vidst kun en "voksenting".

D. 28/5 startede eventyret så, men fordi vi lidt forinden havde fået en ny Grand Danois hvalp, som først skulle have sin udenlands vaccine, og fordi Henriettes søster snart skulle giftes, skulle vi først tilbringe en god måneds tid i eventyrløse Danmark. 
Hos en god  (rigtig god) kammerat havde jeg forinden flytning lavet en "base" på hans landejendom i Guldborg. Med motorsav og gravemaskine havde jeg kæmpet mig gennem vildnisset  i udkanten af hans grund, og havde gravet en markvej ned til hjørnet af matriklen, hvor ca. 20 x 20 meter blev gravet op, fyldt med stabilgrus og blev til vores egen lille private campingplads. Fra pladsen har vi udsigt til Guldborgsund, og i tillæg til alt dette har jeg i hans lade bygget et depotrum til alle vores ting, som vi ikke skal have med i campingvognen. På den måde har vi en fast base, når vi er i Danmark og kan bytte ting ud i campingvognen alt efter lyst og årstid.

Vores nye hundehvalp, som hedder Kaiser, har nu fået  sin vaccine og de 21 dage er gået, så han må drage udenlands. Henriettes søster er blevet gift og efter en meget nøjsom pakning af campingvogn og bil, og et dobbelt, dobbelt dobbelttjek, om vi havde alt med, så startede det virkelige eventyr d. 6/7. Her satte vi kursen mod Femeren og et møde med de "2 livsnydere", som var de sidste, vi manglede at sige farvel til - i virkeligheden var det "på gensyn", da de senere kommer til Spanien.

Jeg vil fremover opdatere vores hjemmeside, så ofte som muligt, og det havde jeg egentlig forestillet mig, at jeg skulle hver dag, men med 2 hunde, hvor af den ene er hvalp, 2 små børn, en krævende kvinde og et "hus",  der konstant flyttes, nedpakkes og opstilles, har jeg rigeligt at se til! Ambitionen er derfor "så ofte som muligt" - så må fremtiden vise, hvad det er. Jeg vil selvfølgelig også annoncere opdateringer i div. campingforums. 

På gensyn i beretningerne fra vores eventyr.  

Klik på boxen for at komme til de forskellige beretninger.
Ny opdatering 6/3 - 2023
Ny opdatering 6/3 - 2023